Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kabongo og kristen metodist af trosretning fra [landsby], [by], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive opsøgt og dræbt af [A’s] far eller brødre, idet han selv er kristen, mens [A’s] familie er muslimer, hvorfor [A’s] familie ikke har accepteret, at han og [A] har fået et barn sammen i 2005. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han og [A] begge er født og opvokset i [landsby]. Først var de gode venner, men senere udviklede det sig til et forhold. [A’s] far accepterede ikke forholdet, idet ansøgeren er kristen og [A] er muslim. [A’s] far forlangte, at de afbrød forholdet og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis de fortsatte med at ses. Ansøgeren forsøgte at afslutte forholdet, men [A] insisterede på, at de fortsatte med at mødes i skjul. Kort efter fortalte [A] ansøgeren, at hun var gravid med hans barn. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af fire af [A’s] brødre, der udsatte ham for vold. [I foråret] 2005 fødte [A] deres fælles søn. Kort tid efter blev hun smidt på gaden af sin egen familie, hvorfor hun tog ophold hos ansøgerens mor. Efter fødslen truede [A’s] far med at dræbe ansøgeren og barnet, hvis han nogensinde så ansøgeren igen. Ansøgeren besluttede sig som følge heraf for at udrejse af Ghana. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren udrejste af hjemlandet i 2005, og at ansøgeren i perioden fra 2006 til 2014 har opholdt sig i Italien. Ansøgerens forklaring har derfor skullet vurderes på grundlag af, at forklaringen vedrører begivenheder, der fandt sted for mere end 10 år siden. Ansøgerens modersmål er twi, men samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet er foregået på engelsk. Nævnet har bemærket sig, at ansøgeren i forbindelse med alle samtaler afslutningsvis har erklæret, at han havde forstået tolken, og at det fremgår af referaterne, at ansøgeren efter gennemgangen af samtalereferaterne er fremkommet med rettelser og præciseringer. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet nævnet finder forklaringen utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige områder har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår forholdet til [A] udviklede sig fra et venskab til et kæresteforhold, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår [A’s] far blev bekendt med, at de var kærester. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og usammenhængende om omstændighederne i forbindelse med, at [A] tog ophold hos ansøgerens mor. Ansøgeren er under gensamtalen stillet en række deltaljerede spørgsmål om [A’s] familie, og om [A’s] fars status i landsbyen. Ansøgeren har her beskrevet [A’s] far som en almindelig mand, der ikke havde nogen ledende rolle eller besad ledende poster. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende forklaret, at [A’s] far var leder af det muslimske trossamfund i landsbyen, hvilket ansøgeren altid havde været klar over, fordi [A’s] far bar en klædedragt, der viste dette. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvornår han mistede kontakten med familien i hjemlandet, idet han har forklaret, at dette skete i henholdsvis 2007 og 2008. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han mistede kontakten med familien efter nogle måneder, og forklarede indledningsvis, at det skete allerede mens han opholdt sig i Libyen. Ansøgeren ændrede efterfølgende dette til, at han mistede kontakten med familien, mens han befandt sig i Italien. Flygtningenævnet finder på grundlag af en samlet vurdering derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2016/2/SHH
