Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, der havde oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk bidoon og shiamuslim fra [S], al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder [i vinteren] 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet på livstid og tortureret af de kuwaitiske myndigheder. I forbindelse med demonstrationen [i vinteren] 2011 blev begge hans forældre anholdt. Ansøgerens mor blev med hjælp fra ansøgerens onkel løsladt efter 30 dage. Nogle dage efter løsladelsen udrejste hun til [et europæisk land] sammen med ansøgerens bror, [B]. Ansøgerens far blev løsladt omkring ni måneder efter demonstrationen, og han kender ikke de nærmere omstændigheder i forbindelse med farens løsladelse. Ansøgeren, hans far og søskende opholdt sig i [J] i omkring halvandet til to år, inden de rejste videre til Jordan. Ansøgeren opholdt sig illegalt i Jordan i omkring fire år. Ansøgeren forlod Jordan, fordi han havde et forhold til en pige, [P]. [P]s bror opdagede forholdet, hvorfor hun sagde til ansøgeren, at han skulle udrejse. Ansøgerens onkel skaffede ansøgeren et falsk, syrisk pas, som han benyttede i forbindelse med udrejsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, hverken vedrørende hans identitet eller hans asylmotiv i øvrigt. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens identitet blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har udvist meget ringe kendskab til [S], hvor han angiveligt skulle have boet, indtil han var ca. 14 år, ligesom det fremgår af en sprogtest af ansøgeren, at den person, der foretog sprogtesten, har noteret, at ansøgeren ikke kunne redegøre for nogen information om Kuwait, selv om han blev bedt om det. Endvidere foreligger der en række divergerende oplysninger om hans familiemedlemmers statsborgerskab eller manglende statsborgerskab. Det forhold, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har fremlagt nye dokumenter i form en angivelig fødselsattest for en kusine og en anden attest vedrørende hans moster og kusine kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvorfor og hvordan han er kommet i besiddelse af dokumenterne, herunder hvorfor de er oversat til engelsk, når personerne opholder sig i Kuwait, ligesom ansøgeren ikke har kunnet oplyse sin mosters ægtefælles navn, selv om det fremgår af dokumenterne. Ansøgeren har endvidere vedrørende sin angivelige konflikt med myndighederne i Kuwait forklaret divergerende og usikkert på en række centrale punkter. Forklaringen fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således blandt andet for Flygtningenævnet ikke kunnet redegøre for, hvor længe hans mor – efter sin løsladelse – opholdt sig sammen med familien i [J], inden hun udrejste til [et europæisk land], selv om han tidligere under den anden samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun opholdt sig sammen med familien i fire dage. Ansøgeren har endvidere under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at det var hans kæreste, der skaffede ham et falsk syrisk pas, så han kunne udrejse af Jordan, mens han under den anden samtale har forklaret, at det var hans farbror, der skaffede passet. Yderligere har ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans far – efter sin løsladelse – fortsatte med at sælge grøntsager på gaden ved blok 6, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans far ikke fortsatte sit arbejde og alene opholdt sig i ørkenen efter løsladelsen, og at det var farbroren, der forsørgede familien. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/26/MKT
