Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger med ukendt statsborgerskab. Indrejst i maj 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er fra klanen […], og sunni-muslim. Ansøgeren har forklaret at være fra landsbyen […] i regionen Jarar i Etiopien. Ansøgeren har sympatiseret med Ogaden National Liberation Front (ONLF), men han har ikke været medlem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive dræbt af de etiopiske myndigheder, idet de mistænker ham for at støtte ONLF. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at [et familiemedlem] var medlem af ONLF, og [et andet familiemedlem] var medlem af ældrerådet i hans landsby, […]. [Medio] 2013 var der kampe mellem de etiopiske myndigheder og ONLF, hvor ONLF fik kontrol over landsbyen. Omkring en uge senere vendte de etiopiske myndigheder tilbage til landsbyen, hvor de beskyldte landsbyens beboere for at støtte ONLF, hvorefter de skød flere personer, herunder ansøgerens [familiemedlemmer]. Senere samme dag blev han sammen med [nogle] andre mænd og [nogle] kvinder anholdt af de etiopiske myndigheder og ført til en kaserne i byen […]. Her blev en mand ved navn […] slået ihjel, medens resten af de anholdte blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb i over en uge, før de tilstod at være medlemmer af ONLF. Herefter blev de stillet for en dommer, hvor de hver blev idømt [en lang fængselsstraf]. Efter domfældelsen blev ansøgeren kørt til [et fængsel], hvor han var fængslet og udsat for flere fysiske overgreb, indtil han blev syg og måtte indlægges på et hospital, hvor [et familiemedlem] arbejdede. Efter at have været indlagt i en måned og 20 dage blev ansøgeren igen fængslet i [et fængsel], indtil to vagter senere i 2013 gav ham en politiuniform, og hjalp ham ud af fængslet, hvorefter han udrejste fra Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen ikke forekommer selvoplevet, og at den har været præget af upræcise svar på en række centrale spørgsmål om blandt andet omstændighederne i forbindelse med skudepisoden i landsbyen, og måden hvorpå det lykkedes for ansøgeren at flygte fra fængslet. Nævnet har videre lagt vægt på, at på, at forklaringen på flere punkter forekommer usandsynlig, ligesom den på en lang række centrale punkter har været præget af divergenser, uden at ansøgeren har været i stand til at give en rimelig forklaring herpå. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende med hensyn til, hvornår på døgnet skyderierne fandt sted, og hvem fra hans landsby, det var, der blev slået ihjel, da de etiopiske styrker vendte tilbage, ligesom det først er i forklaringen for nævnet, at han har oplyst, at der fandt en skudveksling sted mellem hans [familiemedlem] og soldaterne, og at soldaterne tog [familiemedlemmets] våben med, da de forlod landsbyen. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn, hvor lang tid han var fængslet i [et fængsel], og hvornår og hvordan vennen […] blev dræbt, hvor længe han måtte skjule sig i hullet i hytten i skoven, og om det var, mens han opholdt sig i hytten eller først efter, at han var kommet til [et mellemøstligt land], at han fandt ud af, at manden i hytten var hans [familiemedlem]. Det forekommer videre usandsynligt, at myndighederne, der torturerede og mishandlede ansøgeren og de øvrige fanger, så flere af fangerne døde, skulle have brugt resurser på at indlægge ansøgeren på et hospital i en måned og tyve dage, fordi han havde maveproblemer. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han under indlæggelsen til stadighed var bevogtet, og at der var fire personer om denne opgave. Det er videre påfaldende, at indlæggelsen skete netop på det hospital, hvor ansøgerens [familiemedlem] var ansat som […]. Det er heller ikke sandsynligt, at [familiemedlemmet], der kun havde mødt ansøgeren en enkelt gang, da ansøgeren var barn, var i stand til at genkende ansøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke selv var i stand til at genkende [familiemedlemmet]. Det er heller ikke troværdigt, at de soldater, der hjalp ansøgeren med at flygte, skulle have undladt at fortælle, at deres hensigt var at hjælpe ham med den risiko der på den måde var for, at ansøgeren skulle modsætte sig at følge med dem og dermed, at flugtplanen ville blive opdaget af det øvrige fængselspersonale. Det bemærkes endelig, at det yderligere påvirker ansøgerens generelle troværdighed, at det af resultatet af sproganalysen fremgår, at det er usandsynligt, at hans dialekt er forenelig med sprogbrugen i [en region] i Etiopien, men at dialekten derimod med høj sandsynlighed er forenelig med sprogbrugen i de nordlige dele af Somalia i […] regionerne. Ansøgerens forklaring om, at hans hjemland er Etiopien, underbygges ikke af oplysningerne i sagen, herunder den foretagne sprogtest, og det er ikke muligt på grundlag af de foreliggende oplysninger at afklare, om hans oprindelsesland er Somalia eller Etiopien. Da Flygtningenævnet tilsidesætter forklaringen om asylmotiv, og da ansøgeren ikke har haft konflikter i Somalia, har han efter en samlet og konkret bedømmelse ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet der ikke efter oplysningerne i sagen er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem/2015/5
