Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, der havde oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, shiamuslim og har oplyst at være bidoon fra [S], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har sammen med sin bror deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder [i vinteren] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han og broren i forbindelse med demonstrationen [i vinteren] 2014 blev anholdt af sikkerhedstjenesten. Han blev løsladt [en uge senere]. Han blev under fængslingen udsat for overgreb. Ansøgeren blev løsladt, da han underskrev et stykke papir, som han ikke vidste, hvad omhandlede. Han fik efterfølgende at vide af politiet, at han havde underskrevet mod regeringen. Da ansøgeren kom hjem fortalte han sine forældre, at han var blevet anholdt af sikkerhedstjenesten. Ansøgerens far besluttede, at ansøgeren skulle afsted med det samme, fordi han var efterlyst af sikkerhedstjenesten, og ansøgeren flyttede til [J], hvor han boede hos en kuwaitisk mand, [A]. Han boede i [J] i omkring et år, inden han udrejste. Imens ansøgeren opholdt sig i [J], blev hans forældres bopæl flere gange opsøgt af sikkerhedstjenesten, der ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Kuwait, fordi [A] fortalte ansøgeren, at han måtte udrejse, fordi han var eftersøgt. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, hverken vedrørende hans identitet eller hans asylmotiv i øvrigt, idet forklaringen på en række centrale punkter er divergerende og utroværdig. Forklaringen fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har udvist meget ringe kendskab til det boligområde i [S], hvor han angiveligt skulle have boet, indtil han var ca. 13 år. Ansøgeren har endvidere under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har haft et telefonnummer til sin familie, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han efter sin udrejse af en mand fik udleveret en telefon med familiens telefonnummer, men at han siden har mistet telefonen. Ansøgeren har ikke kunnet give en sandsynlig og troværdig forklaring på, hvorfor han under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 havde en irakisk kontakt i sin mobiltelefon, der var anført som ”mor”, og som han senest havde haft kontakt til [i foråret] 2017, selv om han vedholdende har forklaret, at han ikke har haft kontakt til sin egen mor siden sin udrejse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke kender den pågældende ”mors” rigtige navn, ligesom hans forklaring om, hvorfor den pågældende skulle have sendt et telefonnummer til ansøgeren, ligeledes er utroværdig. Yderligere har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen først forklaret, at han aldrig har været på hospitalet, mens han senere under samtalen forklarede, at han havde været udsat for en bilpåkørsel, og at han efterfølgende var indlagt på sygehuset i nogle dage. Ansøgerens forklaring om de angivelige hændelser i forbindelse med en demonstration, da ansøgeren var ca. 13 år, og den efterfølgende anholdelse og tilbageholdelse af ham i 7 dage fremstår som udenadslære og ikke selvoplevet. Ansøgeren har også forklaret divergerende om en person ved navn [A], idet han først har beskrevet ham som fremmed, senere som sin fars arbejdsgiver, og under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren været i tvivl om, hvorvidt [A] var hans fars arbejdsgiver, selv om ansøgeren i mere end 1 år boede hos ham. Endvidere er det påfaldende, at ansøgeren har kunnet anvende tre forskellige sociale medier, uden at det er lykkedes ham at opnå kontakt til familie eller venner i Kuwait. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at der virker påfaldende, at ansøgeren på sin Facebook-profil har en kontakt med samme navn som ansøgerens brors, selvom ansøgeren siger, at det er tilfældigt og et helt almindeligt navn. Det forhold, at ansøgeren under sprogtesten har kunnet redegøre for faktuelle forhold i Kuwait og området omkring [S], kan - henset til ovenstående, herunder navnlig karakteren af divergenserne i ansøgerens forklaring - ikke føre til en ændret vurdering. Det er indgået i Flygtningenævnets bevisvurdering, at ansøgeren har oplyst, at han er analfabet og mindreårig, samt at hændelserne angiveligt har fundet sted for ca. 4 år siden, hvilket imidlertid ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/27/MKT
