geor20121

Nævnet stadfæstede i april 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra henholdsvis Afghanistan (M) og Georgien (K) og parrets barn. Indrejst i 2010. (Resumeet findes både under Georgien og Afghanistan).

Flygtningenævnet udtalte:

Vedrørende den mandlige statsborger:

Ansøgeren er etnisk tadjik og shia-muslim af trosretning fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han indgik den […]2010 religiøst ægteskab med den kvindelige ansøger, hvis sag sambehandles med denne sag. Der henvises til begrundelsen i ægtefællens sag. Ansøgeren har under nævnsmødet som asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de afghanske myndigheder eller andre afghanere, idet han er gift med en kristen, ligesom han frygter at myndighederne og familien vil slå hans ægtefælle og deres barn ihjel. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med familien i anledning af ægteskabet har antaget en sådan en karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren, der er muslim, har indgået ægteskab med den kvindelige ansøger, der er kristen, i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet kan herved henvise til US Department of States International Religious Freedom Report af 13. september 2011 (bilag 410), hvori blandt andet anføres, “In addition the judges stated that a Muslim man may marry a non-Muslim women, but the woman must first convert if she was not “of the book”, that is not Christian or Jewish.” De vanskelige, men generelle, forhold i Afghanistan, herunder for personer der lever i blandet religiøst ægteskab, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens sag. Det bemærkes, at Flygtningenævnet efter det oplyste ikke finder, at der er noget til hinder for, at den kvindelige ansøger kan tage ophold i Afghanistan sammen med den mandlige ansøger. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Den afghanske statsborger […]skal udrejse senest 7 dage fra dato, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2, 2. pkt. Såfremt ansøgeren ikke udrejser frivilligt, kan han udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 32 a. Opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse af ægtefællerne til henholdsvis Afghanistan for så vidt angår […]og Georgien for så vidt angår […] og et barn, at der forud for den tvangsmæssige udsendelse har været etableret mulighed for, at begge ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.

Vedrørende den kvindelige ansøger:

Ansøgeren er etnisk georgier og kristen-ortodoks af trosretning fra […], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun indgik den […]2010 religiøst ægteskab med den mandlige ansøger, hvis sag sambehandles med denne sag. Der henvises til begrundelsen i ægtefællens sag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes familie vil slå hendes ægtefælle ihjel ved en tilbagevenden til Georgien. Ansøgerens familie er imod ansøgerens ægteskab, idet hendes ægtefælle er muslim. Familien har truet ansøgeren over telefonen, ligesom ansøgeren mener, at familien står bag en episode, hvor ansøgeren og ægtefællen blev forfulgt af to mænd med en kniv på en markedsplads i Grækenland. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun og ægtefællen en aften blev skygget af en sort bil, da hun blev hentet på sin arbejdsplads. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med familien i anledning af ægteskabet har antaget en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren og hendes ægtefælle er blevet antastet af ukendte mænd i Grækenland. Ansøgerens forklaring herom fremstår som usikker og divergerende og en eventuel sammenhæng mellem asylmotivet og de omtalte episoder bygger på formodninger. Hertil kommer, at ansøgeren først omtalte episoderne under samtalen med Udlændingestyrelsen, og at ægtefællernes forklaring på en række punkter fremstår som divergerende. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har indgået et blandet religiøst ægteskab kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at Flygtningenævnet efter det oplyste ikke finder, at der er noget til hinder for, at den mandlige ægtefælle kan tage ophold i Georgien sammen med ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Den georgiske statsborger […] og hendes barn skal udrejse senest 7 dage fra dato, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2, 2. pkt. Såfremt ansøgeren og hendes barn ikke udrejser frivilligt, kan de udsendes tvangsmæssigt til Georgien, jf. udlændingelovens § 32 a. Opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse af ægtefællerne til henholdsvis Georgien for så vidt angår […]og et barn og Afghanistan for så vidt angår […], at der forud for den tvangsmæssige udsendelse har været etableret mulighed for, at begge ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed. geor/2012/1