Nævnet stadsfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig og kvindelig statsborger samt syv børn fra et ukendt land. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk arabere og shiamuslimer fra [mindre by], Kuwait. Den mandlige ansøger har oplyst at have været politisk aktiv siden 2011, hvor han har arrangeret og deltaget i demonstrationer. Den kvindelige ansøger har ikke været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved tilbagevenden til Kuwait frygter, at den mandlige ansøger vil blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder i fem år, hvilket han blev dømt til in absentia, idet han var med til at organisere demonstrationer i Kuwait. Den mandlige ansøger har videre henvist til, at han frygter myndighederne, idet han er udrejst af Kuwait på et falsk pas. Den kvindelige ansøger har endelig henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgerene har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger blev politisk aktiv i 2011, hvor han arrangerede og deltog i demonstrationer. Den seneste demonstration, som den mandlige ansøger har været med til at arrangere og deltage i, fandt sted den [start vinter] 2014, hvor fire andre arrangører blev anholdt. Det lykkedes den mandlige ansøger at undslippe myndighederne under demonstrationen. Senere samme dag fandt den mandlige ansøger ud af, at myndighederne havde været på bopælen og havde tilbageholdt hans bror, Adnan. Den mandlige ansøger tog herefter ophold hos sine søstre, hvor han opholdt sig frem til udrejsen af Kuwait den [efterår] 2015. De første seks måneder efter demonstrationen opsøgte myndighederne deres bopæl hver anden dag, hvor de udsatte den kvindelige ansøger for vold, for at lægge pres på den mandlige ansøger. Under dom af [sommer] 2015 blev den mandlige ansøger idømt fem års fængselsstraf in absentia. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne hverken har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen både for så vidt angår identiteten og asylmotivet vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i sine afgørelser, idet nævnet finder, at det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. For så vidt angår vurderingen af ansøgernes forklaring finder Flygtningenævnet, at det generelt svækker deres troværdighed, at de har afgivet forskellige oplysninger om deres navne og statsborgerskab til henholdsvis de græske og de danske myndigheder. Nævnet er opmærksom på, at ansøgerne har forklaret, at de opgav falske oplysninger til de græske myndigheder for at vildlede myndighederne med henblik på at komme videre fra Grækenland, men finder ikke, at denne forklaring kan føre til en anden vurdering. Ved vurderingen af ansøgernes identitet lægger nævnet udover det anførte af Udlændingestyrelsen også vægt på, at den mandlige ansøger for nævnet har forklaret udbyggende om baggrunden for, at ansøgerne oplyste de græske myndigheder, at ansøgeren er fra Irak. Den mandlige ansøger har således forklaret, at de var bange for at blive genkendt af de græske myndigheder og udvist til Kuwait. For så vidt angår de dokumenter, der er fremlagt til støtte for ansøgernes påstand om, at de skulle være statsløse bidoonere fra Kuwait, tilslutter Flygtningenævnet sig vurderingen af, at der ikke kan lægges vægt på disse dokumenter henset dels til tidspunktet for deres fremkomst og den omstændighed, at der – på nær et dokument, der fremstår som et originalt dokument – er tale om kopier, dels baggrundsoplysningerne om tilgængeligheden af forfalskede dokumenter, og nævnet finder efter sagens oplysninger i øvrigt ikke grundlag for at foranledige nogen af dokumenterne ægthedsvurderet. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgerne har forklaret, at de fik lavet falske pas til brug for udrejsen af Kuwait. Flygtningenævnet bemærker, at der imidlertid også foreligger oplysninger i sagen, der peger i retning af, at ansøgernes forklaringer om at være fra Kuwait kan være korrekte, herunder sproganalyser foretaget af den mandlige ansøger, der konkluderer, at hans sprog er foreneligt med, at han kan stamme fra Kuwait, ligesom ansøgerne har svaret korrekt på en række spørgsmål om Kuwait. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at oplysningerne om ansøgernes identitet er så usikre, at det ikke kan lægges til grund, at de reelt er bidooner fra Kuwait. For så vidt angår ansøgernes asylmotiv lægger Flygtningenævnet yderligere vægt på, at den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger har forklaret forskelligt om, hvor og om den mandlige ansøger arbejdede efter demonstrationen [vinter] 2014 og om hans ophold i hjemmet. Den mandlige ansøger forklarede til sin oplysnings- og motivsamtale [forår] 2016, at han havde en frisørsalon, og at han stoppede med at arbejde fra salonen efter demonstrationen [vinter] 2014, fordi han blev eftersøgt. Derefter kunne han ikke længere arbejde fra sin salon, idet han blev chikaneret af politiet og derfor arbejdede hjemme herefter. Han forklarede videre, at han efter 2014 ikke opholdte sig i hjemmet, men overnattede hos forskellige bekendte. Til asylsamtalen [slut forår] 2017 forklarede han bl.a., at da han kom hjem fra demonstrationen [vinter] 2014 fik at vide, at Statens Sikkerhedstjeneste havde været på bopælen og anholdt Adnan og spurgt efter ansøgeren, at han blev bange og flygtede hjem til sine søstre, hvor han levede i skjul frem til sin udrejse, og at han besøgte sin familie om natten hver tredje til fjerde dag, og at der nogle gange kunne gå syv dage mellem besøgene. Den kvindelige ansøger har heroverfor forklaret, at den mandlige ansøger ikke havde fast arbejde, men han arbejdede som frisør, at han drev forretning fra et lille hjørne på deres bopæl, og at han flyttede efter demonstrationen og kom på besøg i det skjulte. Flygtningenævnet er opmærksom på, at den mandlige ansøger i samtalen med ansøgernes advokat har oplyst, at det er en fejl i referatet af oplysnings- og motivsamtalen, at det fremgår, at han skulle have arbejdet hjemme fra. Det kan imidlertid ikke før til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren efter samtalen fik referatet oversat og ikke havde bemærkninger til oversættelsen. