Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk georgier og kristen ortodoks af trosretning fra Tbilisi, Georgien. Ansøgeren var ikke mødt i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen. Ved opringning til asylcenteret [i foråret] 2016 fik nævnets sekretariat oplyst, at ansøgeren [12 dage forinden] var blevet overflyttet til det pågældende asylcenter, men at ansøgeren først var dukket op [på dagen for opringningen]. Indkaldelsen blev sendt til det nye asylcenter, men ansøgeren har ifølge opringning til asylcenteret [på dagen for nævnsmødet] 2016 forladt centeret uden at afhente sin post. På den baggrund har nævnet besluttet at behandle sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af politikeren [A]’s søn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer i motiv- og oplysningssamtalen [i starten af] 2016 og i asylsamtalen [i foråret 2016] om sit asylmotiv til grund. De fremstår som utroværdige og konstruerede, og ansøgeren har på flere punkter forklaret divergerende om forløbet, der førte til hans udrejse. Ansøgeren har oplyst, at konflikten mellem ham og politikeren [A]’s søn, [B], har sit udspring i, at ansøgerens bror i en kort periode omkring årsskiftet 2014/2015 har været kæreste med politikerens datter, [C]. [C]’s bror, [B], opsøgte ansøgerens bror for at tale med ham om hans intentioner med forholdet til [C], og de to mænd kom op at slås. Herefter blev ansøgerens mor og bror beskudt, da de vendte hjem fra en gåtur i parken nær deres hjem. Ansøgerens bror blev ramt i benet og indlagt på hospitalet. Ifølge ansøgerens bror var [B] med til at skyde efter ham. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2016 oplyst, at denne episode skete ca. to-tre uger efter mødet mellem [B] og ansøgerens bror, hvor de kom op at slås. Under asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at episoden skete ca. en uge eller 10 dage efter, men at han ikke helt kan huske det. Ifølge ansøgeren forlod ansøgerens bror og ansøgerens far herefter i foråret 2015 Georgien og rejste til Ukraine, fordi politikeren [A] var medlem af en stærk familie med magt og indflydelse. Ansøgeren ved ikke, hvilket parti han tilhører, eller i hvilket distrikt han er politiker i den autonome republik Achara. Ansøgeren har oplyst, at hans brors gudfar forsøgte at forsone de to familier ved at tage kontakt til politikeren [A]. Under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2016 oplyste ansøgeren, at dette skete 2-3 måneder efter, at faren og broren var rejst, og at der var flere forgæves møder mellem gudfaren og familien til [A]. Under asylsamtalen [i foråret] 2016 forklarede ansøgeren, at gudfaren kontaktede [A]’s familie dagen efter, at broderen blev udskrevet fra hospitalet. Gudfaren anbefalede herefter broren at rejse ud af landet i nogle måneder. Ansøgeren har ikke kendskab til, at der efter det tidspunkt var flere møder mellem gudfaren og [A]’s familie. Ansøgeren har oplyst, at han blev boende sammen med sin mor, indtil han i sommeren 2015 en aften blev overfaldet af [B] og to andre, da ansøgeren var på vej hjem. Ansøgeren blev slået i hovedet med et pistolskæfte. Han måtte på hospitalet og sys, ligesom han fik hjernerystelse og måtte holde sig i ro en måned derhjemme. Under oplysnings- og motiv samtalen forklarede ansøgeren, at denne episode skete en aften i [sommeren] 2015. Under asylsamtalen i foråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at episoden skete en aften [en måned senere i sommeren] 2015. Ansøgeren udrejste en måneds tid efter til Ukraine. Han og hans mor blev ikke efter episoden opsøgt af nogen fra [A]’s familie, og han har efter sin udrejse ikke fået noget at vide af moren om, at hun er blevet opsøgt. Flygtningenævnet bemærker, at det efter oplysningerne om konflikten er påfaldende, at ansøgerens mor som den eneste i ansøgerens familie ikke har forladt Georgien på grund af konflikten, og at hun på trods af, at hun var meget nervøs ved den opståede situation, alligevel skulle kunne leve trygt alene, fordi man i Georgien ikke overfalder eller skændes med kvinder. Dette modsiges også af, at overfaldet på broren skete, da han var på vej hjem sammen med moderen. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren har haft svært ved at redegøre for, hvordan relationen mellem broren og kæresten opstod, idet han blot ved, at de mødtes et eller andet sted i Georgien. Under asylsamtalen [i foråret] 2016 fortalte ansøgeren først, at de blev kærester i [slutningen af] 2015. Efter at være foreholdt at det lå efter hans indrejse til Danmark, oplyste han, at han tog fejl, og at de blev kærester i 2014, men at han ikke husker så godt. Flygtningenævnet tiltræder efter det anførte, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv og årsagen til hans udrejse efter en samlet vurdering af foreliggende oplysninger må forkastes. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2016/2/LAJ
