hjem20176

Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, angiveligt statsløs (bidoon) og shiamuslim af trosretning fra [by], [område], Kuwait. Ansøgeren har deltaget i to demonstrationer for bidooners rettigheder i Kuwait. Herudover har ansøgeren ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter repressalier fra myndighederne som følge af sin fars politiske aktiviteter. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter repressalier fra hendes tidligere ægtefælle, idet hun er stukket af fra ham. Endelig har ansøgeren henvist til generel frygt for personer i muslimske lande, idet det er forbundet med stor skam at stikke af med sine børn uden sin ægtefælles samtykke. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at hendes far var politisk aktiv i Kuwait, ligesom han blev beskyldt for at have været tilknyttet den irakiske folkehær under den irakiske okkupation i 1990. Ansøgerens far kom i myndighedernes søgelys efter at have udtalt sig om bidoonernes situation på et seminar i 2009. Ansøgeren har videre henvist til, at familiens hus blev overvåget af efterretningstjenesten fra 1990 og frem til ansøgerens udrejse af Kuwait. Ansøgerens mor og søskende udrejste af Kuwait i starten af 2010, men det var ikke muligt for ansøgeren at udrejse, hvorfor ansøgeren blev gift i februar 2010. Ansøgerens far udrejste en uge herefter. Ansøgeren boede efterfølgende på familiens bopæl i Kuwait med sin daværende ægtefælle, som udsatte hendes for voldelige og seksuelle overgreb, ligesom ansøgerens daværende ægtefælle udsatte deres fælles børn for voldelige overgreb. Da ansøgerens far var eftersøgt af de kuwaitiske myndigheder som følge af sin politiske aktivitet, var ansøgeren, efter farens udrejse, eftersøgt af de kuwaitiske myndigheder. Myndighederne opsøgte ansøgerens bopæl flere gange i starten af 2011. I 2012 flyttede ansøgeren med sin daværende ægtefælle og deres to fælles børn til Irak i en periode på halvandet år, hvilket skyldtes ansøgerens daværende ægtefælles arbejde. I Irak boede de i ansøgerens daværende ægtefælles families hus i Najaf. I 2013 vendte de tilbage til Kuwait og tog igen ophold på ansøgerens families bopæl. Ansøgerens daværende ægtefælle tvang herefter ansøgeren til at deltage i to demonstrationer for statsløses (bidooners) rettigheder. I 2015 blev ansøgeren og hendes daværende ægtefælle registreret i Grækenland under falsk dokumentation, men vendte tilbage til Kuwait, hvor ansøgeren boede med sin daværende ægtefælle og deres fælles børn. To uger forinden ansøgerens udrejse mod Danmark fik myndighederne i Kuwait kendskab til, at ansøgeren med sikkerhed opholdt sig på familiens adresse i Kuwait. Den [nærmere angivet dato i sommeren] 2015 udrejste ansøgeren med børnene mod Danmark. Ansøgerens daværende ægtefælle indrejste i Danmark efter ansøgeren og parret blev skilt den [nærmere angivet dato i foråret] 2017. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring inddraget det forhold, at ansøgeren ifølge det oplyste er analfabet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens identitet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine generalia, herunder navn, fødselsdato og statsborgerskab. Ansøgeren har således overfor de græske myndigheder oplyst, at hun er syrisk statsborger, at hun er født den [nærmere angivet dato] 1992, og at hendes navn er [A]. På baggrund af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet det ikke sandsynligt, at det skete efter pres fra sin tidligere ægtefælle, som hævdet af ansøgeren. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens tidligere ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om, hvor de boede, mens de var gift. Ansøgerens tidligere ægtefælle har oplyst under sine samtaler med Udlændingestyrelsen, at han har boet hele sit liv i landsbyen [X] i Kuwait, og at ansøgeren boede der sammen med hans familie. Ansøgeren har derimod oplyst til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i sommeren] 2017, at hun boede sammen med sin tidligere ægtefælle på sin families bopæl i [Z] i [område] i Kuwait, bortset fra halvandet år, hvor de boede hos den tidligere ægtefælles familie i Najaf i Irak. Flygtningenævnet har for så vidt angår asylmotivet lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens far har forklaret indbyrdes divergerende om farens angivelige politiske aktiviteter samt myndighedernes kendskab til familiens bopæl. Ansøgerens far har til de norske udlændingemyndigheder oplyst, at han ikke har været politisk aktiv eller tilknyttet nogen politiske organisationer, men at han har udtalt sig offentligt om undertrykkelsen af bidoonere i Kuwait. Ansøgerens far har endvidere forklaret, at hans hus blev overvåget døgnet rundt, idet det var kendt, at det var hans hus. Ansøgeren har derimod oplyst til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i foråret] 2016, at hendes far samarbejdede med nogle partier, og at han var med til at skabe demonstrationer. Endvidere har ansøgeren til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i sommeren] 2017 oplyst, at myndighederne først fik kendskab til, at ansøgeren opholdt sig på sin bopæl, to uger forud for ansøgerens udrejse af Kuwait, og at hun ville være blevet opsøgt tidligere, hvis myndighederne tidligere havde været sikre på, at det var ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens mor har forklaret indbyrdes divergerende om, hvem der angiveligt tog sig af ansøgeren efter familiens udrejse af Kuwait. Ansøgerens mor har til de norske udlændingemyndigheder oplyst, at ansøgeren boede hos [B], at [B]s rigtige navn var [C], og at [B] boede sammen med sin mor, som havde lovet at behandle ansøgeren som sin egen datter. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i sommeren] 2017 oplyst, at ansøgerens nabo [D] hjalp ansøgeren, og at hun var som en mor for ansøgeren. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgeren har forsøgt at opnå irakisk statsborgerskab. Til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at ansøgeren ikke forsøgte at opnå statsborgerskab, og at hendes ægtefælle heller ikke tilbød det. Hun ønskede det heller ikke. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun ikke søgte om statsborgerskab, fordi hun ikke havde nogen reel mulighed for at opnå statsborgerskab. Endvidere har ansøgeren forklaret, at ansøgerens ægtefælle forgæves forsøgte mange gange at opnå statsborgerskab til ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren angiveligt enten ikke ønskede eller ikke søgte om irakisk statsborgerskab, samtidig med at ansøgeren påberåber sig de generelle forhold for statsløses (bidooners) rettigheder i Kuwait som grundlag for sin asylansøgning. Vedrørende ansøgerens angivelige konflikt med sin tidligere ægtefælle lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale den [nærmere angivet dato i foråret] 2017 har forklaret, at konflikten med ægtefællen var overstået, og at ansøgeren for nævnet har fremlagt såvel sunnimuslimsk som shiamuslimsk skilsmissebevis. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har udbygget sin forklaring med, at ægtefællen ikke vil acceptere skilsmissen i deres hjemland, hvilket beror på ansøgerens egen formodning. For nævnet har ansøgeren tillige påberåbt sig at være forfulgt af sin tidligere ægtefælle og dennes familie, da de bebrejder ansøgeren, at de har fået afslag på deres ansøgninger om asyl. Nævnet finder, at en sådan eventuel konflikt ikke giver grundlag for asyl. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2017/6/MJM