Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk madinka og muslim fra [en landsby], Gambia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive retsforfulgt af myndighederne og udsat for overgreb af en politibetjent fra den gambiske sikkerhedstjeneste, NIA. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at en journalist i perioden fra januar 2012 til 2014 ofte kom til ansøgerens internetcafé i [en forstad til Serrekunda], hvor journalisten sad og skrev regeringskritiske artikler og efterfølgende videresendte via ansøgerens internet. Myndighederne mistænker således ansøgeren for at have hjulpet journalisten. Ansøgeren blev i [foråret 2014] opsøgt af en betjent fra den gambiske sikkerhedstjeneste, NIA, på sin internetcafé i [en forstad til Serrekunda], der beordrede ansøgeren til at reparere hans computer, hvilket ansøgeren nægtede uden forudbetaling. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han [i sommeren 2014] blev kontaktet af sin broder via e-mail, der oplyste, at to ukendte personer, der havde benyttet computerne på ansøgerens internetcafé, var blevet anholdt af sikkerhedspolitiet NIA, idet de havde læst artikler vedrørende en demonstration mod det gambiske styre, som havde fundet sted [sommeren 2014] i USA. Sikkerhedspolitiet beslaglagde endvidere to af internetcaféens computere. Det af ansøgeren påberåbte asylmotiv er baseret på en e-mail fra hans broder dateret [sommeren 2014] samt ansøgerens formodning om, at politiet er blevet bekendt med, at journalisten [navn] fra ansøgerens internetcafé har skrevet regeringskritiske artikler. Ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om [journalistens] virke i hans internetcafé, herunder i hvilken periode aktiviteterne fandt sted. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han forbød [journalisten] at udføre sine aktiviteter på ansøgerens internetcafé, efter at ansøgeren var blevet bekendt hermed. Ansøgerens oplysninger om, at han var i kontakt med [journalisten] også i 2014 stemmer ikke overens med baggrundsoplysninger om, at [journalisten] allerede fra en ukendt dato i 2012 var flygtet fra Gambia. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde den praksis, at han forbød regeringskritiske aktiviteter hos kunderne, såfremt han blev bekendt hermed, ligesom kunderne fik deres penge tilbage. Vedrørende konflikten med en betjent fra NIA har ansøgeren selv forklaret, at han ikke hørte yderligere fra betjenten, efter at denne [i foråret 2014] havde afhentet sin computer. Ansøgerens antagelse af, at betjenten har set [journalisten] i netcaféen, er alene baseret på løse formodninger fra ansøgerens side. Ansøgerens antagelse af, at betjenten skulle stå bag den beslaglæggelse, som ifølge broderens e-mail fandt sted i internetcaféen [i sommeren 2014], er ligeledes baseret på formodninger. Der er heller ingen oplysninger om, at ansøgerens familie skulle være blevet efterstræbt af myndighederne i anledning af regeringskritiske aktiviteter. Der er alene oplysninger om, at en broder blev pålagt en bøde i anledning af politiets aktion i internetcaféen. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det skal særligt bemærkes, at ansøgeren i forbindelse med sin forklaring for Flygtningenævnet på en lang række punkter har forklaret upræcist og afglidende på konkrete spørgsmål. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Gambia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gamb/2015/1
