hjem20181

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende en kvindelig asylansøger samt et antal børn, der havde oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk bidoon og shiamuslim fra […], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, idet hun er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren har videre henvist til, at hun som bidoon ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgerens ægtefælle forsvandt i forbindelse med en demonstration [i vinteren] 2014. Ansøgeren har hørt, at demonstrationen vedrørte bidoonernes rettigheder, og at politiet anholdt mange demonstranter. Tre dage efter fortalte en af ansøgerens ægtefælles venner, at han havde set ægtefællen blive anholdt. Ansøgeren er ikke selv blevet opsøgt af de kuwaitiske myndigheder. Ansøgerens sag er blevet behandlet sammen med asylsagerne vedrørende hendes [børn]. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgernes forklaringer om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerne har således forklaret meget udetaljeret og til dels indbyrdes forskelligt om helt grundlæggende forhold vedrørende deres tilværelse i Kuwait. Der er således afgivet uoverensstemmende forklaringer om, hvorvidt deres umiddelbare nabo i Kuwait var [ansøgeren]s mor og søskende, idet [ansøgerens næstældste barn] – som den eneste af ansøgerne – har forklaret, at de ikke var nabo til [ansøgeren]s mor og søskende, og at disse boede omkring 10 minutters gang fra ansøgernes bopæl. Adspurgt nærmere til denne noget uforståelige divergens i [ansøgerens næstældste barn]s forklaring har hun over for Udlændingestyrelsen fastholdt, at det ikke er korrekt, at ansøgerne – som forklaret af de øvrige ansøgere – var nabo til [ansøgeren]s mor og søskende. For nævnet har [ansøgerens næstældste barn] imidlertid skiftet forklaring herom, uden dog at komme med nogen antagelig begrundelse for, hvorfor hun tidligere har forklaret noget andet. Ansøgerne har desuden forklaret indbyrdes uoverensstemmende om deres dagligdag i Kuwait, herunder i hvilket omfang de forlod boligen for bl.a. at foretage indkøb. [ansøgerens næstældste barn] har under asylsamtalen [i foråret] 2017 forklaret, at hun handlede med moderen, [ansøgeren], på markedet tre gange om ugen, mens [ansøgeren] har forklaret, at de handlede sammen på markedet to gange om måneden. Heroverfor står [ansøgerens fjerde barn]s forklaring til udlændingemyndighederne om, at ingen af ansøgerne forlod bopælen, og at indkøb blev foretaget af [ansøgerens veninde], og [ansøgerens ældste barn]s forklaring til Udlændingestyrelsen om, at hverken hun eller hendes søstre nogensinde forlod bopælen for at foretage indkøb. Der er desuden afgivet uoverensstemmende forklaringer om, hvorvidt ansøgerne har modtaget lægehjælp i Kuwait. [Ansøgerens tredje barn] har således forklaret, at hun har været på lægeklinikken flere gange, herunder da hun brækkede sin venstre arm, mens [ansøgeren] over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at ingen af [børnene] har haft behov for lægehjælp. For Flygtningenævnet har [ansøgeren] ændret forklaring og oplyst, at [ansøgerens tredje barn] har været til læge én gang i forbindelse med, at hun havde brækket hånden. Hertil kommer, at ansøgerne har forklaret forskelligt om navnet på [ansøgeren]s mand og de øvrige ansøgeres far. Under oplysnings- og motivsamtalen oplyste [ansøgeren] således, at ægtefællens navn var […], mens hun til asylsamtalen [i foråret] 2017 oplyste, at han hed […]. [Ansøgerens fjerde barn] har om faderens navn under oplysnings og motivsamtalen [i foråret] 2017 oplyst, at han hed […] eller […], mens [ansøgerens tredje barn] har forklaret, at hun udelukkende kendte faderens fornavn, […], men ikke efternavnet. Når disse og de øvrige divergerende forklaringer sammenholdes med ansøgernes meget begrænsede evner til at beskrive de lokale forhold, hvorunder de boede i Kuwait, giver det anledning til at skabe betydeligt tvivl om, hvorvidt det kan lægges til grund, at ansøgerne er bidooner fra Kuwait. Hertil kommer, at flere af ansøgerne, herunder [ansøgerens fjerde barn], [ansøgerens ældste barn] og [ansøgerens næstældste barn] ses registreret som irakiske statsborgere i Grækenland under navnene […], […] og […], herunder at [ansøgerens fjerde barn] er registreret som indrejst i Grækenland med sin far […]. Der foreligger i sagen imidlertid også oplysninger, der peger i retning af, at ansøgernes forklaringer om at være fra Kuwait kan være korrekte, herunder sproganalyser foretaget af [ansøgerens tredje barn] og [ansøgerens næstældste barn], der konkluderer, at deres sprog er foreneligt med, at de kan stamme fra Kuwait, ligesom [ansøgerens tredje barn] under undersøgelsen har svaret korrekt på en række spørgsmål om Kuwait. Hertil kommer, at ansøgerne alle angiveligt er helt uden skolemæssig baggrund, og at visse af uoverensstemmelserne samt deres manglende lokalkendskab muligt kan henføres hertil. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at oplysningerne om ansøgernes identitet er så usikre, at det ikke kan lægges til grund, at de reelt er bidooner fra Kuwait. Nævnet finder anledning til at bemærke, at selv om nævnet havde kunnet lægge til grund, at ansøgerne – som forklaret af dem – er bidoonere fra Kuwait, så ville en vurdering af deres fælles asylmotiv ikke kunne føre til, at de meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne har grundlæggende alle oplyst, at det navnlig er de generelle forhold for bidooner i Kuwait, der har begrundet deres asylansøgning. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen for bidooner i Kuwait, at etniske bidoonere udsættes for diskrimination, og at de har begrænsede rettigheder. På baggrund af ansøgernes forklaringer må det imidlertid lægges til grund, at ingen af ansøgerne på noget tidspunkt har haft konflikter med myndighederne. Ansøgerne havde ifølge deres forklaringer fast bopæl i Kuwait, herunder adgang til vand, varme, elektricitet og aircondition, ligesom de via deres netværk havde adgang til lægehjælp. Det kan endvidere lægges til grund, at ansøgerne havde arbejde, og at det på trods af en begrænset økonomi har været muligt for dem at opspare et større beløb med henblik på at finansiere familiens udrejse af Kuwait. Uanset de generelt vanskelige forhold for bidoonbefolkningen i Kuwait har i hvert fald ansøgerne ikke kunne pege på, at de har været udsat for forfølgelse eller overgreb af en sådan intensitet, at det vil kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgerne frygter for repressalier som følge af deres illegale udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og kan eventuelt blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. Det forhold, at [ansøgeren]s ægtefælle og de øvrige ansøgeres far angiveligt er blevet tilbageholdt af myndighederne i forbindelse med en demonstration i [vinteren] 2014, giver heller ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, allerede fordi ansøgerne efter tilbageholdelsen har opholdt sig på deres adresse frem til udrejsen i [efteråret] 2015 uden at være blevet opsøgt af eller udsat for repressalier fra de kuwaitiske myndigheder. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgerne i forhold til andre lande (herunder Irak), da ansøgeren selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/1/MKT