Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig asylansøger samt hendes to børn, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra […], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at de kuwaitiske myndigheder vil fængsle hendes sønner og tage hendes døtre, da hendes søn [A] har deltaget i to demonstrationer. Ansøgeren frygter også, at myndighederne vil spørge hende, hvor hendes ægtefælle og børn befinder sig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle og søn [A] deltog i en demonstration [en nærmere bestemt dato i vinteren] 2010. Både ansøgerens ægtefælle og søn blev anholdt af myndighederne. [A] blev tilbageholdt i tre til fire dage, men ansøgeren har ikke set sin ægtefælle siden. Mens ægtefællen og [A] var væk, blev ansøgerens bopæl ransaget af politiet. Bopælen blev ransaget igen i 2012 og 2013. I [foråret] 2015 deltog [A] i en anden demonstration. Han blev tilbageholdt af myndighederne i tre måneder, hvor han blev udsat for tortur, hvorefter han blev løsladt mod at underskrive et blankt stykke papir. Ansøgeren har for lidt under halvandet år siden fået kontakt til sin ægtefælle, der har fået opholdstilladelse i England. Ansøgeren har ikke yderligere oplysninger om ægtefællen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har søgt asyl med samme motiv som sin søn, svigerdatter og øvrige voksne børn. Alle ansøgerne har gennemført sprogtest. Resultatet af sprogtestene understøtter ansøgerens forklaring om, at hun kommer fra Kuwait, ligesom hendes manglende skolegang i et vist omfang kan forklare hendes manglende viden om bidoonere og hendes forholdsvis spinkle lokalkendskab til sit hjemområde og Kuwait i øvrigt. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering af oplysningerne i ansøgeren og hendes nærmeste families sager, at ansøgerens forklaring om hendes identitet er så usikker, at det ikke kan lægges til grund, at hun reelt er bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at to navngivne personer over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at de er ansøgerens brødre, og at disse personer i vidt omfang har kunnet redegøre for ansøgerens familieforhold, herunder med navne på hendes søstre, far og ægtefælle, som stemmer overens med ansøgerens egne oplysninger eller med oplysninger i familiens dokumenter. Disse personer har oplyst, at ansøgeren - som de selv - har boet i Irak. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sønnen, [A]s, deltagelse i demonstrationer i Kuwait. Hun har således først forklaret, at [A] ikke deltog i demonstrationer efter 2010, mens hun senere har forklaret, at han også deltog i en demonstration i 2015. Hun har endvidere forklaret divergerende om antallet af ransagninger på bopælen. Ansøgeren, [A] og [A]s ægtefælle har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om centrale dele af asylmotivet. De har således forklaret indbyrdes divergerende om, hvor demonstrationerne blev afholdt, hvor anholdelsen af [A] fandt sted og om, hvem agenten var. De har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om deres adresse og bopæl. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring eller redegøre for de nævnte divergenser. Hun har heller ikke været i stand til at fremkomme med en overbevisende forklaring på, hvorfor hendes ægtefælle ikke kontaktede familien i perioden fra 2010 til 2017, hvor han angiveligt opholdt sig i England. Endelig har hun ikke været i stand til at redegøre for ægtefællens manglende forklaring på udrejsen til England og hans eget asylmotiv. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en fødselsattest og skolepapirer fra Kuwait, ændrer ikke herpå, idet det fremgår af baggrundsoplysningerne, at adgangen til falske dokumenter er nem, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket, se herved Landinfos rapport fra 2013: ”Kuwait: Bidun – dokumenter for formelle forhold”. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/50/jabp
