Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og tre medfølgende børn, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere og shia-muslimer fra Jahra-provinsen, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet, fordi han har deltaget i en demonstration og er udrejst illegalt af Kuwait. Videre frygter den mandlige ansøger de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han efter at være vendt tilbage fra Østrig i 2010 overværede en demonstration og senere deltog i en demonstration, inden han udrejste i 2015. Ved denne demonstration blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt et døgns tid, hvorefter han blev løsladt. Inden løsladelsen skulle han skrive under på, at han ikke ville deltage i demonstrationer igen. Ansøgerens bopæl blev efterfølgende opsøgt af myndighederne, som over for ansøgeren gentog, hvad han havde underskrevet. Ansøgeren og hans familie udrejste herefter af Kuwait på grund af manglende rettigheder som bidoonere (statsløse) i Kuwait. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet, fordi hun er udrejst illegalt. Videre frygter hun, at hendes ægtefælle bliver fængslet, idet han har deltaget i en ulovlig demonstration. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold for bidoonere i landet. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle deltog i en demonstration, og at han på den baggrund blev anholdt og tilbageholdt. Efter løsladelsen blev familiens hjem opsøgt af nogle for ansøgeren ukendte personer, som truede hendes ægtefælle. Herefter opholdt familien sig i deres hjem i en for ansøgeren ukendt periode, inden de udrejste af Kuwait ved brug af falske pas, som ansøgerens ægtefælles ven fremskaffede. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller asylmotiv. I forhold til identitetsspørgsmålet lægger nævnet særligt vægt på, at den mandlige ansøger i 2010 har søgt asyl i Østrig under et andet navn og under angivelse af at være irakisk statsborger, og at han dengang frafaldt sin ansøgning med henblik på frivillig udsendelse til Irak, ligesom han fremskaffede irakiske rejsedokumenter. Hertil kommer at flere af den mandlige ansøgers familiemedlemmer, herunder ansøgerens mor og søster, er blevet registreret som irakiske statsborgere og under andre navne i flere europæiske lande. Flere af den mandlige ansøgers familiemedlemmer optræder endvidere på Facebook som havende tilknytning til Irak. Under disse omstændigheder finder nævnet, at den mandlige asylansøger ikke har sandsynliggjort, at han som hævdet er bidoon (statsløs) fra Kuwait. Også i forhold til den kvindelige ansøger, må der lægges vægt på de ovennævnte omstændigheder i forbindelse med ægtefællens asylansøgning i Østrig og hans families registrering som irakiske statsborgere i forbindelse med asylproceduren i andre europæiske lande. De indhentede sproganalyser kan heroverfor ikke i sig selv føre til en anden vurdering af sagen. Det tilføjes, at det fremgår af den mandlige ansøgers sproganalyse, at hans sprog også udviste nogle af de karakteristika, der forbindes med arabisk, således som det tales i Irak. Heller ikke de fremlagte ældre dokumenter, der knytter ansøgerne til Kuwait, kan efter nævnets opfattelse føre til en anden vurdering af sagen. Nævnet finder ikke anledning til at foranstalte en ægthedsvurdering af dokumenterne, da de i lyset af det ovenfor anførte om den mandlige ansøgers tidligere asylansøgning i Østrig og familiemedlemmers registreringsforhold med videre ikke har nogen væsentlig betydning for sagens afgørelse. I forhold til den angivelige konflikt i Kuwait lægger nævnet vægt på, at ansøgernes forklaringer på en række punkter fremstår utroværdige og præget af væsentlige divergenser. Nævnet finder navnlig, at den mandlige ansøgers divergerende og usikre forklaringer om, hvornår han deltog i demonstrationen, hvornår han blev opsøgt på bopælen af myndighederne, og hvornår han udrejste af Kuwait, er så diffuse og usammenhængende, at de ikke fremstår selvoplevede. Hertil kommer, at den mandlige ansøgers og den kvindelige ansøgers forklaringer på en række punkter også er indbyrdes divergerende, således som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse. Det må også efter ansøgernes egne forklaringer lægges til grund, at de ikke har konflikter i andre lande, herunder for eksempel i Irak, der har været nævnt under sagen. På den anførte baggrund har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de har et behov for international beskyttelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2017/10/ATN
