Nævnet hjemviste i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn som er angiveligt statsløse (bidoonere) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst at være statsløse bidoonere, etniske arabere og shia muslimer fra [en landsby i] Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait ikke har nogen fremtid, idet han ikke har nogen rettigheder som statsløs bidoon. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter myndighederne i Kuwait, idet myndighederne opdagede, at han uddelte løbesedler forud for en demonstration i 2014. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter kuwaiteren [F], idet ansøgeren er shia muslim og [F] er sunni muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ved flere lejligheder er blevet opsøgt af myndighederne på sin bopæl, idet han er statsløs bidoon. Ansøgeren har videre oplyst, at han uddelte løbesedler i omkring fem dage forud for en demonstration i 2014. Ansøgeren uddelte løbesedlerne til andre bidoonere, som købte vandmeloner af ansøgeren. Det blev dog opdaget af myndighederne. Herefter blev ansøgeren opsøgt af to myndighedspersoner, der tog fat i ansøgeren og stak ham i brystet med en kniv. Det lykkedes dog ansøgeren at slippe væk. Ansøgeren tilbragte derefter omkring syv til ti dage hos en ven, før han vendte hjem til sin egen bopæl. Ansøgeren opholdt sig der frem til hans udrejse i [efteråret] 2015, men han tilbragte det meste af tiden hos dyrene i [en landsby]. Myndighederne opsøgte efterfølgende ansøgerens bopæl flere gange for at spørge efter ham, men han var ikke til stede under nogen af opsøgningerne. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han årligt havde problemer med kuwaiteren [F] i forbindelse med fejringen af en shiitisk helligdag. [F] opsøgte ansøgerens bopæl, i hvilken forbindelse han krænkede ansøgeren med ord og væltede den mad, som ansøgerens familie havde tilberedt i forbindelse med helligdagen. [F] var ikke voldelig overfor ansøgeren, men han slog nogen af ansøgerens yngre søskende. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive fængslet, fordi myndighederne kan have opfattet deres udrejse af landet som en tilsmudsning af Kuwait. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes ægtefælle siden deres vielse i 2007 er blevet truet på livet på gaden og på deres bopæl af civilklædte personer fra politiet, fordi han er bidoon. Ægtefællen modtog trusler med omkring en til to ugers mellemrum, og han er endvidere både blevet stukket i siden med kniv og slået i hovedet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive voldtaget, fordi hun har hørt om en kvindelig bidoon, der er blevet voldtaget. Ansøgeren besluttede sig for at udrejse, efter at ægtefællen blev stukket i siden. Ansøgeren og ægtefællen udrejste omkring fire til fem måneder efter dette, da de fandt ud af, at vejene til Tyrkiet var åbne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres identitet og deres asylmotiv til grund, idet forklaringerne fremstår som konstruerede til lejligheden og dermed utroværdige. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet divergerende oplysninger om deres identitet til henholdsvis de græske, tyske og de danske myndigheder, og at de i øvrigt har afgivet indbyrdes divergerende forklaringer om deres familieforhold og det liv, de angiver at have levet i Kuwait, ligesom de også i øvrigt har forklaret udbyggende og divergerende. Ansøgerne har således bekræftet, at de ved deres indrejse til Grækenland og senere til Tyskland [i vinteren 2015/2016] til de tyske myndigheder har oplyst, at de var irakiske statsborgere og har opgivet andre navne og fødselsdatoer end dem, som de har oplyst om ved indrejsen til Danmark [i vinteren 2015/2016], hvor de angav at være statsløse bidoonere fra Kuwait. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor deres tre børn blev født i Kuwait. Den mandlige ansøger har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at de blev født hjemme hos en jordemoder og ikke på et hospital, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at de alle blev født på hospitalet i [en by]. