Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en [angiveligt burundisk] mandlig statsborger. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren har forklaret, at han er statsborger fra Burundi og kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo frygter at blive forfulgt af myndighederne, fordi han er mistænkt for at være medlem af M23, og fordi forholdene for tutsier er dårlige. Ansøgeren har til asylsamtalen [i foråret] 2015 oplyst, at disse oplysninger ikke var korrekte, og at han ikke kommer fra Den Demokratiske Republik Congo. Endvidere har han til asylsamtalen oplyst, at han ikke havde fortalt sandheden til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2014 eller i asylansøgningsskemaet [sommeren] 2014. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter at blive slået ihjel af sine søskende. Desuden kan ansøgeren ikke modtage lægehjælp i Burundi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, da han var otte måneder gammel, faldt i et hul med gløder, hvilket gjorde, at han blev forbrændt på hænder og fødder. Ansøgeren udrejste i [vinteren] 2014 legalt på et visum til Schweiz, idet [en fond] ville betale for hans operationer. Ansøgerens søskende betalte for hans pas, og den øvrige familie betalte for hans visum og flybillet. Mens han opholdt sig i Schweiz, ringede han hjem og talte med sin søster, […], der oplyste, at han ikke kunne vende tilbage, fordi hans søskende ville gøre ham ondt, idet de så ham som en byrde. Ansøgeren har ikke siden haft kontakt med sin familie. I [foråret] 2014 fik ansøgeren at vide, at [fonden] ikke længere kunne betale for ansøgerens behandlinger, selvom han ikke var færdigbehandlet. Han besluttede derefter, at han ikke kunne vende tilbage til Burundi. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under nævnsmødet alene har påberåbt sig sit asylmotiv i forhold til Burundi. Han har således oplyst, at han tidligere påberåbte sig et asylmotiv i forhold til Den Demokratiske Republik Congo, fordi han blev rådet hertil af en agent, der havde den opfattelse, at han ikke ville kunne få asyl, hvis han angav Burundi som sit hjemland. På den baggrund har Flygtningenævnet alene behandlet ansøgerens asylmotiv i forhold til Burundi, idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren under nævnsmødet har frafaldet sit asylmotiv i forhold til Den Demokratiske Republik Congo. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at hans søskende vil udsætte ham for asylbegrundende overlast. Nævnet finder, at det må anses for usandsynligt, at hans søskende vil foretage handlinger, der vil kunne begrunde asyl, navnlig når henses til, at hans søskende har bidraget økonomisk til, at han kunne opnå hospitalsbehandling i Schweiz samt efterfølgende har været behjælpelige med at fremskaffe dokumentation for hans skolegang, som han under nævnsmødet har fremlagt som dokumentation for sin identitet. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Burundi og de af ansøgeren påberåbte socioøkonomiske forhold ikke kan føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem/2015/2
