Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea. Indrejst i 2006.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk sousou og muslim fra Conakry, Guinea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter, at han vil blive slået ihjel af den nuværende regering, som består af etniske malinkere, fordi han af den tidligere regering, som bestod af etniske sousouere, blev tvunget til at underskrive et dokument med en liste over kolleger, som primært var malinkere, der anklagede dem for korruption og spionage. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter, at han vil blive slået ihjel af personer fra den tidligere regering, fordi de anholdt, fængslede og udsatte ham for fysiske overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [efteråret] 2004 blev anholdt på sin arbejdsplads, [A], et guineansk forsikringsfirma, hvor han var afdelingschef. Ansøgeren blev ført til rigspolitiets hovedkvarter, hvor han fik at vide, at han var anholdt, fordi der var foretaget overfaktureringer og underslæb fra [A] og det statslige forsikringsselskab [B]’s side i et havneprojekt, som de samarbejdede om at forsikre. I den forbindelse blev navne på en række personer, som var anklaget for overfaktureringerne og underslæbet, opremset fra et dokument. Ansøgers navn fremgik af dokumentet, men størstedelen af navnene var malinkiske navne. Ansøgeren blev herefter bedt om at skrive under på, at de pågældende personer havde medvirket til overfaktureringerne og underslæbet, hvilket han nægtede. Ansøgeren blev derfor fængslet. Ansøgeren var fængslet fra [efteråret] 2004 frem til [begyndelsen af] 2005. I denne periode blev han afhørt mere end fem gange, og under nogle af afhøringerne blev han udsat for fysiske overgreb, fordi myndighederne ville have ham til at skrive under på deres anklageskrift. Ansøgeren valgte til sidst at skrive under, fordi han frygtede for sit liv. I [begyndelsen af] 2005 blev han løsladt. Ansøgerens ven, […], fandt ham i fængslet, og vennens storebror, […], som var direktør for det nationale politi i Guinea, fik ham løsladt. Efter løsladelsen fik ansøgeren visum til Frankrig, og i [foråret] 2005 rejste han til Frankrig. Fra [foråret] 2005 til [efteråret] 2006 opholdt ansøgeren sig i Frankrig. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han har været ansat i et forsikringsselskab. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet hans forklaring fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren bevidst har givet urigtige oplysninger til myndighederne og i øvrigt forklaret divergerende og udbyggende om forhold af væsentlig betydning i forhold til sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren ved sin indrejse i Danmark i 2006 gav bevidst urigtige oplysninger om sin identitet til de danske myndigheder og indtil [efteråret] 2014 havde EU-opholdsret på grundlag af et falsk identitetskort, der angav, at han var fransk statsborger. Uanset at ansøgeren selv gjorde myndighederne opmærksom på forholdet, svækker dette ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren har herudover forklaret divergerende om, hvorfor han forlod Guinea. Han har i forbindelse med oplysningerne om sin rette identitet under en afhøring hos politiet [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 forklaret, at han havde forladt sit hjemland, fordi der ikke var godt i Afrika. Ifølge dombogen fra Retten i Roskilde af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015 har han forklaret, at han rejste til Frankrig i 2004 for at forbedre sine levevilkår. Selvom man havde arbejde i Guinea, var der ikke mulighed for et godt liv. Ansøgeren har således først [en nærmere angiven dato i vinteren] 2016 søgt om asyl på grund af begivenheder, som ifølge ansøgeren fandt sted i Guinea i efteråret 2004, hvor han skulle være blevet anklaget for underslæb og udsat for tortur af myndighederne i Guinea. Ansøgeren har endvidere givet forskellige oplysninger om, hvornår han forlod Guinea. I en erklæring af [en nærmere angiven dato i foråret] 2015 fra Kriminalforsorgen om undersøgelse af ansøgerens personlige forhold efter retsplejelovens § 808 er det oplyst, at han i 2004 rejste til Frankrig, hvilket han har gentaget i sin forklaring i dommen af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015 fra Retten i Roskilde. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016 og [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 har han derimod forklaret, at han først udrejste i begyndelsen af 2005 efter sin løsladelse fra fængslet. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han udrejste i [foråret] 2015. Ansøgeren har endvidere under behandling af asylsagen givet forskellige oplysninger om, hvor mange afhøringer han blev udsat for efter fængslingen i slutningen af 2004 og i hvilket omfang, han under afhøringerne blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren har således under samtalen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2016 forklaret, at han blev afhørt tre gange og udsat for tortur den tredje gang, hvorefter han underskrev den erklæring, som myndighederne forlangte. Han blev herefter ikke udsat for tortur. Under samtalen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 har ansøgeren først forklaret, at han ikke kunne huske, hvor mange gange han blev afhørt. Efter yderligere udspørgen oplyste han, at han blev afhørt mere end fem gange, men at han ikke huskede det præcise antal. Han oplyste endvidere, at han blev udsat for fysiske overgreb mere end én gang under afhøringerne og mere end tre gange. Ansøgeren fremhævede, at han blev skåret i armen under en af afhøringerne, men at han ikke huskede under hvilken af afhøringerne. Han underskrev det ønskede dokument efter at være blevet skåret i venstre arm. Desuden har ansøgeren givet udbyggende oplysninger for nævnet om, at han efter sin løsladelse skulle være blevet opsøgt og truet på livet på henholdsvis sin bopæl og i det offentlige rum af flere forskellige personer – både sousouer og malinkere. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, at hans søn skulle være blevet forgiftet på grund af ansøgerens forhold, og ansøgeren har fremlagt en lægeerklæring på fransk vedrørende sønnen dateret [en nærmere angiven dato i begyndelsen af] 2017. Ansøgeren har imidlertid ikke oplyst noget herom under samtalen hos Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017, og ansøgeren har svaret afglidende på, hvornår han fik kendskab til sønnens forgiftning. Nævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren udrejste legalt af Guinea. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren, der har ca. 10-12 års skolegang, ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for baggrunden for de angivne divergenser og udbyggende oplysninger. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Guinea vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [guin/2018/1/JABP]
