Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: Flygtningenævnet finder, at det efter ansøgerens forklaring om sin identitet og oprindelse er skabt en vis usikkerhed om, hvorvidt han er bidoon fra Kuwait. Ansøgeren har under sproganalysen således ikke har været i stand til at svare korrekt på spørgsmål om helt grundlæggende forhold i Kuwait, herunder om kunst og film i Kuwait, og om man i Kuwait kører i højre eller venstre side af vejen. Ansøgerens forkerte svar på sidstnævnte spørgsmål skal ses i forhold til, at han efter sine egne oplysninger har arbejdet i Kuwait som bilvasker. Det hører imidlertid med i billedet til en sådan vurdering, at ansøgeren er helt uden skolemæssig baggrund, og at han som 12-årig angiveligt har været udsat for et meget alvorligt traume, hvilket kan være medvirkende årsag til, at ansøgeren ikke har svaret korrekt på de stillede spørgsmål. Hertil kommer, at de nærmere omstændigheder for besvarelsen af de stillede spørgsmål ikke er nærmere oplyst for nævnet. Det taler for ansøgerens oplysning om sin oprindelse, at sproganalysen konkluderer, at han taler et sprog, der er foreneligt med, at han kan stamme fra Kuwait (”the area of Gulf Arabic”), ligesom det må lægges til grund, at ansøgeren har givet en forholdsvis detaljeret beskrivelse af sin dagligdag i Kuwait og om det lokalområde, som han efter det oplyste er født og opvokset i. Den omstændighed, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare nærmere om [A], som han oplyser at have opholdt sig i forud for udrejsen i en periode på mere end et år, giver ikke i sig selv grundlag for helt at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sin oprindelse, idet ansøgerens manglende evne til at forklare herom meget vel kan have sammenhæng med, at hans forklaring om at have opholdt sig i [A] – hvilken forklaring har sammenhæng med hans asylmotiv – ikke er korrekt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren skal vurderes asylretligt i forhold til Kuwait. Flygtningenævnet finder imidlertid endvidere, at ansøgernes forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på navnlig, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om centrale forhold vedrørende sin angivelige deltagelse i en demonstration i [vinteren 2014], ligesom hans forklaring om bl.a. demonstrationens forløb ikke stemmer overens med de baggrundsoplysninger om den pågældende demonstration, som nævnet er i besiddelse af. Ansøgeren har om sin deltagelse i demonstrationen forklaret usammenhængende om, hvor ofte han blev afhørt, idet han til asylsamtalen i [sommeren 2016] og for nævnet har oplyst, at han blev afhørt hver anden dag, mens han til gensamtalen i [sommeren 2017] har oplyst, at han ikke husker, hvor ofte han blev afhørt. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvorvidt han havde bind for øjnene under afhøringerne, idet han til asylsamtalen og for nævnet har oplyst, at han havde bind for øjnene, mens han til gensamtalen har forklaret, at han ikke havde bind for øjnene. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende og forskelligt om at have været udsat for tortur under tilbageholdelsen, idet han under oplysnings- og motivsamtalen i [foråret 2016] ikke har forklaret at være blevet udsat for tortur under tilbageholdelsen, mens han til asylsamtalen oplyste, at han blev slået, hvilken oplysning han senere under samme samtale bekræftede, herunder at han udelukkende var blevet udsat for overgreb i form af slag. Under gensamtalen og for nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret bl.a., at han også fik revet sine tånegle af under afhøringerne. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt han blev pålagt en meldepligt i forbindelse med løsladelsen, idet han til asylsamtalen og for nævnet har oplyst, at det ikke var tilfældet, mens han til gensamtalen har forklaret, at han blev pålagt en meldepligt, hvorefter han skulle møde på politistationen hver 14. dag. Endelig savner ansøgerens forklaring om, at han efter løsladelsen skulle have opholdt sig i mere end et år i [A] sammenhæng med, at han ikke har været i stand til forklare noget om [A] og sit lokalområde fra opholdet dér. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at der deltog omkring 100 til 250 demonstranter i demonstrationen, hvilke oplysninger afviger væsentligt fra oplysninger om demonstrationen, som fremgår af en artikel i Al Akhbar fra [foråret 2014] […], hvori det beskrives, at der blev holdt tale af Abdullah Atallah foran en mindre forsamling af demonstranter (”… small group of protesters”). Oplysningerne i artiklen om demonstrationens forløb og antallet af deltagere understøttes af en YouTube video offentliggjort i [vinteren 2014], som har været forevist for nævnet, og som ansøgeren har bekræftet stammer fra den demonstration, som han senere deltog i. Endelig har det betydning for nævnets vurdering af ansøgerens troværdighed om deltagelsen i demonstrationen og den efterfølgende tilbageholdelse, at ansøgeren har fremlagt en række billeder, som han har forklaret er taget under demonstrationen i [B] i [vinteren 2014]. I hvert fald tre af de fremlagte fire billeder stammer imidlertid ikke fra den pågældende demonstration, men forefindes på hjemmesider eller i avisartikler, der omtaler begivenheder, der har fundet sted i 2012 og 2013. Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i en demonstration i [vinteren 2014], og at han som følge heraf blev tilbageholdt og udsat for overgreb. Nævnet finder anledning til at bemærke, at det under de nævnte omstændigheder ikke findes påkrævet at iværksætte en undersøgelse af ansøgerens oplysninger om at have været udsat for overgreb under tilbageholdelse af de kuwaitiske myndigheder, idet nævnet på det foreliggende grundlag – hvori er indgået ansøgernes umiddelbare optræden for nævnet under den mundtlige forhandling – har vurderet, at det er helt ubetænkeligt at tilsidesætte hans forklaring herom. Heller ikke de generelle forhold for bidooner i Kuwait kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen for bidooner i Kuwait, at etniske bidoonere udsættes for diskrimination, og at de har begrænsede rettigheder. På baggrund af ansøgerens forklaring må det imidlertid lægges til grund, at ansøgeren havde fast bopæl i Kuwait, herunder adgang til vand, varme, elektricitet og aircondition, ligesom ansøgeren havde arbejde. Uanset de generelt vanskelige forhold for bedoonbefolkningen i Kuwait har i hvert fald ansøgeren ikke kunne pege på, at han i øvrigt skulle have været udsat for forfølgelse eller overgreb af en sådan intensitet, at det vil kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af hans illegale udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og kan eventuelt blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. Der er herefter ikke grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem 2018/17/IBK
