Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk mandinka, gambisk statsborger og muslim af trosretning fra Gambia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Gambia frygter at komme i fængsel, fordi hun er biseksuel. Hun frygter endvidere, at hendes familie vil gøre hende ondt på grund af hendes seksualitet. Ansøgeren har videre oplyst, at hun frygter at vende tilbage til Gambia, fordi hun ikke har nogen familie dér, fordi de har slået hånden af hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun på et tidspunkt før udrejsen i 2015 deltog i en fest for bi- og homoseksuelle. Der var omkring 100 deltagere til festen, som var arrangeret af ansøgerens homoseksuelle ven, […]. Ansøger deltog i festen sammen med sin heteroseksuelle kusine, […]. Til festen var en mand, som tog billeder af folk. Omkring klokken 23 kom der seks betjente i to politibiler, som tog næsten alle fra festen med på [en politistation]. Ansøgeren blev anholdt og anklaget for at være biseksuel, hvilket hun benægtede. Hun afgav ikke nogen personlige oplysninger til politiet, og hun fik hverken taget billede eller fingeraftryk. Politiet skrev noget ned, men hun ved ikke hvad. Omkring klokken to blev hun løsladt, hvorefter hun tog hjem. På daværende tidspunkt boede hun sammen med sin mor, storebror, hans to koner, sin lillebror og lillesøster, og datteren, […]. Omkring en uge senere blev ansøgeren en søndag, da hun var på vej til barnedåb, ringet op af NIA (National Intelligence Agency). Hun fik at vide, at hun skulle møde på NIA’s kontor den efterfølgende dag. Efter opkaldet ringede ansøgeren til sin veninde, […] i, der er biseksuel og også havde været med til festen. Hun fortalte […] om opkaldet fra NIA, og […] rådede hendes til ikke at dukke op. Herefter tog ansøgeren hjem til […], og fra […] hjem ringede hun til sin familie og fortalte, at hun ville blive hos […] et stykke tid. Ansøgeren boede hos […] i næsten en måned. Dagen efter, ansøgeren skulle have mødt på NIA’s kontor, ringede hun til sin familie, og hendes lillesøster, […], fortalte hende, at familien var blevet opsøgt af en ukendt mand og kvinde fra NIA, der havde spurgt efter hende og havde fortalt familien, at ansøgeren var biseksuel. Den ukendte mand og kvinde tog hendes datter med sig. Ansøgeren talte derefter i telefon med sin mor, som sagde, at hun ville slå hånden af hende, fordi hun var biseksuel. Dagen efter bad ansøgeren [sin søster] komme over til […] med hendes sparepenge, hvilket [hendes søster] gjorde samme aften, hvorefter ansøgeren udrejste på et ukendt tidspunkt i juli 2015. Ansøgeren har videre oplyst, at hun har haft to kvindelige kærester i Gambia ved navn […] og […]. Forholdene startede, da ansøgeren var omkring 25 år. Ansøgeren var kæreste med […] i to år, og […] i en kortere periode. Forud herfor havde ansøgeren i 2008 haft en mandlig kæreste med hvem, hun i 2008 fik datteren […] udenfor ægteskab. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren i […] 2016 fået endnu en datter med en gambisk mand, som hun mødte, da hun kom til Danmark. Hun ses med datterens far, men de er ikke kærester. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den har været afglidende og usandsynlig, ligesom den på centrale punkter har været divergerende, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Det bemærkes, at det påvirker ansøgerens generelle troværdighed, at hun i oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at hendes far døde, da hun var spæd, mens hun under mødet i nævnet har forklaret, at han først døde senere, efter at forældrene havde fået hendes to yngre søskende, der er tvillinger. Det bemærkes videre, at ansøgeren, der kommer fra en muslimsk familie, har forklaret, at hun i 2008 fik en datter med sin kæreste udenfor ægteskab, hvilket gav hende problemer, men at familien tilgav hende og tillod hende at flytte hjem igen. Det forekommer derfor mindre sandsynligt, at ansøgerens mor skulle have valgt straks at slå hånden af hende, da NIA kontaktede familien og beskyldte ansøgeren for at være biseksuel. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at hun overfor både familien og myndighederne har benægtet, at beskyldningen havde noget på sig, og at hverken familien eller myndighederne havde kendskab til, at hun nogle år forinden to gange havde haft seksuelle forhold til kvinder. Endelig har ansøgeren forklaret, at hun ikke i forbindelse med festen havde opført sig på en måde, der kunne give myndighederne anledning til at antage, at hun var biseksuel. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at de to myndighedspersoner fra NIA straks skulle have valgt at tage ansøgerens 7 årige datter, […], med, da de ikke fandt ansøgeren hos familien for på den måde at presse hende til at melde sig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke blev sigtet, da hun, ligesom de andre anholdte fra festen, blev afhørt og fik taget billeder og fingeraftryk. Hun har videre forklaret, at hun ikke var arrangør af festen, og at der også deltog heteroseksuelle, herunder kusinen […], hvorfor det også af den grund forekommer usandsynligt, at myndighederne straks greb til det meget alvorlige skridt at tage hendes datter med. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren skulle have valgt at tage ophold i en måned hos veninden […], der også selv var eftersøgt af politiet som deltager i festen. Det bemærkes i den forbindelse, at NIA formåede at finde frem til ansøgeren udelukkende på grundlag af hendes navn, hvorfor det må antages, at de også ville være i stand til at finde frem til […]. Ansøgerens forklaring om, hvor festen blev afholdt, har været afglidende og upræcis, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det foregik i et selskabslokale. Under nævnsmødet forklarede hun først, at den blev afholdt i en hal, og da hun blev foreholdt, at stedet Duplex, som er nævnt på oplysningskortet, ifølge oplysninger fra Internettet er et diskotek, forklarede hun, at festen blev holdt i hal beliggende bagved dette diskotek. Også forklaringen om, hvordan de godt 50 anholdte blev bragt fra festen til politistationen, og om dette foregik i to eller tre biler, har været upræcis. Ansøgeren har endvidere i forbindelse med mødet i nævnet forklaret, at det var kvinden […], hun først havde et seksuel forhold til, og dernæst kvinden […]. Efter, at hun af advokaten blev foreholdt, at hun tidligere har forklaret, at det var i den omvendte rækkefølge, har hun ændret forklaringen til, at det først var […] og så […]. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Gambia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Gamb/2016/2/IBL
