Nævnet stadsfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra et ukendt land. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og shiamuslim fra [mindre by], al-Jahra provinsen, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive anholdt af de kuwaitiske myndigheder, fordi hun har indgivet en klage over, at hendes ægtefælle, [A], døde efter at have været i sikkerhedstjenestens varetægt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at [A] planlagde flere fredelige demonstrationer i Kuwait. Den første demonstration fandt sted i 2011, og den seneste fandt sted [i starten af] 2014. Efter demonstrationen henvendte myndighederne sig på deres bopæl både [i starten af] 2014, hvor [A] ikke var hjemme. Da myndighederne henvendte sig [i starten af] 2014, var [A] på bopælen og blev anholdt. Seks til syv dage senere blev [A] afleveret foran bopælen, men døde dagen efter som følge af kvæstelser fra vold under sin tilbageholdelse. Herefter indgav ansøgeren og hendes svoger, [B], en klage hos politiet over sikkerhedstjenestens behandling af [A]. Efter klagen var blevet indgivet, oplevede ansøgeren tre til fire henvendelser på bopælen fra sikkerhedstjenesten, som forsøgte at true ansøgeren til at trække klagen tilbage. På baggrund af disse henvendelser flyttede ansøgeren i [starten af] 2015 hjem til sin familie. Her boede ansøgeren med sine børn, indtil de udrejste af Kuwait [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen både for så vidt angår identiteten og asylmotivet vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i begrundelsen for sin afgørelse, idet nævnet finder, at det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. For så vidt angår vurderingen af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at det generelt svækker ansøgerens troværdighed, at hun har afgivet forskellige oplysninger om sit navn og statsborgerskab til henholdsvis de græske og de danske myndigheder. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at hun opgav falske oplysninger til de græske myndigheder for at vildlede myndighederne med henblik på at komme videre fra Grækenland, men finder ikke, at denne forklaring kan føre til en anden vurdering. Ved vurderingen af ansøgerens identitet lægger Flygtningenævnet udover det anførte af Udlændingestyrelsen også vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror, [C], har forklaret forskelligt om, hvorvidt de er registrerede bidoonere. Ansøgeren forklarede til sin oplysnings- og motiv-samtale [sommeren] 2006, at hun er registreret bidoon, og hun svarede bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt forstået, at hun ikke havde et sikkerhedskort, selv om hun var registreret bidoon. Til sin asylsamtale [sommeren] 2017 forklarede [C] derimod, at han har været uregistreret bidoon, og at ingen af hans familiemedlemmer har været registrerede bidoonere. Ansøgeren har henvist til, at hendes brødre [C] og [D] har fremlagt kopier af dokumenter, der skulle støttes deres påstand om, at de skulle være statsløse bidoonere fra Kuwait. Flygtningenævnet finder ikke, at de fremlagte dokumenter kan føre til en anden vurdering henset dels til tidspunktet for deres fremkomst og den omstændighed, at der – på nær et dokument, der fremstår som et originalt dokument – er tale om kopier, dels baggrundsoplysningerne om tilgængeligheden af forfalskede dokumenter. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at hun fik lavet falske pas til brug for udrejsen af Kuwait. Flygtningenævnet bemærker, at der imidlertid også foreligger oplysninger i sagen, der peger i retning af, at ansøgerens forklaringer om at være fra Kuwait kan være korrekte, herunder en sproganalyse, der konkluderer, at hendes sprog er foreneligt med, at hun er fra Kuwait, ligesom ansøgeren under undersøgelsen har svaret korrekt på en række spørgsmål om Kuwait. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at oplysningerne om ansøgerens identitet er så usikker, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren reelt er bidoonere fra Kuwait. For så vidt angår vurderingen af ansøgerens asylmotiv lægger Flygtningenævnet yderligere vægt på, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende for nævnet. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvornår ansøgeren blev anholdt af myndighederne. Ansøgeren forklarede til asylsamtalen [sommeren] 2017, at ansøgerens ægtefælle blev anholdt af myndighederne [i starten af] 2014. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han blev anholdt to dage efter demonstrationen – [i starten af] 2014. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om, hvornår ansøgerens ægtefælle blev løsladt. Ansøgeren forklarede til asylsamtalen [sommeren] 2017, at ægtefællen blev løsladt efter seks til syv dages tilbageholdelse. For nævnet forklarede ansøgeren, at ægtefællen blev løsladt efter tre dages tilbageholdelse. Yderligere har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvornår hun og ægtefællens bror, [B] indgav anmeldelsen til politiet. Ansøgeren forklarede til asylsamtalen, at de indgav anmeldelsen fire til fem dage efter ægtefællens dødsfald. For nævnet har ansøgeren forklaret, at de indgav anmeldelse syv til ti dage efter ægtefællens dødsfald. Videre har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvorvidt hun så myndighederne, når de opsøgte hendes forældres bopæl. For nævnet har hun forklaret, at hun ikke så nogen myndighedspersoner, idet hun var lukket inde i et værelse, mens hun opholdt sig hos sine forældre. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at man kunne se personernes ansigter, de gange hun så dem, og at hun én gang så personernes ansigter. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring på divergensen - at hun mener, at hun forklarede til asylsamtalen, at hun så personerne, da de opsøgte hendes og ægtefællens bopæl - har fremstået konstrueret og afglidende, hvorfor forklaringen på divergensen ikke kan føre til en anden vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgeren i forhold til andre lande (herunder Irak), da ansøgeren selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/46/GJEY
