Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er statsløs bidoon fra [byen X], Al-Ahmadi, Kuwait, og er shia-muslim af religiøs overbevisning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse for-eninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af de Kuwaitiske myndigheder, idet han deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Ansøgeren frygter endvidere at blive udsat for repressalier fra de kuwaitiske myndigheder som følge af sin illegale udrejse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han før sin udrejse deltog i en demonstration i [byen X] til fordel for bidooneres rettigheder. Han blev ikke registreret af myndighederne, men frygter, at de andre demonstranter har genkendt ham og oplyst hans identitet til politiet. I perioden efter demonstrationen fik ansøgerens mor at vide fra nogle bekendte i nabolaget, at flere af de andre demonstranter var blevet opsøgt på deres bopæl af politiet. Ansøgeren valgte på dette grundlag at udrejse illegalt af Kuwait. En udlænding skal i medfør af udlændingelovens § 40 meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre såvel sin identitet som det asylgrundlag, som den pågældende påberåber sig. Efter en samlet vurdering af sagen, hvorunder nævnet også har inddraget den omstændighed, at ansøgeren er analfabet og efter sine egne oplysninger har lidt af en depression, finder Flygtningenævnet hverken, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har været præget af talrige divergenser, ligesom forklaringen på en række centrale punkter har været usandsynlig, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Om ansøgerens identitet skal nævnet bemærke, at ansøgeren har udvist et endog meget begrænset kendskab til Kuwait, og det nærområde han oplyser, at han har boet i, og at han ikke har været i stand til at beskrive forholdene nærmere. I asylsamtalen forklarede han først, at han er født i [byen X], og at han stort set aldrig kom udenfor bopælen af sikkerhedsmæssige årsager, og at han aldrig havde været i Jahra, og derfor ikke vidste, hvordan byen var placeret i forhold til [byen X]. Senere i samme samtale forklarede han imidlertid, at han efter demonstrationerne flygtede hjem til sin moster i Jahra, hvorfra han senere flygtede videre ud af Kuwait, og at han kun havde boet i [byen X] i to år op til udrejsen, idet han forud herfor havde boet i ørkenen ved [byen Y], hvilket ikke passer med forklaringen i oplysnings- og motivsamtalen og forklaringen under nævnsmødet, hvor han har oplyst, at han altid har boet i det samme hus i [byen X]. Ansøgerens forklaring om, at det manglende kendskab til Kuwait og lokalområdet skyldes, at han af sikkerhedsmæssige årsager har opholdt sig på bopælen og end ikke har været på det lokale marked, passer også dårligt med forklaringen om, at han forud for udrejsen valgte at deltage i en demonstration i sit nærområde til støtte for bidooner. Ansøgeren har videre forklaret divergerende og udbyggende om sine familiemæssige forhold, idet han i oplysnings- og motivsamtalen ikke forklarede noget om en bror men tværtimod oplyste, at hans mor havde fortalt ham, at han var den eneste, hun havde tilbage, hvorfor der heller ikke fremgår noget om broren i familieskemaet. I asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han har en lillebror, der boede sammen med ansøgeren og hans mor, mens han under nævnsmødet har forklaret, at lillebroren boede i ørkenen hos sin arbejdsgiver. Om brorens alder har ansøgeren i asylsamtalen forklaret, at broren er 26 år gammel, hvilket ikke harmonerer med, at han skulle være ansøgerens lillebror, eftersom ansøgeren selv er 25 år gammel. Efter at være foreholdt dette har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at lillebroren er et år yngre, end han selv er. Idet nævnet endelig har tillagt det en vis betydning, at ansøgerens mor og hendes familie er fra Irak, og at hans mor har et kuwaitisk id-kort, finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er bidooner (statsløs) fra Kuwait. Om ansøgerens konflikt med de kuwaitiske myndigheder skal nævnet bemærke, at ansøgeren blandt andet har forklaret divergerende med hensyn til, om han deltog alene eller sammen med sin grandfætter i demonstrationen, om demonstrationen fandt sted kl. 8.00, omkring middagstid eller kl. 15:00, om der deltog omkring tyve eller to hundrede personer, om nogle af deltagerne blev anholdt eller ej, og om han selv opgav sit navn til politiet, eller om han nåede at stikke af, da politiet ankom. Også med hensyn til, om han flygtede videre til sin mosters bopæl samme aften eller først en måned senere, om det foregik i en taxa eller i mosterens mands bil, om der gik én eller fire måneder fra demonstrationen, og til ansøgeren udrejste, har forklaringen været divergerende. Endelig har ansøgeren også forklaret divergerende med hensyn til prisen for flugten, og hvordan udrejsen blev finansieret. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de kuwaitiske myndigheder. Endelig bemærkes, at det fremgår af baggrundsoplysnin-gerne, at myndighederne i Kuwait ikke straffer ulovlig udrejse på en måde, der indebærer tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, ligesom en eventuel straf ikke er upro-portional. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og således heller ikke, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2 er opfyldt, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/20/JEA
