Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to barn fra Georgien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk georgier og kristne ortodokse af trosretning fra [by], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af regeringen. Ansøgerne har i den forbindelse henvist til den kvindelige ansøgers fars konflikt med regeringen, idet faren havde et tilhørsforhold til Nationalbevægelsen, der gav ham og familien problemer. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans svigerfar havde et tilhørsforhold til Nationalbevægelsen, hvorefter hele familien fik problemer med regeringen. Ansøgeren oplevede det ved, at ægtefælle en dag blev opsøgt på gaden af ukendte mænd, der spurgte ind til, hvem hun var. De begyndte herefter at modtage flere telefonopkald dagligt, ligesom at de blev opsøgt på bopælen. Ansøgeren fik problemer med at skaffe arbejde, og hvis han endelig fandt et, blev han uden begrundelse fyret få dage efter. Det lykkedes ansøgeren at finde et arbejde, men her blev han opsøgt af tre personer, der slog og truede med, at de ville sørge for at han døde, hvis han ikke udrejse af landet. Den kvindelige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at hendes far havde et tilhørsforhold til Nationalbevægelsen, der begyndte at gå ud over familien. Ansøgeren oplevede det ved, at hun en dag blev opsøgt på gaden af en ukendt mand, der spurgte, om hun var datter af sin far, hvilket hun svarede bekræftende til. Herefter begyndte familien at modtage flere telefonopkald, hvor de blev truet på livet. Ansøgeren blev ligeledes opsøgt på bopælen af en ukendt mand, der spurgte efter hendes far, og truede hende med en kniv. Ansøgerne udrejste herefter af Georgien [i foråret] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Georgien risikerer forfølgelse eller overgreb fra de georgiske myndigheders side som følge af, at [den kvindelige ansøgers] far, [A], har været politisk aktiv for Nationalbevægelsen. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at [A] er blevet forfulgt som følge sine politiske aktiviteter, idet nævnet vurderer, at [A’s] og [B’s] forklaringer herom fremstår utroværdige. Nævnet har herved lagt vægt på, at [A] har forklaret divergerende og udbyggende om centrale forhold. Det fremgår således af hans asylansøgningsskema, at han uden for restauranten blev truet med drab, hvis han meldte mændene til politiet, mens han under nævnsmødet har oplyst, at han ikke blev truet i anledning af en eventuel politianmeldelse. [A] har endvidere forklaret udbyggende, idet han efter Udlændingestyrelsens afslag har fremlagt en korrespondance med en ven, som angivelig skulle omhandle hans deltagelse i et hemmeligt møde i Grækenland i [sommeren] 2017 med den tidligere georgiske regeringsleder. [A] har ikke tidligere oplyst om dette møde, og hans familie har ikke haft kendskab hertil. Endvidere har [A] under nævnsmødet forklaret usikkert og svingende om indholdet af mødet i Grækenland og konsekvenserne af dette. Hertil kommer at [A] efter Udlændingestyrelsens oplysning om, at hans sag kunne behandles som åbenbart grundløs, omtalte en video for Dansk Flygtningehjælp, som han ganske vist efterfølgende har frafaldet, men som indgik i Dansk Flygtningehjælps begrundelse for at modsætte sig, at sagen kunne behandles som åbenbart grundløs. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at [B] kun har kunnet forklare kortfattet og overfladisk om sin mands politiske aktiviteter og blandt andet har angivet, at hun ikke helt ved, hvilken rolle han havde i Nationalbevægelsen, selvom aktiviteterne ifølge [B] stod på omkring 10 timer dagligt i en periode på flere måneder, og selvom [A] har oplyst, at han gjorde en forskel. [B] har endvidere udbygget sin forklaring, idet hun først under nævnsmødet har oplyst om, at hendes forældre blev opsøgt af ukendte personer under et besøg i ansøgernes lejlighed i [by] i efter ansøgernes udrejse. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger i nærværende sag har forklaret divergerende om episoden, hvor hun blev truet med en kniv. Ifølge referatet af samtalen [sommeren] 2018 har hun således forklaret, at hun blev truet af en mand, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun blev truet af to mænd. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han opholdt sig hjemme i perioden frem til sin udrejse, idet han ifølge samtalereferatet af [sommeren] 2018 ikke opholdt sig hos sig selv, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han opholdt sig hjemme i ansøgernes lejlighed. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne er udrejst legalt af Georgien og har gyldigt pas, som er udstedt omkring en måned før deres udrejse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2019/5/CABV
