Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger med ukendt statsborgerskab. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk somali og muslim af trosretning. Ansøgeren har videre oplyst, at han er født i Mogadishu, Somalia, og at han senere har opholdt sig i Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de etiopiske myndigheder vil slå ham ihjel, idet de har beskyldt ham for at være medlem af ONLF. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af ONLF, fordi de mistænker ham for at samarbejde med regeringen i Etiopien, da han er flygtet fra deres lejr. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fader blev anholdt og tilbageholdt i fem-seks år i løbet af ansøgerens opvækst, idet han blev beskyldt for at samarbejde med ONLF. Da ansøgeren var omkring 15-16 år gammel, blev hans morbroder, [A], slået ihjel af de etiopiske myndigheder, og ansøgeren flygtede fra bopælen i forbindelse med episoden, hvor [A] blev dræbt. Kort efter mødte han ONLF’s tropper i skoven. ONLF tog ansøgeren til sig, og han boede derefter i en af deres lejre i omtrent otte måneder. Ansøgeren flygtede fra ONLF’s lejr, fordi en af lederne ved navn [B], ville tvinge ansøgeren til at kæmpe for ONLF. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til en bedømmelse af, om en opholdstilladelse bør gives. Det følger heraf, at en asylansøger må sandsynliggøre sin identitet, og det asylgrundlag han påberåber sig. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at forklaringen må anses for usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han er født, idet han oprindeligt har oplyst, at han var født i [foråret] 1994 i Mogadishu, hvorefter han under nævnsbehandlingen har oplyst, at han er født i 1988. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret overfladisk og afglidende på spørgsmål om centrale begivenheder af sit asylmotiv, ligesom han har forklaret divergerende og udbyggende om centrale forhold. Han har således til gensamtalen [i starten af 2016] forklaret, at hans onkel blev ført om bag huset, hvorefter der lød skud. Under nævnsbehandlingen har han oplyst, at han så, at hans onkel blev skudt, ligesom han har forklaret divergerende om, hvordan han efterfølgende flygtede. Han har under gensamtalen forklaret, at han flygtede alene, mens hans familie blev tilbage i huset, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at alle flygtede. Endvidere har han forklaret divergerende om sin flugt fra ONLF-lejren, idet han forud for nævnsbehandlingen har forklaret, at han flygtede ved middagstid, mens en del af oprørene var taget på en mission, hvorimod han under nævnsbehandlingen forklarede, at han flygtede om aftenen, mens hovedparten af oprørene lå og sov. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Etiopien. Der er ikke forelagt nævnet forhold, der peger i retning af, at ansøgeren har været eller vil komme i et modsætningsforhold med myndighederne eller andre i Somalia. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien eller Somalia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2016/9/LAJ