Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen fra Cape Coast, Central Region, Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive udsat for fysiske overgreb eller blive slået ihjel af lokalbefolkningen, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans ven, [A], begyndte at tale om homoseksualitet med ansøgeren. Han introducerede samme dag ansøgeren for en homoseksuel mand ved navn [B]. Ansøgeren accepterede at gå ud med [B], og de tog på bar samme aften. Her aftalte de at blive kærester. Ansøgeren blev bekendt med sin seksuelle observans samme dag, som han blev kærester med [B]. I sommeren 2013 blev ansøgeren kontaktet af [B], som fortalte, at hans kvindelige kæreste havde opdaget deres forhold. Hun havde fortalt det videre til [B]’s boligudlejer og andre folk. Ansøgeren og [B] aftalte at mødes i Takoradi i Western Region samme dag. Om aftenen udrejste de sammen af Ghana og indrejste i Elfenbenskysten. På dette tidspunkt havde ansøgeren og [B] været kærester i en længere periode. De indrejste sammen i Danmark i [efteråret] 2014. [B] er efterfølgende udrejst til Frankrig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring om sin seksuelle observans og måden, hvorpå han angiveligt blev kærester med [B], fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om en række forhold, herunder om varigheden af forholdet med [B], hvem der kendte til ansøgerens og [B]’s forhold, hvor ansøgeren opholdt sig, da han umiddelbart inden udrejsen af Ghana blev kontaktet telefonisk af [B], om tidspunktet for sit kendskab til, at [B] havde en pigekæreste, og om [B] var blevet konfronteret af sin kvindelige kæreste vedrørende sin seksuelle observans. Ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet over den ene dag, hvor han angiveligt blev kæreste med [B], fremstår desuden usandsynlig og utroværdig, ligesom ansøgerens forklaring om [B]’s efterfølgende udrejse til Frankrig fremstår påfaldende. Asylmotivet, herunder ansøgerens forklaring om sin seksuelle observans, forkastes på denne baggrund. Under disse omstændigheder finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2017/3/EMU
