gamb20161

Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk mandinka og muslim af trosretning fra Gambia. Ansøgeren har været støttemedlem i partiet UDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gambia frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af de gambiske myndigheder, idet de har mistænkt ham for at tilgå ulovlige hjemmesider af homoseksuel- og børnepornografisk karakter, og fordi han derved opmuntrede folk til at blive homoseksuelle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i perioden fra 2011 til [starten] 2014 har arbejdet på en internetcafé ved navn […], som var beliggende på en skole. I samme periode tilgik ansøgeren, ved hjælp af en computer på internetcaféen, ugentligt hjemmesider med videoer af pornografisk indhold. I [efteråret] 2013 deltog ansøgeren i et arrangement, hvor der blev prædiket imod internetcaféen. En ukendt person holdt en prædiken, hvori han nævnte, at ansøgerens internetcafé havde dårlig indflydelse på børnene og lokalsamfundet i byen, idet børnene kunne tilgå hjemmesider af homoseksuel karakter. I perioden fra [efteråret] 2013 indtil ansøgerens udrejse af Gambia i [starten af] 2014, oplevede ansøgeren ingen problemer. Ansøgeren indrejste i Danmark [i  slutningen af vinteren] 2014 på et visum, som udløb [i foråret] 2014. I foråret 2014 blev ansøgeren kontaktet af sin broder, som fortalte ham, at den gambiske sikkerhedstjeneste, NIA, havde beslaglagt ansøgerens server i internetcaféen og fundet ud af, at han havde tilgået hjemmesider med homoseksuel- og børnepornografisk indhold. Broderen fortalte også, at NIA havde opsøgt ham, og spurgt til, hvor ansøgeren befandt sig. [I foråret] 2014 søgte ansøgeren asyl i Tyskland, men blev sendt tilbage til Danmark, hvor han søgte asyl [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at asylmotivet fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2015 forklaret, at han – og andre – på den internetcafé, hvor han arbejdede, og som han var ansvarlig for, brugte internettet til at tilgå sider med porno, homoseksualitet, børneporno m.v., mens han i starten af asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen [fra efteråret] 2015 forklarede, at han tilgik pornosider af homoseksuelt eller heteroseksuelt indhold, men ikke andre pornografiske hjemmesider. Senere under samtalen, da ansøgeren blev orienteret om, at han til oplysnings-og motivsamtalen havde oplyst, at han også tilgik hjemmesider med børnepornografisk indhold, forklarede han, at han også kiggede på børneporno. Under gensamtalen, hvor der blev spurgt nøje ind til ansøgerens tilgang til børnepornografiske hjemmesider, forklarede ansøgeren, at han søgte på – og så – børnepornografi på nettet, ligesom han forklarede om indholdet heraf. Ansøgeren har efterfølgende, herunder på nævnsmødet ændret sin forklaring herom i en grad, der efter Flygtningenævnets opfattelse afsvækker ansøgerens troværdighed i relation til asylmotivet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter det muslimske arrangement i [efteråret] 2013, hvor en prædikant offentligt talte om ansøgerens internetcafe og den dårlige indflydelse, den havde på børnene og lokalsamfundet, ikke – på trods af at dette angiveligt havde bragt ansøgeren i NIAs søgelys – oplevede problemer, og at han først efter nogle måneders ophold i Danmark af sin broder fik fortalt, at NIA havde beslaglagt serveren i internetcafeen og en gang, [i foråret] 2014, havde forsøgt at opsøge ham på internetcafeen og en gang hos broderen, og at de ifølge broderens oplysninger ikke har været der siden. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl i Tyskland [senere i foråret] 2014 – over en måned efter episoden med NIA, og dagen efter hans visum udløb. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt et af hans broder udfærdiget dokument, hvoraf fremgår, at ansøgeren stadig er eftersøgt, kan ikke føre til andet resultat. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gambia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” GAMB/2016/1/SLN