Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende børn fra Georgien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske georgiere og kristne fra [en navngiven by X], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af [A] og [B], som følge af at ansøgerens far havde en konflikt med de pågældende. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans far i foråret 2006 opdagede, at [A], brugte statens jord til sin egen fordel, hvorefter faren, som på daværende tidspunkt var medlem af byens folkevalgte bestyrelse og administration, anmeldte [A]. I vinteren 2007 blev ansøgeren og hans far i [X] overfaldet af fem ukendte personer. Ansøgeren mistede bevidstheden under overfaldet. Ansøgerens far anmeldte overfaldet til politiet. I [sommeren] 2009 blev ansøgeren på ny overfaldet under en tjenesterejse i [en anden by]. Klokken var omkring 22, og ansøgeren var på vej hjem fra arbejde, da han blev overfaldet af fire ukendte personer. Ansøgeren mistede bevidstheden under overfaldet. Han blev bragt til et hospital, hvor han opholdt sig til den følgende morgen. Ansøgeren opholdt sig herefter en uge på bopælen for at komme sig. Ansøgerens far anmeldte overfaldet til politiet, men de foretog sig intet i denne anledning. Senere modtog ansøgeren trusler rettet mod ham og hans familie. I sommeren 2013 blev ansøgeren og hans far i [X] endnu engang overfaldet. Omkring klokken 17 blev de opsøgt af fire ukendte personer, der var bevæbnet med knipler. Ansøgerens far kom alvorligt til skade, og han var efterfølgende indlagt på en intensiv afdeling i to dage. Ansøgeren blev afhørt af politiet, som sagde, at de ville undersøge sagen, men der skete ikke yderligere, da [B], som [har en højerestående stilling] i regionen, fik standset efterforskningen. [I foråret] 2015 blev ansøgeren og hans far på ny overfaldet af fire ukendte personer, som var bevæbnet med knipler. En af overfaldsmændene sagde, at det var fra [A]. Efter overfaldet var ansøgerens far indlagt i omkring tre dage. Overfaldsmændene var maskerede ved alle overfaldene. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer ulogisk og usandsynligt, at den mandlige ansøgers fars anmeldelse af et begrænset kriminelt forhold skulle medføre, at [A] igennem ni år skulle anvende betydelige ressourcer til flere overfald ikke blot mod anmelderen men også den mandlige ansøger, der efter det oplyste ikke i øvrigt var involveret i anmeldelsen. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgers bror, der var voksen i 2007, ikke har været involveret i sagen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerne dels hver for sig, dels indbyrdes, har forklaret divergerende på væsentlige punkter, herunder om den mandlige ansøger har modtaget telefoniske trusler, antallet af forhold, forholdenes karakter, hvorvidt der skete indlæggelse, indlæggelsernes længde, om den mandlige ansøger genkendte [A] på stemmen i 2007, og om overfaldsmændene ved episoden i 2015 sagde, at overfaldet ”var fra [A]”. Flygtningenævnet finder tillige, at ansøgerne har forklaret udbyggende, idet den mandlige ansøger i oplysnings- og motivsamtalen nævnte seks episoder, og i [asylsamtalen] har nævnt otte episoder. Den kvindelige ansøger har i sit asylskema specifikt nævnt to episoder, herunder et forsøg på påkørsel, hvilken episode den mandlige ansøger ikke har nævnt i oplysnings- og motivsamtalen og først bekræfter efter forespørgsel [under asylsamtalen]. Den mandlige ansøger har i oplysnings- og motivsamtalen ikke forklaret om problemer med [A’s] sønner. Han har [til asylsamtalen] forklaret, at han blandt andet i 2011 blev truet af en af [A’s] sønner, idet denne rettede et skydevåben mod ham og trykkede på aftrækkeren. Han har placeret denne episode i 2014 under mødet for nævnet. Idet nævnet således finder forklaringerne usandsynlige, divergerende og udbyggede, og da den mandlige ansøgers forklaring under mødet for nævnet ikke virkede selvoplevet, tilsidesættes ansøgernes forklaringer. Nævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2017/1/mvln
