Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, der angiveligt er bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, shiamuslim og har oplyst at være fra […], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er bidoon fra Kuwait, og at bidoonere ingen rettigheder har i Kuwait. Ansøgeren har videre henvist til, at hans storebror har en konflikt med myndighederne i Kuwait. Ansøgerens bror, [M], blev fængslet af de kuwaitiske myndigheder, efter at han havde været i skænderi med en kuwaitisk mand. Han flygtede derefter ud af Kuwait. Ansøgeren og hans familie blev efterfølgende fire gange opsøgt af myndighederne, idet de ledte efter [M]. Myndighederne truede med at tage ansøgeren med i stedet for [M]. Den fjerde gang, myndighederne kom til familiens bopæl, fik familien en frist på fem dage til at finde [M]. Ansøgerens far besluttede herefter, at ansøgeren måtte udrejse. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2000. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan hverken lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. For så vidt angår ansøgerens identitet lægger Flygtningenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – vægt på, at ansøgerens kendskab til hjemområdet er mangelfuld, at ansøgerens forklaring om baggrunden herfor ikke er overbevisende. Ansøgeren har således ikke været i stand til at forklare for nævnet, hvor den moské, hvor han lærte at læse i, lå. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at der på ansøgerens brors mobiltelefon blev fundet to oversigter over […] med angivelse af, hvad der findes i de enkelte blokke i den by i Kuwait […], som ansøgeren hævder at komme fra, og at det af ansøgerens brors mobiltelefon fremgår, at kontakter, beskeder og søgninger, ud over Danmark, er med personer og hjemmesider i Irak. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt, og at det er påfaldende, at ansøgeren havde behov for, at ansøgerens far inden ansøgerens udrejse forsøgte at beskrive, hvordan […] området ser ud. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse vedrørende disse punkter. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i foråret] 2017 forklarede, at han talte regelmæssigt i telefon med sine forældre, hvorefter han, da han blev anmodet om at oplyse familiens kontaktoplysninger, forklarede, at han ikke ønskede at oplyse sine forældres telefonnummer. Efter en pause i samtalen konstaterede Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke havde sine forældres telefonnummer på telefonen. Ansøgeren forklarede nu, at han havde slettet forældrenes telefonnummer, fordi der var sket noget mellem ansøgeren og hans familie, og at han havde slettet telefonnummeret en uge tidligere. Ansøgeren ønskede ikke at forklare nærmere om konflikten med familien, idet han oplyste, at han ikke ønskede at ændre sine normer og værdier og derfor ikke vil give personlige oplysninger. For nævnet har ansøgeren – oplyst om nævnets tavshedspligt, og at det kan give anledning til undren, at han ikke vil forklare om konflikten – fastholdt, at han ikke ønsker at forklare herom. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin kontakt til sine forældre er afglidende og udbyggende. Forklaringen er særlig bemærkelsesværdig i lyset af, at ansøgeren ved sin første samtale med Udlændingestyrelsen blev klar over, at hans tilhørsforhold til Kuwait var et tema for de danske myndigheder, og at telefonopkald til ansøgerens forældre i Kuwait ville kunne have støttet ansøgerens forklaring. Nævnet finder videre, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke til asylsamtalen kunne oplyse landekoden for opkald til Kuwait. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at de oplysninger, der er forelagt for nævnet, om ansøgerens Facebookprofil ikke peger på, at ansøgeren har tilknytning til Kuwait, men snarere til Irak. Ansøgeren har for Flygtningenævnet fremlagt en kopi af nogle dokumenter, som angiveligt skal dokumentere, at ansøgerens far har haft bopæl i Kuwait i 1975, 1986/87 og 1989. Nævnet finder imidlertid, at kopierne ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, dels at der er tale om kopier, dels tidspunktet for dokumenternes fremkomst, dels omstændighederne i øvrigt, herunder at ansøgeren ikke har fået dokumenterne af sin far men fra en person, han kalder onkel, som han fik kontaktoplysning om af sin bror på et tidspunkt, hvor han ifølge sin forklaring for nævnet ikke havde kontakt med broren. Den indhentede sproganalyse kan heller ikke føre til at andet resultat, idet det efter analysen alene kan lægges til grund, at ”the linguistic behaviour is consistent with the linguistic community Gulf Arabic”. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv lægger Flygtningenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og divergerende om de trusler, som myndighederne angiveligt fremsatte på bopælen, og om tidspunkterne for myndighedernes besøg og tidspunktet for ansøgerens udrejse. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse vedrørende disse punkter. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens og ansøgerens bror har forklaret uoverensstemmende om, hvornår brorens konflikt med myndighederne fandt sted. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at hændelsen mellem broren og kuwaiteren fandt sted mere end fem måneder, men under et år, før ansøgeren udrejste. Ansøgerens bror har derimod til sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2015 forklaret, at han blev tilbageholdt i fem dage fra hændelsen, hvorefter han blev løsladt og opholdt sig i ørkenen en måned, inden han udrejste. Til asylsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede broren, at hændelsen med kuwaiteren opstod 15-20 dage, før han udrejste, og at myndighederne – inden udrejsen – havde været på forældrenes bopæl første gang. Til gensamtalen [i foråret] 2017 forklarede broren, at hændelsen opstod 5 til 10 dage, før han udrejste. Dette skal sammenholdes med, at broren udrejste [i starten af efteråret] 2015, og at ansøgeren har forklaret, at myndighederne kom til forældrenes bopæl første gang omkring 5-10 dage før, at ansøgeren udrejste [i november] 2015. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han udrejste af Kuwait. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at han ikke helt kan huske, hvornår han udrejste, men at det måske var [primo november] 2015. For nævnet har ansøgeren, der indrejste i Danmark [ultimo november] 2015, imidlertid forklaret, at rejsen til Danmark varede to, tre eller fire måneder. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om den voldsudøvelse, der fandt sted, da politiet kom på ansøgerens forældres bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at politiet slog ansøgeren i ansigtet, og at politiet også slog ansøgerens mor. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at politiet slog ansøgeren og ansøgerens mor, hvorimod ansøgeren for nævnet har benægtet, at politiet havde slået ham. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren er 17 år, men nævnet finder ikke, at ansøgerens alder kan føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2017/16/MKT
