Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk noth og akwapiam og kristen af trosretning fra [en landsby i den nordlige del af] Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive dræbt af ukendte personer, fordi hans familie er involveret i en konflikt om et høvdingesæde. Ansøgeren har oplyst, at hans farbror stod til at skulle overtage en høvdingepost i år 2010, men at han blev dræbt af ukendte personer tilhørende en ud af to andre familier, der også ønskede at overtage posten. Ansøgerens far blev slået ihjel af ukendte personer tre måneder senere. Nogle måneder derefter brændte hans families hus, hvor hans mor og datter afgik ved døden. Dette skete i det nordlige Ghana, hvor også høvdingesædet var placeret. Ansøgeren boede i det østlige Ghana, hvor han studerede, mens de nævnte hændelser fandt sted. Ansøgerens bror [K] døde på et ukendt tidspunkt i 2010-2011, og han formoder, at dette var som følge af kampene om høvdingesædet. Ansøgerens tante havde en butik på et marked i det østlige Ghana, som blev brændt ned i 2014. Ansøgeren ved ikke, hvem der stod bag branden, men han formoder, at det relaterede sig til ansøgerens families konflikt om høvdingesædet. Ansøgeren modtog i perioden fra 2010 til 2015 telefoniske trusler et ukendt antal gange fra ukendte personer. I [vinteren 2015] boede ansøgeren i [en by i den østlige del af Ghana], da ukendte personer forsøgte at bryde ind i ansøgerens lejlighed. Personerne råbte ansøgeren efternavn. Ansøgeren råbte efter hjælp, og da naboerne kom, flygtede de ukendte personer. Ansøgeren flyttede derefter hjem til nogle venner, hvor han boede i nogle uger. Herefter tog ansøgeren til [en by i den sydlige del af Ghana], hvor han boede i under et år. Ansøgeren rejste derefter videre til Greater Accra, hvor han bosatte sig. I Greater Accra blev han overfaldet af tre mænd på gaden. De mennesker, der befandt sig i nærheden stoppede overfaldet. Ansøgeren valgte efterfølgende at udrejse af Ghana. Ansøgeren talte med en ven, som var forretningsmand, og han skaffede ID-dokumenter til ansøgeren og arrangerede hans udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvornår hans bror døde, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at dette skete i [efteråret 2016], mens han under asylsamtalen har forklaret, at han døde i 2010-2011. Ansøgerens forklaring om, at han havde sin fætters dødsfald i tankerne, idet fætteren havde samme navn kan ikke føre til en ændret vurdering, navnlig når henses til den kontekst, hvori han tidligere har forklaret om dødsfaldet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han har forklaret divergerende om, hvornår han flyttede fra lejligheden i Akropo, ligesom han har forklaret divergerende om, hvor mange personer, der overfaldt ham i Greater Accra, samt hvornår det sidste forsøg på indbrud i hans lejlighed i [den østlige del af Ghana] skete. Ansøgerens forklaring om, at han under samtalerne med Udlændingestyrelsen var forvirret og deprimeret kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark [i begyndelsen af 2017] og først søgte asyl den [i efteråret 2017]. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ghan/2018/1/SMLA
