Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber, monoteist af trosretning og statsløs (bidoon) fra […], Al Ahmadi-provinsen, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han som biseksuel frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, hvis han skal vende tilbage til Kuwait, da myndighederne har set ham have seksuelt samvær med en anden mand. Ansøgeren frygter også at blive slået ihjel på grund af sin seksuelle observans af den ekstreme muslimske gruppe al-Waqaf al-Sunni al-Kuwaiti, som er tæt knyttet til den kuwaitiske stat. Ansøgeren frygter også, at hans familie vil slå hånden af ham og hans ægtefælle begære skilsmisse, hvis de får kendskab til hans seksuelle observans. Ansøgeren har endelig henvist til de generelle forhold og manglende rettigheder for bidoons i Kuwait. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i en alder af seks år blev bevidst om, at han også var til mænd. Ansøgerens første fysiske kontakt med drenge bestod i berøringer under bruseren i en svømmehal, og da han var 6-7 år, havde han også seksuel kontakt med tre af sine fætre i forbindelse med overnatning på fætrenes bopæle. I 1993 blev ansøgerens families bopæl beskadiget på grund af krigen mellem Kuwait og Irak, og ansøgeren flyttede ind hos sin fars gode venindes familie. Ansøgeren kendte familiens søn, [S], fra svømning og fra deres fritidsklub. Den første nat hos familien havde ansøgeren og [S] samleje på ansøgerens initiativ, og ansøgeren og [S] fortsatte med at have seksuelt samvær indtil ansøgerens udrejse af Kuwait. I 2011 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle, og ansøgerens ægtefælle flyttede ind hos [S]s familie. I 2014 begyndte ansøgeren at arbejde for en kuwaitisk mand ved navn [K], som han samtidig indledte et seksuelt forhold til. [En dag i efteråret] 2015 havde ansøgeren og [K] seksuelt samvær i [K]s værksted. Mens ansøgeren og [K] havde seksuelt samvær, blev døren sparket ind af tre personer i civilt tøj med våben. Ansøgeren og [K] blev anholdt og fik holdt deres hænder på ryggen, mens de blev ført ud mod myndighedernes bil, men i modsætning til [K], der blev sat ind i myndighedernes bil, lykkedes det ansøgeren at flygte fra myndighederne. Ansøgeren tog herefter hen til sin fars bopæl, hvor han sagde til sin far, at myndighederne havde opdaget, at han arbejdede illegalt. Ansøgeren opholdt sig hos sin far frem til [en dag i efteråret] 2015, hvorefter han udrejste fra Kuwait til Tyrkiet med fly. Flygtningenævnets flertal finder som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at de ungarske myndigheder [i efteråret] 2015 registrerede, at ansøgeren i Ungarn søgte asyl som irakisk statsborger under et andet navn og fødselsdato. Endvidere har flertallet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han, mens han opholdt sig i Danmark, er kommet i besiddelse af sin vielsesattest, er usandsynlig og utroværdig. Flertallet finder det således usandsynligt, at ansøgerens fætter, der er rejst fra Danmark til Frankrig efter at have fået afslag på asyl i Danmark, ved tilfældigt at have spurgt sig for ved kuwaitiske turister i Frankrig, har kunnet skaffe ansøgerens vielsesattest, der angiveligt befandt sig hos familiens advokat i Kuwait. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en række andre dokumenter vedrørende sin identitet, kan på den baggrund og efter baggrundsoplysningerne om adgangen til falske dokumenter efter flertallets opfattelse ikke føre til en anden vurdering. Det samlede Flygtningenævn kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring, der angår hans biseksualitet, til grund. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 som asylmotiv alene henviste til de generelle forhold for bidoons i Kuwait, selv om den flugtudløsende hændelse ifølge ansøgerens senere forklaring var, at myndighederne havde set ham have samleje med en mand. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklarede ansøgeren herom. Endvidere er ansøgerens forklaring om, hvordan han flygtede fra myndighederne, selv om der var tre bevæbnede mænd ganske tæt på ham, og at han derefter tog en taxa hjem til sin fars adresse, uden at myndighedspersonerne fulgte efter ham eller straks opsøgte ham, usandsynlig og utroværdig. Det forhold, at ansøgeren siden [efteråret] 2017 har været aktiv i LGBT Asylum, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren først er blevet aktiv i LGBT Asylum efter, at Udlændingestyrelsen havde meddelt ham afslag på asyl. Sammenfattede finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland, vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i øvrigt, at de generelle forhold for bidoons i Kuwait ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/40/MGO
