gamb20131

Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2011.
 
Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk fula og muslim fra[…], Gambia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af civilbefolkningen eller politiet, idet han er homoseksuel. Han har i to år samlevet med en mandlig kæreste. I forbindelse med, at de færdedes sammen har de været udsat for, at folk råbte efter dem og kastede sten efter dem. Herefter ophørte de med at færdes sammen i dagtimerne. Præsidenten havde via radio opfordret befolkningen til at anmelde homoseksuelle. Den dag ansøgeren flygtede, blev han af […], der var bekendt med, at han og kæresten levede sammen, advaret om, at politiet to gange samme morgen havde spurgt efter de to homoseksuelle. Politiet havde sagt til[…], at de ville slå dem ihjel eller fængsle dem. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger, på grundlag af baggrundsoplysningerne til grund, at homoseksualitet er ulovligt i Gambia, og at homoseksuelle handlinger kan straffes med fængsel i op til 14 år. I følge de foreliggende baggrundsoplysninger: United States Department of State, 2011 Country Reports on Human Rights Practices - The Gambia, 24 May 2012; British Home Office: Operational Guidance Note, Gambia, maj 2012; Freedom House: Countries at the Crossroads – Gambia, september 2012; og Landinfo: Gambia: Forhold for homofile, 11. maj 2011, foreligger der imidlertid ikke oplysninger om, at gambianske statsborgere rent faktisk er blevet straffet for homoseksuelle handlinger. Det fremgår af de samme baggrundsoplysninger, at den siddende præsident flere gange siden 2008 er fremkommet med stærkt fordømmende udtalelser og trusler mod homoseksuelle, og baggrundsoplysningerne viser, at forholdene for homoseksuelle i øvrigt er vanskelige i Gambia. Flygtningenævnets flertal lægger på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og at han i Gambia i to år samlevede med en mandlig kæreste. Ansøgerens familie var bekendt med og accepterede ansøgerens seksualitet, og[…], der ejede huset, hvor ansøgeren boede, var klar over, at ansøgeren og kæresten levede sammen. Ansøgeren arbejdede i hjembyen blandt andet som guide for homoseksuelle turister. Flygtningenævnet finder, at det på grundlag heraf må lægges til grund, at ansøgeren i Gambia levede som homoseksuel, uden at skjule dette. Ansøgeren har forklaret, at han havde kunnet færdes offentligt med sin kæreste, men at de ophørte hermed efter en episode, hvor civilpersoner råbte efter dem og kastede sten efter dem. Herefter gik de kun ud sammen om aftenen. Ansøgerens forklaring om episoden er ikke detaljeret og ansøgeren har ikke nærmere kunnet tidsfæste episoden i forhold til flugten. Ansøgeren har forklaret, at han og kæresten besluttede at flygte straks efter, at […]havde fortalt, at politiet to gange den samme dag havde spurgt efter de homoseksuelle. Ansøgeren har vedrørende formålet med politiets henvendelse henvist til, at […]sagde, at politiet ville anholde dem eller slå dem ihjel. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, hvad der var baggrunden for politiets henvendelse, eller at politiets henvendelse giver grundlag for at antage, at ansøgeren fra myndighedernes side risikerede at blive udsat for overgreb på grund af sin seksualitet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at der er grund til at antage, at ansøgeren på grund af sin seksualitet ved udrejsen var forfulgt eller ved en tilbagevenden til Gambia vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” gamb/2013/1