Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst, at de er statsløse bidooner og shiamuslimer fra [et område i] Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at blive fængslet på livstid, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at hans familie vil blive kidnappet af en ukendt gruppe personer, som arbejder for staten. Endelig frygter han de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at bidoonere ikke har nogen rettigheder, hvor han kommer fra. Bidoonere har ikke mulighed for at gå i skole, have et arbejde eller få adgang til sundhedsvæsenet. Ansøgeren deltog derfor i en demonstration for bidooneres rettigheder [i begyndelsen af 2014]. Politiet ankom til demonstrationen ca. 10-15 minutter efter den begyndte, og de forsøgte at opløse den ved at sprøjte varmt vand på demonstranterne og ved magtanvendelse. Under demonstrationen blev ansøgeren slået i hovedet med en politistav og ansøgeren mistede kortvarigt bevidstheden. Da ansøgeren vågnede løb han gennem de nærliggende huse og han flygtede derefter til Khabed-området, hvor ansøgeren kunne gemme sig for myndighederne. Samme dag eller en til to dage efter demonstrationen blev ansøgerens families bopæl opsøgt af et ukendt antal myndighedspersoner i sorte uniformer, som bad ansøgerens familie om at udlevere ham til myndighederne. Hans familie ringede efterfølgende til ham og fortalte, at de var blevet opsøgt. Ansøgeren levede herefter i skjul i stalden i ca. 1 år og 8 måneder, hvorefter han bad [A] om hjælp til at rejse ud af landet. Ansøgerens familie blev i perioden, hvor ansøgeren levede i skjul, opsøgt flere gange af myndighederne. Ansøgeren udrejste af Kuwait sammen med sin familie [i efteråret 2015]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter de generelle forhold for statsløse bidooner. Hun har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon frygter, at hun vil blive tilbageholdt og fængslet, fordi hendes ægtefælle har deltaget i en demonstration i Taima [i begyndelsen af 2014]. Hun har oplyst, at hendes ægtefælle blev slået i hovedet af en politimand under demonstrationen, og at han nåede at flygte uden at blive arresteret. Hendes ægtefælle søgte skjul hos sin ven, [A], hvor han opholdt sig frem til udrejsen af Kuwait. Ansøgeren blev herefter opsøgt af de kuwaitiske myndigheder ca. ti gange på deres bopæl. Myndighedspersoner slog ansøgerens svigerfar og sagde, at han skulle overlevere ansøgerens ægtefælle til myndighederne inden for tre dage. Hvis ansøgerens ægtefælle ikke blev overleveret til myndighederne inden for den fastsatte frist, truede myndighedspersonerne med at tilbageholde ansøgeren og hendes børn. Ansøgeren udrejste herefter [i efteråret 2015] illegalt af Kuwait sammen med sin ægtefælle og deres tre fællesbørn. Efter ansøgerens udrejse har de kuwaitiske myndigheder opsøgt ansøgerens svigerfamilie på deres bopæl. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller asylmotivet. Nævnet lægger for så vidt angår identiteten afgørende vægt på, at den mandlige ansøger, forinden indrejsen i Danmark, er blevet registreret i Grækenland under navnet [MB] med anden fødselsdato og med irakisk nationalitet. Den kvindelige ansøger er også registreret i Grækenland med anden fødselsdato, med irakisk nationalitet og under navnet [SB]. Der henvises endvidere til, at af Udlændingestyrelsens notat i henhold til offentlighedslovens § 13, fremgår, at ansøgerne i Grækenland har oplyst, at de var i familie med [E], der blev registreret som irakisk statsborger. Den kvindelige ansøger har overfor nævnet oplyst, at hun ikke kender [E], og den mandlige ansøger har forklaret, at han oplyste herom til de græske myndigheder, så familien og [E] kunne følges på den videre rejse. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det ved sprogundersøgelser er påvist, at ansøgernes sprog er i overensstemmelse med Gulf Arabic, og at det i øvrigt fremgår af undersøgelsen, at Gulf Arabic tales i Golf området, der blandt andet omfatter Kuwait, Saudi Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Anvendelsen af Gulf Arabic udstrækker sig endvidere til det sydlige Irak. Nævnet finder i øvrigt ikke, at ansøgernes forklaringer om asylmotivet kan lægges til grund. Forklaringerne fremstår divergerende og udbyggende på centrale punkter og anses derfor for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at den mandlige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2016] har forklaret, at han skulle syes med ni sting efter, at han var blevet slået i hovedet, da han deltog i demonstrationen, og at han overfor nævnet har oplyst, at han blev syet med fire sting, idet han udbyggende har forklaret, at behandlingen blev udført af en sygeplejer, der kom til Khabed, hvortil ansøgeren var flygtet. Ansøgeren har ikke forklaret om behandlingen under asylsamtalen [i foråret 2017]. Den mandlige ansøger har under samtalerne med Udlændingestyrelsen i øvrigt forklaret, at han efter demonstrationen flygtede til en ven i området, og at han herefter tog videre til [A], hvorefter de tog videre til Khabed. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [A] kom og hentede ansøgeren, mens han opholdt sig i sin ven, [H’s] hus, og at [A] derefter tog ansøgeren med til Khabed. Overfor nævnet har den mandlige ansøger derimod først forklaret, at han kom ind i [A] hus efter demonstrationen. Foreholdt divergensen har ansøgeren derefter forklaret, at han efter demonstrationen kom til [H’s] hus. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at den mandlige ansøger under asylsamtalen har forklaret, at han under sit ophold i 1 år og 8 måneder i Khabed kun har besøgt sin familie en gang, og at den kvindelige ansøger har til Udlændingestyrelsen først forklaret, at hendes mand besøgte familien to gange. Foreholdt, sin mands forklaring, at der kun var tale om et besøg, har hun derefter forklaret overensstemmende hermed. Overfor nævnet har begge ansøgere forklaret, at den mandlige ansøger besøgte familien to gange. Den kvindelige ansøger har i øvrigt overfor nævnet udbyggende forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait også frygter for konsekvenserne for sin familie i England. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er statsløse bidooner fra Kuwait, eller at de i øvrigt har sandsynliggjort deres asylmotiv. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2 er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/23/smla
