Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn, som har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med hjem/2018/105/JAH. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og shiamuslimer. Ansøgerne har oplyst, at de er bidoonere (statsløse) fra Al Farwaniyah, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet, idet han er bidoon (statsløs). Ansøgeren har herudover henvist til, at han risikerer at blive fængslet, da han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han er født og opvokset i Sulaibiya, Al Jahra-provinsen, Kuwait. Som bidoon (statsløs) havde ansøgeren og hans familie ingen rettigheder i Kuwait. [I begyndelsen af] 2014 deltog ansøgeren, hans bror og hans far i en demonstration for bidooneres rettigheder. Demonstrationen blev opløst af de kuwaitiske myndigheder, hvorefter ansøgeren vendte tilbage til sin bopæl. Samme aften blev ansøgerens familie opsøgt af de kuwaitiske myndigheder, og ansøgeren, hans bror og hans far blev anholdt. Ansøgeren var fængslet i to dage, hvorefter han blev løsladt på betingelse af, at han underskrev et blankt stykke papir. Papiret kunne myndighederne bruge imod ansøgeren, hvis han deltog i yderligere demonstrationer. Ansøgerens bror blev løsladt kort efter ansøgeren, men ansøgerens far er fortsat fængslet. Omkring 20 dage efter ansøgerens løsladelse begyndte de kuwaitiske myndigheder at opsøge ansøgerens families bopæl. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren til Tyrkiet sammen med flere medlemmer af din nærmeste familie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive fængslet, fordi ægtefællen har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er født og opvokset i Sulaibiya, Kuwait. [I begyndelsen af] 2014 deltog hendes ægtefælle, ægtefællens bror og ægtefællens far i en demonstration for bidooneres rettigheder. Samme aften blev de alle tre anholdt i familiens hjem. Omkring to til tre dage senere blev ægtefællen og ægtefællens bror løsladt, mens ansøgerens svigerfar fortsat var fængslet. Herefter blev familien opsøgt gentagne gange af de kuwaitiske myndigheder, før familien udrejste af Kuwait [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgernes forklaringer lagt til grund, at ansøgerne ifølge det oplyste er analfabeter. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger, finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgernes identitet og generelle troværdighed har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at den mandlige ansøger [i efteråret] 2015 har oplyst til de græske myndigheder, at hans navn er [XX], og at han er irakisk statsborger. Endvidere har den mandlige ansøger overfor Udlændingestyrelsen benægtet, at han har registreret sig som irakisk statsborger i Grækenland, mens han for nævnet har forklaret, at han har ladet sig registrere sig som irakisk statsborger i Grækenland, hvilket han angiveligt gjorde ”for at komme videre i systemet”. Derudover forekommer det usandsynligt, at det skulle bero på en tilfældighed, at ansøgernes respektive familier (mødre og søskende) uafhængigt af hinanden endte i Danmark. Det er også tillagt en vis betydning, at ansøgerne – uden at give en overbevisende begrundelse herfor – ikke har villet give samtykke til sambehandling med en del af deres familier, herunder den mandlige ansøgers bror [Y]og den kvindelige ansøgers mor og søskende, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Dertil kommer, at flere andre asylansøgere, der til Udlændingestyrelsen ifølge det oplyste har forklaret, at de er i familie med ansøgerne, har registreret sig som fortrinsvis irakiske statsborgere i andre europæiske lande, ligesom flere på Facebook har offentliggjort informationer, der knytter dem til Irak. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgerne påstår at have boet, og at de har forklaret divergerende om deres bopæl og dagligdag i Kuwait. Det samme gør sig gældende for blandt andre den mandlige ansøgers mor, der til Udlændingestyrelsen heller ikke har været i stand til korrekt at navngive Kuwaits hovedstad, regionen i hvilken hovedstaden ligger, eller den region hendes angivelige fødeby ligger. Endvidere har ansøgerne og den mandlige ansøgers bror og svigerinde forklaret divergerende om, hvordan bopælens fire værelser, køkken og bad/toilet lå placeret i forhold til hinanden, ligesom de har forklaret divergerende om deres udlejer. Flygtningenævnet har også tillagt det en vis vægt, at det forekommer mindre sandsynligt, at den kvindelige ansøgers far, der forsvandt i 2010, skulle have opholdt sig i England, hvor han angiveligt har fået opholdstilladelse som statsløs bidoon, uden at faren har forsøgt at kontakte familien i Kuwait, og at det skulle bero på en tilfældighed, at familien har fået kontakt til ham efter ankomsten til Danmark. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at familiens forklaringer på flere punkter fremstår koordinerede og tillærte, blandt andet ved at familien fremhæver de samme ting, når de bliver bedt om at komme med eksempler, og at familien fremkommer med de samme udetaljerede beskrivelser. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres identitet som konstrueret og utroværdig. Allerede af denne grund har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at den mandlige ansøger har fremlagt en fødselsattest, kan ud fra en samlet vurdering ikke tillægges bevismæssig betydning. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at adgangen til falske dokumenter i Kuwait er nem, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. Flygtningenævnet kan derudover ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt til grund, idet ansøgerne og den mandlige ansøgers familie har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, og fordi flere dele af deres forklaringer ikke forekommer sandsynlig. Blandt andet har de forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger og dennes far vendte hjem fra demonstrationen [i begyndelsen af] 2014, omstændighederne ved anholdelserne senere samme aften, tilbageholdelserne, løsladelsen af den mandlige ansøger og hans bror samt myndighedernes efterfølgende opsøgninger af familien. Det forekommer derudover mindre sandsynligt, at det skulle bero på en tilfældighed, at både faren, den mandlige ansøger og dennes bror vælger at deltage i demonstrationen [i begyndelsen af] 2014, særligt henset til at hverken den mandlige ansøger eller dennes bror tidligere havde deltaget i en demonstration, og at de ikke havde talt om det på forhånd. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på divergenserne. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt som konstrueret og utroværdig. Ved vurderingen af ansøgernes forklaring om deres identitet og asylmotiv har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at familiens forklaringer indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/104/JAH
