Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk ewe og kristen fra […], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive slået ihjel af enten myndighedspersoner eller af folk fra voodoo-samfundet, idet han ikke ønsker at blive voodoo-præst. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at for omkring 30 år siden afslog ansøgerens far at blive voodoo-præst, efter at familien igennem generationer havde været ansvarlig for at have en mandlig voodoo-præst. Faren havde et andet job, hvorfor ansøgerens farbror i stedet for blev voodoo-præst. Da ansøgeren vendte tilbage til Ghana efter sit afsluttede højskoleophold i Danmark i 2013, fik ansøgeren at vide, at farbroren var meget syg. Farbroren døde i [vinteren] 2014. Ansøgeren ønskede ikke at blive voodoo-præst, hvorfor ansøgeren tog til Danmark i [vinteren] 2015 i forbindelse med et nyt højskoleophold. Den [efteråret] 2015 søgte ansøgeren om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet tillægger det betydning, at ansøgeren først efter ni måneders ophold i Danmark og fire måneder efter hans visum var udeløbet søgte asyl. Nævnet tillægger det vægt, at ansøgeren befandt sig i et højskolemiljø, hvor det må antages at være nemt at skaffe sig oplysninger om asyl, og at ansøgeren har erhvervet et betragteligt kendskab til familiesammenføringsreglerne. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren på trods af, at både han og hans forældre, efter hans forklaring har vidst, at han skulle være voodoopræst, har et påfaldende ringe kendskab til embedet, og de forpligtelser der ligger heri. Det findes endvidere usandsynligt, at han ikke i [foråret] 2017 har skaffet sig oplysninger om, hvorvidt den tidligere præst, der var hans farbror, er begravet, og om der er indsat en ny præst. Det forhold, at ansøgerens far efter oplysninger nu varetager nogle funktioner for embedet, må gøre det nemt for ansøgeren gennem sin ægtefælle eller ansøgerens mor, som han har jævnlig kontakt med at skaffe disse oplysninger, som har afgørende betydning både for ansøgerens eget asylmotiv og for hans søn. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende, om hvornår hans forældre blev skilt, hvornår hans far flyttede til landsbyen, hvornår han blev bekendt med farbrorens sygdom, og hvornår han blev bekendt med, at hans søn kunne blive præst. Det beror alene på ansøgerens formodning, at han vil blive udsat for overgreb, hvis han vender tilbage til Ghana, og nævnet bemærker, at hverken han eller hans familie er blevet truet eller presset på grund af hans fravær. Endelig finder nævnet, da der er tale om en privatretlig konflikt, og at ansøgeren ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Sammenfattende tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring, som usandsynlig og divergerende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil blive udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ghan/2017/2/lrn
