Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger, angiveligt bidoon (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Sagen er blevet sambehandlet med ansøgerens søns og hans families sag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim. Ansøgeren er angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold, idet hun er uregistreret bidoon. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hendes sønner vil blive fængslet, idet de har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i den kuwaitiske ørken. Hun flyttede til Taima i Jahra, da hun blev gift. I 1965 var der folketælling i Kuwait, hvor bidooner kunne blive registrerede. Ansøgeren boede på daværende tidspunkt i ørkenen og hørte ikke om det. Ansøgeren fik senere udstedt et dokument, der bekræftede, at hun måtte opholde sig i Kuwait. Ansøgeren udrejste sammen med sin familie, da vejene til Europa blev åbnet, fordi de ønskede en bedre tilværelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på det, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse af d.d. vedrørende ansøgerens søn og svigerdatter, hvori der blandt andet er anført: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er statsløse bidoons fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende og usikkert om en række forhold, hvorfor forklaringerne, herunder om deres identitet, fremstår som konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at den mandlige ansøger for Flygtningenævnet har forklaret, at han nu er bekendt med, at hans bror [A] opholder sig i Danmark, men at han ikke har nogen kontakt med ham, hvorimod den kvindelige ansøger og den mandelige ansøgers mor har forklaret, at [A] opholder sig på samme asylcenter som ansøgerne, og at de har kontakt med ham der. Endvidere har den kvindelige ansøger forklaret divergerende og meget usikkert om, hvor hun er født, og hvor hun har boet i Kuwait, ligesom hun ikke til Udlændingestyrelsen har kunnet forklaret nærmere om [B], hvor hun angiveligt skulle være født og have opholdt sig, indtil kun blev gift som ca. 14 årig. Den kvindelige ansøger har tillige til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun i Kuwait havde en fødselsattest, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun aldrig har haft en fødselsattest. Da hun blev foreholdt denne divergens, forklarede hun, at hun havde mistet fødselsattesten ved rejsen over Middelhavet. Den kvindelige ansøger og den mandlige ansøger har endvidere forklaret skiftende og divergerende om, hvorvidt deres fire børn er født på familiens bopæl eller hos en jordemoder. Yderligere har den mandlige ansøger forklaret divergerende om, hvordan han skaffede 5.000 dinarer til udrejsen, idet han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han selv havde sparet 1.000 dinarer op, at hans mor havde 3.000 dinarer, og at han fik 1.000 dinarer af sin ven [C], der er statsborger i Kuwait, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han selv havde 2.000 dinarer, og at hans mor 3.000 dinarer. Det forhold, at den mandlige ansøger har forklaret, at divergensen skyldes, at han ville forklare kortfattet, kan ikke føre til en ændret vurdering af hans troværdighed. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at [C] kom på familiens bopæl ca. hver 10. dag, og at han hver eller hver anden måned leverede og forærede familien mad i form af mel, olie, ris og sukker, mens den kvindelige ansøger til Udlændingestyrelsen har forklaret, hun ikke ved, om [C] er kuwaiter eller bidoon, at hun aldrig har set [C], og at han aldrig har været på bopælen. Det er endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at en række af ansøgernes nære familiemedlemmer i andre europæiske lande er registrerede under en irakisk identitet.” Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Den foretagne sprogtest og de fremlagte dokumenter, der angiver at stamme fra Kuwait kan på den ovenfor anførte baggrund ikke føre til en anden vurdering, og der er derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger, herunder f.eks. en ægthedsvurdering af dokumenterne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/71/LMD
