Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger med ukendt statsborgerskab. Indrejst 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har angivet at være etnisk tigre og kristen ortodoks fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at skulle udføre nationaltjeneste og at blive fængslet af myndighederne, idet der ikke i landet er demokrati eller frihed. Etiopien, hvor ansøgeren har opholdt sig fra 1993 til 2000, er ikke ansøgerens hjemland, og han har ingen rettigheder der. Ved en tilbagevenden til Sudan har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af regeringen, idet han tidligere har været tilbageholdt, fordi han ikke havde et gyldigt id-kort eller opholdstilladelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Eritrea, hvor han voksede op hos sin mors eritreiske nabo, idet hans far var død, allerede inden han blev født, og idet moren døde i forbindelse med fødslen. Kvinden lærte ansøgeren at tale amharisk, og ansøgeren har aldrig lært at tale tigrinya. I 1993 udrejste kvinden fra Eritrea til Etiopien sammen med ansøgeren. Da ansøgeren blev gammel nok, kom han i skole i Etiopien. Samtidig skulle ansøgeren hjælpe kvinden, der tog sig af ham. Hun drev en form for værtshus og fremstillede selv den spiritus, hun serverede for gæsterne. Politiet opsøgte deres bopæl flere gange under deres ophold, hvilket ansøgeren formoder skyldes, at der var problemer med naboens tilladelse til at drive sit erhverv, men også fordi kvinden og ansøgeren var fra Eritrea. I 2000 udrejste de begge til Sudan. Her blev ansøgeren tilbageholdt to gange og fængslet fire gange, idet han ikke havde en opholdstilladelse. I Sudan har ansøgeren indgået ægteskab med en etiopisk kvinde, der er bosiddende i Sudan. I slutningen af juni 2015 udrejste ansøgeren til Libyen, hvor han opholdt sig i tre måneder, inden han udrejste til Europa. Ansøgeren har forklaret, at han af den kvinde, der tog vare på ham efter forældrenes død, fik at vide, at han stammer fra en navngiven by i Eritrea. Ansøgeren har videre henvist til de problemer, som kvinden havde under opholdet i Etiopien. Ansøgerens forklaring om, at han stammer fra Eritrea, understøttes ikke af andre oplysninger eller faktuelle omstændigheder. Ansøgeren taler således udelukkende amharisk, og der foreligger ingen oplysninger om, at kvinden, i de år de boede i Etiopien, havde nogen form for kontakt med Eritrea. Ansøgeren har efter sin egen forklaring uden problemer deltaget i skoleundervisning i Etiopien. Ansøgeren er af Udlændingestyrelsen blevet opfordret til at fremlægge dokumenter, der kan bestyrke ansøgerens forklaring om sin identitet og nationalitet. Ansøgeren tilkendegav, at han ville kunne fremlægge vielsesattesten udstedt af en eritreisk kirke i Sudan. Ansøgeren har i stedet fremsendt en kopi af ægtefællens pas og har under nævnsmødet forklaret, at han medbragte den originale vielsesattest under flugten, men at han mistede den under turen over Middelhavet. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hustruen ikke var i besiddelse af en kopi af vielsesattesten, men at en sådan muligvis ville kunne fremskaffes. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at han stammer fra Eritrea. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren stammer fra Eritrea. Der er på det foreliggende grundlag ikke grund til at antage, at ansøgeren stammer fra Sudan. Ansøgeren har ikke anført omstændigheder, der giver anledning til at det må antages, at ansøgeren i Etiopien vil risikere forfølgelse, omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2016/18/JOL
