Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fra Gaza. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er arabisk palæstinenser og sunni-muslim fra […], Gaza. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hun vil blive slået ihjel af repræsentanter for Hamas-bevægelsen, idet hun har været politisk aktiv for Fatah-bevægelsen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, som ved flere lejligheder har truet ansøgeren telefonisk. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun i slutningen af 2006 i forbindelse med optagelsen på universitetet blev medlem af Fatah-bevægelsens ungdomsorganisation. Ansøgeren delte penge ud til medstuderende, der var dårligt stillede, og hun hvervede endvidere nye medlemmer fra universitetet til partiet. Ansøgeren havde været aktiv i bevægelsen i nogle måneder, da hun blev opsøgt på universitetet og truet af personer fra Hamas og fik at vide, at hun skulle stoppe sit arbejde for Fatah-bevægelsen. Ansøgeren modtog efterfølgende flere trusler fra Hamas, herunder dødstrusler. Ansøgeren blev bange, men hun reagerede ikke på truslerne og fortsatte sit arbejde. Efter universitetet kom ansøgeren igen i kontakt med en fra Fatah-bevægelsen, og frem til sit ægteskab i [foråret] 2013 arbejdede ansøgeren frivilligt for bevægelsen, hvor hun delte mad ud til fattige familier i byen. Herefter var ansøgeren kun aktiv et par gange. Fra omkring 2012 modtog ansøgeren flere indkaldelser fra Hamas til at give møde hos Hamas’ efterretningstjeneste, og ansøgeren blev samme år pålagt husarrest af Hamas. De sidste to indkaldelser kom i henholdsvis [foråret] 2013 og [sommeren] 2014 og er fremlagt i forbindelse med asylsagen. Ansøgeren udrejste af sit hjemland sammen med sin ægtefælle omkring [sommeren] 2014. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotiverne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren på helt centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende om sin tilknytning til Fatah-bevægelsen og om sine opgaver for bevægelsen. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 har forklaret, at hun i forbindelse med optagelsen på universitetet blev medlem af Fatah-bevægelsen, hvilket skete [i vinteren] 2006. Hun var et aktivt medlem af bevægelsen og var blandt andet med til at hverve andre piger til Fatah-ungdom, ligesom hun hjalp fattige familier i området. Under asylsamtalen [i sommeren] 2015 har ansøgeren forklaret, at hun fik en reel tilknytning til Fatah-bevægelsen, i forbindelse med at hun blev optaget på universitetet. Hun blev hvervet til Fatah-bevægelsens ungdomsorganisation, der havde til formål at udføre aktiviteter af humanitær karakter. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at hun omtrent et år efter, at hun begyndte på universitetet i 2006, begyndte at udføre humanitært arbejde for bevægelsen. Ansøgeren udførte arbejdet fra perioden 2007 og frem til 2008. Der blev ikke diskuteret politik under hendes tid på universitetet, og ansøgerens arbejde for bevægelsen var udelukkende af humanitær karakter. Ansøgeren stillede ingen spørgsmål og ønskede kun at hjælpe de fattige studerende. Hun mente, at de pengebeløb, der blev delt ud, måtte være donationer fra velstillede personer i området. Ansøgeren udførte ikke andre humanitære eller politiske opgaver i denne periode. Hun hvervede ikke medlemmer til bevægelsen. Over for nævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at hun blev medlem af Fatah-bevægelsen, mens hun gik på universitetet, og at hendes navn blev skrevet på en liste. Hun udførte primært humanitært hjælpearbejde. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, usammenhængende og udbyggende om antallet af trusler mod hende og om tidspunkterne for truslernes fremsættelse. Ansøgeren har under asylsamtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun har modtaget skriftlige indkaldelser/trusler, allerede mens hun studerede på universitetet. Hun har derimod over for nævnet blandt andet forklaret, at hun første gang har modtaget en skriftlig indkaldelse/trussel omkring 2012. Hun har vedrørende truslerne på åben gade over for nævnet udbyggende forklaret, at hun er blevet standset af militærfolk, der bar militæruniformer og ankom i militærjeeps. De kørte op på siden af ansøgeren. Ansøgeren sagde intet til dem og gik blot hen og tog bussen. Ansøgeren har endvidere over for nævnet blandt andet forklaret, at hun ikke har deltaget i samtaler med Hamas, selvom hun blev indkaldt til møder med Hamas. Ansøgeren er herefter blevet foreholdt referatet af hendes forklaring til asylsamtalen [i vinteren] 2015, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har forklaret, at hun under et møde på den lokale politistation i […] talte med to medlemmer af Hamas, som bad ansøgeren om at forlade Fatah. Ansøgerens far og bror deltog under afhøringen. Ansøgeren har hertil fastholdt, at hun ikke har talt med Hamas på et møde, og at hendes far og bror ikke har deltaget i en afhøring af hende. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende familiekonflikter til grund. Ansøgeren har forklaret udbyggende og afglidende om konflikterne, og hun har over for nævnet forklaret, at familierne nu er begyndt at beskyde hinanden. Ansøgeren har under asylsamtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at der alene blev skudt, den første gang familierne mødtes, og at der herefter alene er blevet fremsat mundtlige trusler. Ansøgerens forklaring forkastes herefter som utroværdig, og Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge de fremlagte indkaldelser af ansøgeren til grund. Der findes i øvrigt ikke anledning til at iværksætte undersøgelser vedrørende indkaldelsernes ægthed. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gaza/2016/5/JOL
