Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra et ukendt land. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere og shia-muslimer af trosretning fra [by], Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold i landet, fordi han er statsløs bidoon. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet, fordi han er udrejst illegalt af landet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til det samme asylmotiv som den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun frygter, at hun vil blive udsat for repressalier af myndighederne, fordi hendes far og svigerfar har deltaget i demonstrationer. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de er statsløse bidoons født og opvokset i Kuwait. [I slutningen af 2013] blev den kvindelige ansøgers far tilbageholdt af de kuwaitiske myndigheder under en demonstration. Den kvindelige ansøgers far blev løsladt efter tre dage, fordi han underskrev en erklæring. Herefter blev deres bopæl opsøgt løbende. [I starten af 2014] blev den mandlige ansøgers far tilbageholdt af myndighederne under en demonstration. Den mandlige ansøgers far blev løsladt samme dag. Flygtningenævnet kan hverken lægge ansøgernes forklaring om deres identitet eller om deres asylmotiv i øvrigt til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på bl.a., at flere af ansøgernes familiemedlemmer i Grækenland er registreret som irakiske statsborgere, og ansøgernes forklaring om, at de pågældende var nødt til at lade sig registrere som syrere eller irakere for at kunne rejse videre fra Grækenland er ikke troværdig. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerne i meget begrænset omfang har kunnet forklare om deres levevilkår og om den by, hvor de angiveligt har boet. Hertil kommer, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om, hvem der var deres nabo. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgernes generelle troværdighed lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret udbyggende og divergerende om deres fædres deltagelse i demonstrationer. Den mandlige ansøger har således først under den anden samtale i Udlændingestyrelsen forklaret herom. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår hendes og hendes forældres bopæl blev opsøgt første gang af myndighederne, efter at hendes far havde været tilbageholdt, ligesom hun har forklaret divergerende om, hvorvidt hun var til stede, da myndighederne opsøgte dem anden gang. Det bemærkes endvidere, at ansøgernes forklaring om finansieringen af udrejsen forekommer usandsynlig. Ansøgerne har ikke oplyst om konflikter i andre lande, herunder Irak. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de opfylder betingelserne for at opnå asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, idet bemærkes, at den foretagne sprogtest ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/37/SHH
