Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guatemala. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er latinamerikaner og evangelist af trosretning fra [byen], Guatemala. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel, da han er homoseksuel, og da han tidligere er blevet forfulgt og angrebet. Ansøgeren har oplyst, at han i [efteråret] 2014 modtog flere opkald fra et for ansøgeren ukendt nummer. Da personen med det ukendte nummer ringede igen i [ efteråret] 2014, svarede ansøgeren på opkaldet. En for ansøger ukendt mand tiltalte ansøgeren ved hans efternavn, og sagde, at han vidste alt om ansøgeren, at ansøgeren var en bøsse, og at de ville gøre det af med ansøgeren. I [efteråret] 2014 blev ansøgeren overfaldet af to mænd, som pressede en skarp gentand mod hans ryg og beordrede ham til at give dem alle hans ejendele. Mændene sagde, at de havde holdt øje med ansøgeren, og at de vidste, hvem han var og hvor han boede. De kaldte ansøgeren for ”bøssekarl” og sagde, at de ville dræbe ham, og at han kunne brænde i helvede. Mændene løb derefter fra stedet. Ansøgeren anmeldte hændelsen til politiet den efterfølgende dag. Politiet kunne dog ikke gøre noget for ansøgeren. I [efteråret] 2014 kørte ansøgeren i bil med to veninder, da en motorcykel kom kørende op på siden af bilen. Føreren havde en pistol i hånden, og de satte derfor farten og undslap ved at køre ind på en tankstation. Ansøgeren besluttede sig derefter for at rejse ud af landet. Han fløj til København i [vinteren] 2014. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har påberåbt sig sin homoseksualitet, chikane og overfald som asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det trods vanskelige forhold for homoseksuelle i Guatemala fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende Guatemala, at homoseksualitet ikke er kriminaliseret, og at homoseksuelle har samme rettigheder som andre borgere. Flygtningenævnet lægger dertil til grund, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at telefonopkaldene, det røveriske overfald og motorcyklisten med pistolen, der kørte op på siden af en bil, som ansøgeren befandt sig i, skulle have sammenhæng med ansøgerens seksualitet. Den omstændighed, at dem, der ringede til ham, kendte hans navn, og at han under telefonopkaldene og det røveriske overfald blev kaldt bøssekarl eller lignende, ændre ikke herved. For så vidt angår den omstændighed, at ansøgeren har været udsat for de nævnte telefonopkald og et røverisk overfald samt en motorcyklist, som kørte op på siden af bilen med en pistol, finder Flygtningenævnet, at der er tale om løsrevne hændelser, der ikke er usædvanlige i Guatemala, og at hændelserne ikke har et sådan omfang og en sådan karakter, at de kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Guatemala vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Guat/2016/1/NFF.
