Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2014.
”Ansøgeren er etnisk georgier og kristen fra Tbilisi, Gdansk, Georgien. Ansøgeren har været medlem af [partiet K] fra 1999-2000. Derudover har han været direktør i og aktiv for interesseorganisationen [A] fra 2001 til sin udrejse i [efteråret] 2014. Videre har han været misbruger repræsentant i [forkortelse for B] ([B]), hvor han også er bestyrelsesmedlem, [C] og i [D]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af det georgiske politi eller blive fængslet meget længe, idet han er kommet i et modsætningsforhold til de georgiske myndigheder som følge af sit arbejde for [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har rejst officielle klager mod et tiltag, der betød, at politiet fik adgang til oplysninger om, hvem der modtager behandling for [X]. Videre har han arrangeret demonstrationer mod Indenrigsministeriet, og han har nægtet at samarbejde med politiet og nægtet at være politiets meddeler. Derudover har han ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om systemet i Georgien. [i efteråret] 2014 blev et af [A]’s kontorer stormet af civilklædte politibetjente. En af medarbejderne, [H], blev overfaldet, og en anden blev truet med et våben. Ansøgeren klagede til det georgiske politis klagemyndighed over dette forhold, men klagen blev afvist som grundløs [i efteråret] 2014. [I efteråret] 2013 blev [H] anholdt, og i den forbindelse hviskede en af betjentene til ansøgeren, at han ville blive den næste. Ansøgeren fik efterfølgende at vide, at politiet havde kørt ham ud til en skov i nærheden af [ byen L], hvor de havde forsøgt at presse ham for oplysninger om ansøgeren og [A]. Medarbejderen var tilbageholdt i to dage, men blev senere anklaget for at have overfaldet politibetjentene og sad i den forbindelse i fængsel i to måneder. Ansøgerens fætter er viceanklager og har tidligere hjulpet ham med en straffesag. Nogle dage efter [i efteråret] 2014 ringede fætterens ægtefælle til ansøgeren, og de aftaltes at mødes. Hun fortalte, at fætteren ikke kunne hjælpe ham, og at han rådede ansøgeren til at trække sin anmeldelse tilbage. Hvis der skete ansøgeren noget, ville fætteren benægte alt kendskab til ham. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af to mænd, der bad ham om at følge med i bil til en kirkegård. De stillede ham en række spørgsmål om [X] og finansielle forhold og truede ham med, at han ville komme i fængsel eller blive slået ihjel under dække af en overdosis, hvis han ikke samarbejdede. Ansøgeren formodede, at politiet ville have disse oplysninger, idet de kunne bruge personerne på listen som meddelere i kriminelle miljøer og afpresse dem. I den følgende uge følte han sig overvåget og tog billeder af nogle biler, som ansøgeren mistænkte for at tilhøre politiet. Ansøgeren udrejste af Georgien [i efteråret] 2014 og ankom til Danmark samme dag. [I foråret] har ansøgeren modtaget en SMS fra sin ven, [G], hvori der stod, at ansøgeren ikke skulle vende tilbage til Georgien. Mens ansøgeren har opholdt sig i Danmark, er han blevet kontaktet af det georgiske politis efterforskningsafdeling, der ønsker, at han afgiver vidneforklaring om hændelsen [i efteråret] 2014. Det er ansøgerens opfattelse, af hændelsen [i efteråret] 2014 og de efterfølgende begivenheder var en hævnaktion fra de georgiske myndigheder og politiet, som følge af den kritik [A] og ansøgeren har rejst mod systemet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren siden 2010 som aktivist har arbejdet for [X]’s retsstilling i Georgien og i den forbindelse flere gange har optrådt offentligt, herunder flere gange på tv, i forbindelse med debat om georgisk [X] og de georgiske myndigheders håndtering af [X]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren som følge heraf er i et modsætningsforhold til de georgiske myndigheder, der har en sådan intensitet, at det kan begrunde asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om episoden, hvor han blev truet i en bil af politiet efter [i efteråret] 2014. Ansøgeren har således ikke under den første samtale [i foråret] 2015 forklaret, at truslerne – som han også under denne samtale forklarede, at politiet havde fremsat mod ham – blev fremsat under køreturen i politiets bil, lige som han ikke på daværende tidspunkt forklarede, at truslerne havde forbindelse med episoden [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på det indtryk af den offentlige debat i Georgien, som er fremkommet via de fremviste videoklip, og som ikke i sig selv understøtter ansøgerens forklaring om sin frygt for de georgiske myndigheder. Den omstændighed at ansøgeren må antages at være højt profileret som aktivist, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt af Georgien og har gyldigt pas. Nævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2017/2/SOL
