Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlige bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han ikke har nogen rettigheder eller fremtid i landet. Ansøgeren henviser endvidere til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Endelig henviser ansøgeren til sin bror,[A’s], asylmotiv. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han ikke selv har deltaget i nogen politiske aktiviteter i Kuwait. Det har hans bror [A] derimod. Ifølge ansøgeren deltog hans bror,[A], for 2-3 år siden i en demonstration i Kuwait for bidooneres rettigheder. Politiet kom og folk flygtede derfra, herunder også ansøgerens bror, som tog hjem til sin bopæl. Nogle dage senere kom fem uniformerede og bevæbnede politifolk til ansøgerens og hans brors bopæl. Hele ansøgerens familie var til stede i bopælen. Politiet tog [A] med sig og tilbageholdt ham i en eller to måneder, hvorefter han blev løsladt og kom hjem. Ansøgerens familie skaffede penge til ansøgerens, [A’]s og [A’s] families udrejse. De sparede omkring 4.000-4.500 dinarer. Opsparingen kom fra [A’s] og ansøgerens bror, [B’s], lønninger som vagter på en landbrugsejendom. Ligeledes solgte [A’s] ægtefælle,[C], ansøgerens families guldsmykker. Ansøgeren og hans familie fik også hjælp til udrejsen af [A’s] og [B’s] arbejdsgiver, [D], som dels lånte dem penge og dels sørgede for det praktiske omkring udrejsen, herunder at skaffe en agent og de falske pas, som de benyttede ved udrejsen. Ansøgeren, [A] og hans familie udrejste illegalt med fly til Tyrkiet [i sommeren] 2015. Ansøgerens søster, [E], og hendes familie udrejste af Kuwait før ansøgerens familie og indrejste i Danmark før dem. Efterfølgende har[A] fået oplyst af [B] i Kuwait, at 2-3 måneder efter ansøgerens og [A’s] udrejse har myndighederne opsøgt [B] og spurgt efter ansøgeren og hans familie. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens identitet lagt vægt på, at de belgiske myndigheder har oplyst, ansøgeren [i efteråret] 2015 søgt asyl i Belgien som irakisk statsborger under navnet [F]. Endvidere har ansøgerens bror, hvis sag er sambehandlet med ansøgerens sag, ifølge de belgiske myndigheder [i efteråret] 2015 søgte asyl i Belgien som irakisk statsborger under navnet [G]. Dette svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne ikke har fremlagt oplysninger såsom fotos, der kunne understøtte deres forklaringer om deres identitet og bopæl i Kuwait. Ansøgerens forklaring om, at agenten havde instrueret ham i at oplyse en falsk, irakisk identitet, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens troværdighed. På baggrund af Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens troværdighed, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens brors ægtefælle ikke er i stand til at beskrive området, hvor hun har boet. Ansøgerens brors og dennes ægtefælles forklaringer om, at hun aldrig kom uden for hjemmet, heller ikke sammen med sin mand, forekommer usandsynlige. Det forhold, at ansøgerens bror har fremlagt en fødselsattest fra Kuwait, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Landinfos rapport Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold af 18. marts 2013, at det er relativt enkelt at skaffe forfalskede dokumenter i Kuwait. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv har ansøgeren henvist til sin bror. Ansøgerens bror har på centrale punkter afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren og hans bror har forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne, da ansøgerens bror blev anholdt på bopælen. I asylsamtalen har ansøgerens bror således forklaret, at han blev anholdt af 4-5 civilklædte politifolk, mens ansøgeren under sin asylsamtale forklarede, at hans bror blev anholdt af 5 uniformerede og bevæbnede betjente. Ansøgerens bror har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han fik oplyst, hvorfor han var blevet anholdt. Under asylsamtalen har han forklaret, at han ikke fik at vide, hvorfor han var anholdt, før han kom til politistationen, hvor han blev afhørt. Under sin forklaring i Flygtningenævnet har han forklaret, at han fik det at vide i bilen på vej til politistationen. Ansøgerens bror har også forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, fra han blev løsladt, til han blev indkaldt til afhøring. Under asylsamtalen forklarede han, at omkring en måned efter løsladelsen blev hans bopæl opsøgt af en politimand, som fortalte ansøgers svigerinde, at ansøgerens bror skulle henvende sig på politistationen. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgerens bror forklaret, at der gik over 4 måneder, inden han blev indkaldt til afhøring. Disse divergenser svækker yderligere ansøgerens brors generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge forklaringerne om ansøgerens brors asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. hjem/2018/15/FAM
