Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2011.
17/218100 – 10. april 2019
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hausa og muslim fra Accra, Ghana. Ansøgeren har været medlem af [politisk gruppe]. Ansøgeren har i den forbindelse deltaget i politiske demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at han vil blive slået ihjel af gruppen [V], fordi han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte en mand, [A], til en fest, da ansøgeren var 18 år gammel i 2006. To til tre uger senere blev ansøgeren kontaktet af [A], hvorefter de mødtes igen. [A] inviterede ansøgeren til en fest i byen. Nogle dage efter festen mødtes ansøgeren igen med [A] på [A]s bopæl. [A] fortalte ansøgeren, at [A] var homoseksuel, og at han var interesseret i at indlede et forhold til ansøgeren, hvilket ansøgeren afviste. Efterfølgende havde ansøgeren udelukkende telefonisk kontakt med [A] i en periode, men ansøgeren følte sig i denne periode i stigende grad seksuelt tiltrukket af andre mænd. Tre år efter [A] første gang havde foreslået, at de skulle indlede et seksuelt forhold, kontaktede ansøgeren igen [A] for at mødes med ham, og de indledte derefter et seksuelt forhold, der varede omkring to år. Omkring det tidspunkt, hvor ansøgerens forhold til [A] ophørte, havde [A] fortalt nogle af sine kollegaer om forholdet, og det var derfor blevet kendt i lokalområdet, at ansøgeren var homoseksuel. Ansøgerens bopæl blev derfor på et ukendt tidspunkt opsøgt af gruppen [V], som spurgte efter ansøgeren. Der skete ikke yderligere, idet ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren flygtede efterfølgende til Elfenbenskysten, hvor han opholdt sig i fire måneder, hvorefter han rejste tilbage til Ghana. Efter at have opholdt sig i Ghana i en periode, flygtede ansøgeren til Togo, hvor han opholdt sig i en uge, hvorefter han rejste tilbage til Ghana. [I] december 2011 udrejste ansøgeren endeligt af Ghana. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. I sit asylskema har ansøgeren oplyst, at hans seksuelle forhold til [A] varede ca. en måned, mens han til oplysnings- og motivsamtalen, asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at forholdet varede to år. Ansøgeren har til sine samtaler forklaret, at hans bopæl blev opsøgt af [V], mens han ikke har oplyst dette i sit asylskema. Videre har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han var hjemme, da [V] opsøgte hans bopæl, men at hans mor oplyste dem om, at han ikke var hjemme. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke var hjemme, da [V] kom. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om, hvor længe han opholdt sig i Ghana efter opsøgningen. Til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig i skjul i Ghana i ca. et år, mens han under nævnsmødet har forklaret, at det drejer sig om nogle uger. Ansøgeren har under hele asylsagen gjort gældende, at han er biseksuel, at han fik følelser for [A] og følte sig seksuelt tiltrukket af mænd. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han havde lidt følelser for [A], men at det var noget, han var nødt til at gøre, at det handlede om at få penge fra [A], og at han ikke er biseksuel men heteroseksuel. Uanset om nævnet måtte lægge ansøgerens forklaring til grund, har nævnet tillagt det vægt, at ansøgeren efter sin egen forklaring aldrig har mødt nogen fra [V], at han har opholdt sig i et ukendt tidsrum, varierende fra nogle uger til et år, i Ghana efter den første opsøgning, og at der nu er forløbet ca. 7 år, siden ansøgerens udrejse, hvorfor nævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren fortsat skulle være efterstræbt af en løst sammensat lokal gruppe. Endelig har ansøgeren siden 2011 opholdt sig i Tyskland og Danmark frem til 2016, og først i 2016 søgt asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2019/5/SME
