Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk tigrinya og kristen ortodoks fra […], Eritrea. Han har derudover oplyst, at han, siden han var seks år, har boet i […] i Sudan. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter fængselsstraf og tortur, idet der ikke er nogen rettigheder i Eritrea. Han har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at han ikke kan få opholdstilladelse eller leve i fred, idet han ikke han nogen rettigheder i Sudan. Han har til støtte herfor oplyst, at han udrejste af Eritrea sammen med sin mor, da han var seks år gammel. Han har boet i […] i Sudan i næsten 20 år. Ansøgerens mor døde af en ukendt sygdom, da ansøgeren var ti år gammel. Hans far døde før, men ansøgeren kan ikke huske hvornår. Han døde, fordi han var soldat i Eritrea. Hans søster blev født i 2005 og bliver på nuværende tidspunkt forsørget af ansøgerens kæreste i […] i Sudan. Om Eritrea har ansøgeren oplyst, at han er født i Omhajer og at Tekeze, Hamdait, Golij og Kuachero grænser op til Omhajer. Han ved endvidere, at der er tre havnebyer, seks zobaer og ni forskellige etniske grupper. Flaget er gult, grønt, rødt og blåt, og møntfoden hedder nafka. Ansøgeren har ikke fremlagt dokumenter, der angiver, at han er født i Eritrea. Han har under oplysnings- og motivsamtalen to gange oplyst, at han aldrig har set eller fået udstedt dokumenter vedrørende ham. Han har under nævnsmødet forklaret, at han har fået udstedt en fødsels- og dåbsattest, hvori det var anført, at han var født og døbt i Eritrea. Under henvisning til at der er tale om en udbygning, tilsidesætter nævnet forklaringen om dåbsattesten. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen demonstreret meget ringe kendskab til Eritrea, herunder eritreisk kultur og historie på trods af, at han levede sammen med sin mor, indtil han var ti år gammel, og at han efterfølgende angiver, at han en eritreisk kæreste. Endelig lægger nævnet vægt på sprogtesten, hvorefter det er mindre sandsynligt, at han kommer fra det områder, som han selv angiver. Det forhold, at han senere har arbejdet sammen med etiopiere, kan ikke føre til en ændret vurdering. Samlet finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er statsborger i Eritrea. Ansøgeren har ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret om forfølgelse på baggrund af hans religion. Han har under mødet for nævnet forklaret om religiøs chikane, men ikke forfølgelse. Han har ikke forklaret om andre former for forfølgelse hverken i Sudan eller andre lande. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2016/15/DH
