Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger af ukendt nationalitet. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og har oplyst, at han er fra Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er libysk statsborger, og at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive slået ihjel af sin afdøde fars fjender. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede som livvagt for Muammar Gaddafi, og at hans familie derfor blev slået ihjel ved et bombeangreb i deres hjem i Tripoli, Libyen. Ansøgeren modtog herefter et trusselsbrev fra ukendte personer, som henviste til drabet på ansøgerens far og ansøgeren udrejste derfor af Libyen. Ansøgeren har oplyst, at han som følge af sin helbredsmæssige tilstand ikke husker tidspunkterne for drabet på sin familie, modtagelsen af trusselsbrevet eller for sin udrejse. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring sammenholdt med de oplysninger, der foreligger om ansøgerens forhold, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller asylmotivet, og Flygtningenævnet forkaster som følge heraf ansøgerens forklaring om, at han er libysk statsborger og efterstræbt af de libyske myndigheder. Flygtningenævnet lægger især vægt på oplysningerne fra de schweiziske myndigheder om, at ansøgeren forinden indrejsen i Danmark har ansøgt om asyl i Schweiz, idet han i den forbindelse har oplyst et andet navn og fødselsdato samt en anden nationalitet. Han har således oplyst, at han hedder [A], at han er født [i foråret] 1991, og at han er marokkansk statsborger. Der lægges endvidere vægt på, at det ifølge resultaterne af den gennemførte sprogtest er mest sandsynligt, at ansøgerens sproglige dialekt afviger fra den dialekt, der tales i den vestlige del af Libyen, hvorfra ansøgeren har oplyst, at han kommer. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens oplysninger om, at han har opholdt sig i andre lande i Nordafrika, og at han derfor er blevet sprogligt påvirket derfra, ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tillægger det i øvrigt betydning, at ansøgeren kort efter sin indrejse på politiets forespørgsel den [i foråret] 2016 ikke har været i stand til at udpege det libyske flag eller at oplyse om den libyske valuta. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sine konflikter, idet han under nævnsmødet har oplyst, at han og hans familie også er blevet truet under deres ophold i Marokko og Algeriet. Forklaringen herom fremstår ikke troværdig. Han har i øvrigt udbyggende forklaret, at han også har opholdt sig i Israel. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredstilstand kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/63/HHU
