Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Georgien. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [A], Akhmeta, Georgien. Den kvindelige ansøger er etnisk kist og sunnimuslim, og har oplyst, at hun og hendes fire børn er statsborgere i både Georgien og Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter de georgiske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans fars fætter ved navn [A], som ansøgeren voksede op sammen med, er finansminister i ISIL. I [efteråret] 2017 ringede [A] til ansøgeren og spurgte, om han måtte låne 500 USD, hvilket ansøgeren indvilgede i. [A]forklarede, at ansøgeren skulle mødes med en mand ved navn [B] ved en metrostation i Tbilisi og aflevere pengene til ham. [I efteråret] 2017 mødtes ansøgeren med [B] og afleverede pengene. [I efteråret] 2017 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af de georgiske myndigheder. Myndighederne afhørte ansøgeren om hans kendskab til [A], mens de udsatte ham for vold. En uge efter blev [A] og en anden terrorist slået ihjel af de georgiske myndigheder, mens en tredje person slap væk. [I vinteren] 2017, om natten, blev ansøgeren igen hentet af myndighederne og afhørt. Ansøgeren fik at vide, at personen, der var undsluppet, var [B], og at de ville have ansøgeren til at oplyse [B]’s opholdssted. Myndighederne truede i den forbindelse ansøgeren på livet og udsatte ham for fysiske overgreb. Fire dage senere blev en mand ved navn [D] slået ihjel af myndighederne, hvorefter ansøgeren blev anholdt og kørt til Tbilisi sammen med syv eller otte andre personer. Den næstfølgende dag blev ansøgeren kørt hjem til sin bopæl, hvor han senere modtog flere opkald fra et ukendt telefonnummer. Ansøgeren smed herefter sit SIM-kort ud. Herefter tog ansøgeren kontakt til sin ven ved navn [C], der arbejdede i det georgiske politi, som oplyste, at ansøgeren var i store problemer, og at han derfor skulle udrejse af Georgien. Ansøgeren fik udstedt nationalitetspas til sig selv og til sine familiemedlemmer, hvorefter de udrejste legalt af Georgien [i foråret] 2018. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om hverken deres identitet eller deres asylmotiv til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende og utroværdigt om centrale punkter, hvorfor forklaringerne fremstår som konstruerede til lejligheden. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerne for Flygtningenævnet alene har fremlagt en vielsesattest, hvor det anvendte sprog er engelsk, og ansøgerne har forklaret divergerende om, hvorfor de er i besiddelse af en engelsksproget vielsesattest. Den mandlige ansøger har således forklaret, at man altid får udleveret en vielsesattest på engelsk, når man får en vielsesattest på georgisk, hvorimod den kvindelige ansøger har forklaret meget skiftende og usikkert om, hvorfor de har fået en vielsesattest på engelsk, idet hun først forklarede, at de skulle bruge en engelsksproget vielsesattest i forbindelse med, at hun skulle have georgisk statsborgerskab, og først da hun blev foreholdt, at vielsesattesten er udstedt i 2012, men at hun allerede fik georgisk statsborgerskab i 2010, forklarede hun, at den er udstedt i forbindelse med, at deres yngste datter skulle have georgisk statsborgerskab. Endvidere har flertallet lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgerne mistede deres pas på taxaturen fra lufthavnen til Sandholmlejren, idet bemærkes at ansøgerne heller ikke meldte til politiet, at passene var bortkommet, selv om det var deres eneste identitetspapirer. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvor mange mænd, der brød ind ansøgernes soveværelse [i vinteren] 2017. Endvidere har den kvindelige ansøger for Flygtningenævnet forklaret, at den mandlige ansøger blev ilagt håndjern, hvilket hverken hun eller den mandlige ansøger har forklaret om tidligere. Den mandlige ansøgers forklaring for Flygtningenævnet om, at det var en ”joke”, når han til Udlændingestyrelsen forklarede, at [A] var finansminister for ISIL i Syrien, er utroværdig. Det er endvidere utroværdigt, at [A], som den mandlige ansøger ikke havde haft kontakt til, siden [A]udrejste af Georgien, da krigen i Syrien brød ud, pludselig skulle kontakte den mandlige ansøger i 2017 og anmode om et pengebeløb på 500 euro. Det bemærkes, at den kvindelige ansøger har forklaret, at hun havde tæt kontakt til [A]indtil et par år før deres udrejse. Endvidere har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvad [C], der arbejdede for myndighederne, oplyste til den mandlige ansøger, da han anbefalede dem at udrejse, idet den mandlige ansøger til den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at [C] blot oplyste, at den mandlige ansøger havde et stort problem, mens den mandlige ansøger under den anden samtale forklarede, at [C] oplyste, at myndighederne havde beviser på, at ansøgeren havde hjulpet oprørsgruppen. Det er endvidere påfaldende, at ansøgerne derefter turde ansøge om pas til den kvindelige ansøger og børnene og udrejse på legal vis, når de vidste, at de var i myndighedernes søgelys. Det bemærkes, at ansøgerne efter det oplyste rent faktisk udrejste legalt uden problemer. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det bemærkes, at et samlet Flygtningenævn heller ikke finder, at de generelle forhold i Georgien i sig selv kan føre til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at det blandt andet fremgår af det nedenfor nævnte baggrundsmateriale, at de grundlæggende frihedsrettigheder generelt respekteres i Georgien, og at der ikke er rapporteret om tilfælde af vilkårlige eller ulovlige politiske motiverede drab. Der henvises til følgende rapporter: Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, “Georgia. The Situation of the Kist Community and the Chechens Georgia”, 7. november 2018, Utrikesdepartementet, ”Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Georgien - situationen per den 31 december 2017”, 28. juni 2018, USDOS – US Department of State, ”Country Report on Human Rights Practices 2016 – Georgia”, 3. marts 2017, Freedom House, ”Nations in Transit 2018 – Georgia”, 11. april 2018, og Landinfo, ”Georgien: Korrupsjon i politi og rettsvesen”, 9. marts 2017. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2019/6/LINB