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om afstanden mellem den mandlige og kvindelige ansøgers familiers bolig i det område, hvor de oplyser at komme fra. Den mandlige ansøger har forklaret, at hans familie boede 5 minutters gang fra den kvindelige ansøgers families hus, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at de boede 5 minutters kørsel og 30 minutters gang fra hendes forældres hjem. For nævnet har hun forklaret, at der var tale om en halv til en hel times gang, men at hun ikke kan præcisere det nærmere. Derudover har den mandlige og kvindelige ansøger forklaret forskelligt om, hvor mange søstre den kvindelige ansøger har. Hun har over for Udlændingestyrelsen oplyst, at hun alene har to søstre, mens han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun har seks søstre. For nævnet har de begge forklaret, at hun har fem søstre. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om deres kontakt med familien i hjemlandet efter indrejsen til Danmark. Den mandlige ansøger har forklaret, at der ikke har været nogen direkte kontakt mellem ansøgerne og deres familier i hjemlandet, men at han har holdt sig orienteret om familien gennem sin fætter i London. Den kvindelige ansøger har heroverfor hævdet, at hun gennem opkald til den nævnte fætter i London har været i direkte telefonkontakt med sin mor i hjemlandet og talt med hende om deres svære forhold. For nævnet har hun forklaret, at hun ikke har haft direkte kontakt med sin mor efter indrejsen til Danmark. Den kvindelige ansøger har desuden forklaret forskelligt om, hvornår hun blev gift med den mandlige ansøger. De har begge under samtaler hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 oplyst, at de blev gift [i efteråret] 2007, mens den kvindelige ansøger under sin samtale [i foråret] 2017 oplyste, at hun blev gift med den mandlige ansøger i [foråret] eller [sommeren] 2007 for derefter at ændre datoen først til [efteråret] 2007 og dernæst til [efteråret] 2006, da hun blev spurgt om vielsesdatoen relateret til den oplyste fødselsdato for parrets ældste barn [sommeren] 2007. For nævnet har hun forklaret, at hun blev gift med den mandlige ansøger i 2007, og at hun ikke husker det præcist, men at det kan have været i [sommeren] eller [efteråret] 2007. Den mandlige ansøger har herudover under samtalen [foråret] 2017 forklaret forskelligt om, hvorvidt han havde en profil på Facebook. I starten af samtalen oplyste han, at han ikke havde en sådan profil. Senere i samtalen bekræftede han at have en Facebook-profil under navnet [M], hvoraf det blandt andet kan ses, at han har en række venner fra Irak, herunder med tilknytning til det irakiske politi og militær. Direkte adspurgt har ansøgeren dog under den pågældende samtale og tillige for nævnet afvist at være irakisk statsborger. Endvidere har begge ansøgere forklaret udbyggende om deres asylmotiv, idet ingen af ansøgerne under deres samtaler den 21. marts 2016 nævnte, at den mandlige ansøger under en konfrontation med myndighederne skulle være blevet stukket i brystet med en kniv, således som de har oplyst under samtalerne den 23. maj 2017. Herudover har den mandlige ansøger forklaret udbyggende om en konflikt med en navngiven privat person og om uddeling af løbesedler forud for en demonstration. Ansøgerne har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for baggrunden for de nævnte forhold, herunder de fremhævede uoverensstemmelser. Ansøgerne har således for nævnet svaret afglidende på spørgsmål herom. Nævnet har tillige lagt en vis vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgerne skulle have været i stand til at finansiere omkostningerne ved rejsen på 7.000 USD med den meget beskedne indtægt, som den mandlige ansøger og hans familie skulle have haft set i forhold til oplyste udgifter til husleje og mad. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet som statsløse bidoonere fra Kuwait og dermed deres asylmotiv. Nævnet finder efter det anførte ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på at foretage en sprogundersøgelse eller på yderligere undersøgelser af den mandlige ansøgers venner og bekendte i henholdsvis London og hjemlandet. Ansøgerne har efter en samlet vurdering herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/49/mme
