Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger fra angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og angiveligt bidoon (statsløs) fra [landsby], [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet han tidligere har været tilbageholdt, som følge af hans bror, [A’s], deltagelse i en demonstration. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [A] blev anholdt [i starten af] 2015 i forbindelse med sin deltagelse i en demonstration til fordel for bidooneres rettigheder. [A] var tilbageholdt i omkring 18 dage, før han blev løsladt. [I efteråret] 2015 udrejste [A] af Kuwait, idet han følte sig overvåget. [I efteråret] 2015 kontaktede [A] sin familie telefonisk og samme dag blev familiens bopæl opsøgt af myndighederne, der anholdt ansøgeren og ansøgerens far. Ansøgeren var tilbageholdt i 15 til 16 dage, hvorefter han blev løsladt på betingelse af, at han ville finde [A] inden for syv dage. Fire til fem dage efter løsladelsen udrejste ansøgeren og hans to brødre, [B] og [C], af Kuwait. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt til grund, at ansøgeren ifølge det oplyste er analfabet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgeren påstår at have boet, herunder at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for ruten fra sin bopæl til grøntmarkedet i blok 7, hvor han angiveligt arbejdede to til tre gange om ugen fra 2012 til 2015. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, og at ansøgeren og ansøgerens brødre har forklaret indbyrdes divergerende om en lang række forhold. Blandt andet har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor han boede i Kuwait. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han først boede i [by], blok 2, gade 16, husnummer 23, og at familien efterfølgende flyttede til husnummer 25 på samme gade, da ansøgeren var 14 år gammel. Til asylsamtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at han altid har boet i husnummer 25. Foreholdt denne divergens har ansøgeren forklaret, at familien flyttede til husnummer 25, da han var 8 eller 9 år. Endvidere har ansøgeren og ansøgerens bror, [A], forklaret divergerende om, hvor familien boede, idet [A] til sin asylsamtale [i foråret] 2017 har forklaret, at familien altid har boet i husnummer 25 og aldrig har boet i husnummer 23. Derudover har ansøge-ren og ansøgerens brødre, [A] og [B], forklaret divergerende om, hvorvidt familien havde fjernsyn i husstanden, og ansøgeren og ansøgerens bror, [A], har forklaret divergerende om antallet af mobiltelefoner i husstanden. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvem ansøgerens bror, [A], ringede til, den dag myndighederne opsøgte familiens bopæl, ligesom ansøgeren og ansøgerens bror, [D], har forklaret divergerende herom. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren og ansøgerens brødre ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgerens dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgerens bror, [A], har fremlagt dokumenter, der angiveligt knytter familien til Kuwait, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at der er adgang til falske dokumenter i Kuwait, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/67/SHH