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at den kvindelige og den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om den vold, som den kvindelige ansøger angiveligt blev udsat for, når myndighederne opsøgte hende på bopælen. Den kvindelige ansøger forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [forår] 2016, at myndighederne kom hver dag for at lede efter den mandlige ansøger, og at hun blev udsat for vold fire til fem gange. Til asylsamtalen forklarede hun, at myndighederne kom på bopælen rigtig ofte men ikke hver dag, og foreholdt sin tidligere forklaring herom forklarede hun, at hun ikke mente hver dag som sådan, og at myndighederne blot kom hyppigt. Hun forklarede videre, at hun af myndighederne blev sparket i hovedet, fik knytnæveslag og blev væltet omkuld, at myndighederne kom på bopælen rigtig mange gange, at det ikke var fire til fem gange, at hun tydeligt husker, at de slog hende hver gang, og at det må bero på en misforståelse, at det er noteret, at hun skulle have sagt, at myndighederne kom fire til fem gange. For nævnet har hun forklaret afglidende på spørgsmålet om, hvad myndighederne gjorde ved hende og udbyggende forklaret, at myndighederne i to tilfælde bagbandt hende og gav hende bind for øjnene. Den mandlige ansøger har heroverfor forklaret til oplysnings- og motivsamtalen, at en politiofficer en enkelt gang slog ansøgerens kone med en knytnæve i ansigtet. Til asylsamtalen forklarede han, at myndighederne kom på bopælen omkring hver anden dag de første seks måneder efter demonstrationen, og at den kvindelige ansøger blev slået næsten hver gang, myndighederne kom. For nævnet har ansøgeren forklaret, at myndighederne mere eller mindre kom to gange om ugen, og at myndighedspersoner ved en lejlighed trådte hende på hovedet. Desuden lægger Flygtningenævnet vægt på, at den kvindelige ansøgers forklaring om det tidsmæssige forløb ikke stemmer overens med sagens øvrige oplysninger. Den mandlige ansøger har således forklaret, at årsagen til udrejsen er hans deltagelse i en demonstration [vinter] 2014, og at familien udrejste [efterår] 2015. Den kvindelige ansøger har derimod ifølge referatet af asylsamtalen forklaret, at Habibs mor nogle dage efter demonstrationen kom forbi ansøgerens bopæl og fortalte dem, at ansøgerens ægtefælle blevet dømt in absentia og havde fået en dom på fem år. Videre forklarede hun, at en politibetjent syv dage efter besøget af Habibs mor dukkede op med et dokument, der forklarede, at den mandlige ansøger havde fået en fængselsdom på fem år. Endelig forklarede hun, at der ikke gik lang tid herefter – måske fire til syv dage, inden de udrejste af Kuwait. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om sine aktiviteter i forbindelse med demonstrationerne, herunder at han talte til de andre demonstranter for at opmuntre dem. Herudover forklarede den mandlige ansøger, at kvinder og børn deltog i demonstrationen i [vinter] 2014, hvor de gik forrest for at vise, at det var en fredelig demonstration. Det skal imidlertid sammenholdes med, at den kvindelige ansøger har forklaret, at kvinder ikke deltog i demonstrationerne, og at hun foreholdt sin ægtefælles forklaring forklarede, at det vidste hun ikke noget om. Herudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om sin færden efter demonstrationen. Ansøgeren forklarede til asylsamtalen, at han efter demonstrationen flygtede til blok 6, hvor han tog ophold hos en kammerat ved navn [A], hvor han fik aftensmad, hvorefter han tog hjem til sig selv kl. 12 om natten. For nævnet forklarede han først, at han overnattede nos sin kammerat, hvorefter han – foreholdt divergensen – forklarede, at han gik hjem, efter at have spist, hvorefter han gik tilbage til kammeraten. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgerne i en række tilfælde har anført, at der er fejl i referaterne af deres samtaler med Udlændingestyrelsen. F.eks. har den mandlige ansøger i samtalen med ansøgernes advokat oplyst, at det er en fejl i referatet af oplysnings- og motivsamtalen, at det fremgår, at han skulle have arbejdet hjemme fra. Det anførte kan imidlertid ikke før til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne efter samtalerne fik referaterne oversat og på nær et referat ikke havde bemærkninger til referaterne. Den mandlige ansøger havde således enkelte bemærkninger til referatet af sin asylsamtale, men ingen af disse bemærkninger vedrører de dele af referaterne, der hævdes at være fejlbehæftede. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgerne i forhold til andre lande (herunder Irak), da ansøgerne selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/47/GJEY
