Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra [A], Aljahrah, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Dog har ansøgeren deltaget i en demonstration til fordel for statsløse bidooneres rettigheder i Kuwait, hvilket fandt sted i [i begyndelsen af] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at han bliver fængslet af sikkerhedsfolk og efterretningstjenesten i Kuwait, fordi han har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han deltog i demonstrationen sammen med sin far og bror, som blev anholdt i forbindelse hermed. Ansøgerens farbror oplyste ansøgeren om anholdelserne og de forlod sammen ansøgerens bopæl, da det var for farligt at blive boende på sin egen bopæl. Ansøgerens far døde i fængslet, men ansøgeren bror sidder forsat fængslet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han boede hos sin farbror frem til sin udrejse af Kuwait, og at myndighederne i den periode opsøgte ansøgerens families bopæl flere gange. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgerens forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på navnlig, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om centrale forhold vedrørende sin angivelige deltagelse i en demonstration [i begyndelsen af] 2014, ligesom hans forklaring om bl.a. demonstrationens forløb ikke stemmer helt overens med de baggrundsoplysninger om den pågældende demonstration, som nævnet er i besiddelse af. Ansøgeren har om sin deltagelse i demonstrationen forklaret udbyggende og uoverensstemmende, idet han oprindeligt under oplysnings- og motivsamtalen den[…]2016 og indledningsvis under asylsamtalen den […] 2017 forklarede, at demonstrationen fandt sted [en dag i begyndelsen af ] 2014, og at han flygtede fra demonstrationen og tog ophold hos sin farbror samme aften. Senere under asylsamtalen har ansøgeren flere gange forklaret, at demonstrationen fandt sted over flere dage fra […]2014, og at han først [seks dage efter demonstrationens start] tog hjem til sin farbror. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han alene deltog i demonstrationen [ i begyndelsen af] 2014, og at han tog ophold hos sin farbror fra [dagen, hvor demonstrationen startede].. Hertil kommer, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at demonstrationen de første dage forløb fredeligt uden politimæssig indblanding, og at politiet først begyndte at angribe demonstranterne [på demonstrationens femte og sjette dag] 2014. For nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at politiet greb ind [på dagen for demonstrationens start], hvor blandt andre ansøgerens bror og far blev anholdt. Ansøgeren har endvidere forklaret uoverensstemmende om, hvornår og hvordan han blev bekendt med sin fars død, idet han til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han fik oplysning om sin fars død via sin mor seks måneder efter demonstrationen, mens han i hvert fald i første omgang for nævnet har oplyst, at han fik oplysning om faderens død fra sin farbror to måneder efter demonstrationen. Det svækker desuden ansøgerens generelle troværdighed, at han ifølge oplysninger fra de franske udlændingemyndigheder – og mens hans asylansøgning var under behandling i Danmark – indrejste i Frankrig [i foråret] 2017, hvor han er blevet registreret som syrisk statsborger under navnet [B]. Flere af ansøgerens oplysninger forekommer i øvrigt nævnet usandsynlige, herunder at ansøgeren angiveligt tog ophold hos sin farbror efter demonstrationen, idet ansøgeren var bange for, at politiet ville opsøge ham på hans hidtidige adresse. Når det forekommer nævnet usandsynligt, hænger det sammen med, at ansøgeren har forklaret, at også farbroren deltog i demonstrationerne, ligesom farbroren havde deltaget i lignende tidligere demonstrationer, og at myndighederne var bekendt med ansøgerens slægtskab til farbroren, der boede blot få minutters gang fra ansøgerens hidtidige bopæl. Endelig forekommer det usandsynligt, at ansøgeren – uagtet sin konflikt – valgte at opholde sig i Kuwait i halvandet år efter demonstrationen og myndighedernes konstante eftersøgning efter ham, herunder at han valgte at opholde sig på en kendt adresse hos farbroren tæt ved hans hidtidige bopæl. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at der [på dagen for demonstrationens start] i 2014 deltog omkring 1.000 demonstranter i demonstrationen. Ansøgerens oplysninger om deltagerantallet i demonstrationen og om dennes forløb afviger væsentligt fra oplysninger om demonstrationen, som fremgår af en artikel i Al Akhbar fra [foråret] 2014 […], hvori det beskrives bl.a., at der blev holdt tale af Abdullah Atallah foran en mindre forsamling af demonstranter (”… small group of protesters”). Oplysningerne i artiklen om forløbet af demonstrationen [i begyndelsen af] 2014 og antallet af deltagere understøttes af en YouTube video offentliggjort [i begyndelsen af] 2014, som har været forevist for nævnet. Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i demonstrationen i Taima [i begyndelsen af] 2014, og at han som følge heraf har en konflikt med de kuwaitiske myndigheder, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke de generelle forhold for bidooner i Kuwait kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen for bidooner i Kuwait, at etniske bidoonere udsættes for diskrimination, og at de har begrænsede rettigheder. På baggrund af ansøgerens forklaring må det imidlertid lægges til grund, at ansøgeren havde fast bopæl i Kuwait, herunder adgang til vand, elektricitet og aircondition, ligesom ansøgeren havde arbejde. Uanset de generelt vanskelige forhold for bedoonbefolkningen i Kuwait har i hvert fald ansøgeren ikke kunne pege på, at han i øvrigt skulle have været udsat for forfølgelse eller overgreb af en sådan intensitet, at det vil kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af hans illegale udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og kan eventuelt blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. Der er herefter ikke grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem 2018/18/IBK
