Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk somalier og muslim fra Segaga, Ogaden, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter forfølgelse fra de etiopiske myndigheder, da han ikke vil tilslutte sig dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans hjemstavn er kontrolleret af etiopiske soldater, men at mange personer fra hans landsby har tilknytning til ONLF. En dag mødte de etiopiske soldater op på familiens bopæl og beskyldte ansøgeren og hans storebror for at have tilknytning til ONLF. Da familien benægtede tilknytningen slog og sparkede soldaterne familien. Et par dage senere blev ansøgerens familie igen opsøgt af soldaterne. Soldaterne anklagede på ny ansøgeren familie for at have tilknytning til ONLF. Soldaterne sagde herefter til familien, at de skulle arbejde for myndighederne. Familien svarede hertil, at de ikke ønskede at arbejde for myndighederne. Ansøgeren og hans bror blev herefter bundet og slået i nakken og ryggen med soldaternes geværer. Soldaterne kom regelmæssigt på bopælen og opfordrede ansøgeren og broren til at hjælpe myndighederne. Under opsøgningerne slog og sparkede soldaterne familien. En dag, hvor ansøgerens bror var ude at gå med dyrene, blev han stoppet af soldaterne, som beskyldte ham for at have solgt mælk til ONLF. Soldaterne sagde i den forbindelse, at de ville fortsætte med at opsøge familien, indtil de tilsluttede sig dem, og at de ville slå familien ihjel, hvis de blev ved med at sige nej til at hjælpe dem. Ansøgerens bror tog herefter over til ONLF, som holdt til i et nærliggende skovområde, for at søge beskyttelse. Broren boede hos ONLF et par dage, hvorefter han tog tilbage til bopælen i håb om, at soldaterne var taget videre fra landsbyen og havde glemt alt om ham. Efter at broren var vendt tilbage til bopælen, dukkede soldaterne op på bopælen, hvor de tævede broren og skuddræbte ham. Ansøgeren valgte herefter at udrejse af Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring overordnet set ikke fremstår selvoplevet, ligesom forklaringen er udbyggende på centrale punkter. Ved vurderingen af forklaringen lægger Flygtningenævnet således vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggede og divergerende om den episode, hvor ansøgerens bror angiveligt blev dræbt. Det fremgår af ansøgerens frie fortælling til oplysnings- og motivsamtalen den 19. juli 2016, at myndighedernes fokus var rettet mod broren. Ifølge den frie fortælling til asylsamtalen den 10. april 2017 blev hele familien udsat for vold. I ingen af forklaringer har ansøgeren forklaret, at ansøgeren og broren skulle have været bagbundet. Ansøgeren har imidlertid forklaret for nævnet, at de begge var bagbundet, ligesom han først forklarede for nævnet, at tilkommende folk løsnede ansøgerens reb, og derefter forklarede, at ansøgerens mor løsnede ansøgerens reb, inden han flygtede. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen ikke kunne svare på, om det var omkring 3, 10, 20 eller 100 personer, der opsøgte familien den dag, ansøgerens bror angiveligt skulle være blevet slået ihjel. Ansøgeren kunne kun oplyse, at der var mange personer, og at det var etiopiske tropper og personer fra Liyuu Police. Til asylsamtalen 10. april 2017 forklarede ansøgeren imidlertid ikke om, at der også var personer fra Luyuu Police til stede. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren foreholdt divergensen til asylsamtalen forklarede, at Liyuu Police er en del af de etiopiske myndigheder, men nævnet finder dog alligevel, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke nævnte Liyuu Police til asylsamtalen. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren for nævnet end ikke har kunnet anslå, hvor ofte familiens bopæl blev opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring til asylsamtalen om, hvordan han finansierede rejsen til Danmark er usammenhængende. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklarede ansøgeren, at ansøgerens faster, der bor i Saudi Arabien sendte penge til en agent i Hargeysa, Somalia. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han senest var i kontakt med sin familie i slutningen af 2015, da han udrejste af Etiopien. Videre forklarede ansøgeren, at mens han var i Hargeysa i Somalia fortalte en ældre dame fra samme klan som ansøgeren, som han kom i snak med, at han havde en faster i Saudi Arabien. Ansøgeren forklarede videre, at han havde hørt om sin faster, men aldrig talt med hende, og at de ringede til fasteren. Ansøgeren har imidlertid ikke kunnet give en forklaring på, hvordan de fik fasterens telefonnummer. Nævnet finder, at forklaringen fremstår usandsynlig og bemærkelsesværdig. Flygtningenævnet lægger også – ligesom Udlændingestyrelsen – vægt på, at det fremstår som usandsynligt, at de etiopiske tropper både skulle have anklaget ansøgeren og ansøgerens bror for at arbejde for ONLF og samtidig have ønsket, at ansøgeren og broren skulle arbejde for myndighederne, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at broren skulle være kommet tilbage til familiens bopæl efter at have søgt beskyttelse hos ONLF, henset til at han vidste, at myndighederne flere gange havde opsøgt både ham og familien og anklaget ham for at arbejde for ONLF. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Etiopien kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændinge¬lovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2018/9/JHB
