Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er statsløs bidoon fra [byen S], Al Jahra, Kuwait, og er shia-muslim af religiøs overbevisning. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne, idet han i forbindelse med sit arbejde i en CD-butik har uddelt CD’er til kunderne omhandlende bidooneres levevilkår. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med sit arbejde i CD-butikken blev arresteret og var efter-følgende fængslet i sikkerhedstjenestens fængsel fra [foråret] 2014 til [foråret] 2014. Ansøgeren blev løsladt mod personlig garanti stillet af ansøgerens ven [A], der er etnisk kuwaiter. Ansøgeren opholdt sig herefter i skjul frem til sin udrejse [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter har været usand-synlig, usammenhængende og divergerende, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lej-ligheden. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynlig-gøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han er uregistreret bidooner, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han er registreret. Ansøgeren har videre forklaret diverge-rende med hensyn til, om han flyttede til [adresse X] i [byen T] som 8 årig, da [område] blev ryddet, eller om han først boede i [adresse Y] frem til 2008 eller 2010, hvor han fik huset i [adresse X] overdraget af sin ven [A]. Han har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han og [A] boede på samme vej 5-6 huse fra hinanden som børn, eller om [A] boede to veje væk. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om han uddelte ca. 100 CD´ere i løbet af knap en måned, eller om han uddelte cirka 200 CD´ere i løbet af knap 5 dage. Det bemærkes i den forbin-delse videre, at ansøgerens forklaring om, at han som gaver til alle kunderne uddelte CD´ere for vennen [A] i dennes butik med oplysninger om de manglende rettigheder for bidoons i Kuwait, fo-rekommer mindre sandsynlig. Det er heller ikke sandsynligt, at [A], der selv var etnisk kuwaiter, skulle have overladt en sådan opgave til ansøgeren med de risici, dette kunne indebære både for ansøgeren og for [A] selv. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at myndighederne, hvis de anså ansøgeren for at være regimemodstander og fortaler for bidooners rettigheder, skulle have valgt at løslade ansøgeren mod en mundtlig garanti fra [A’s] side, eller at myndighederne var ude af stand til at finde ansøgeren i løbet af de godt 1½ år, der gik efter løsladelsen, selvom ansøgeren blandt andet gemte sig hos [A], eks-svigerfamilien og sine venner. Endelig har ansøgeren forklaret diver-gerende med hensyn til, om der gik 5½ måned eller 1½ år fra løsladelsen til udrejsen, ligesom han har været ude af stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor der gik så lang tid. Idet nævnet endelig har lagt vægt på, at ansøgeren også forklaret divergerende med hensyn til, om han medtog sine personlige papirer i forbindelse med udrejsen eller ej, finder nævnet hverken, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/19/JEA
