Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Ogaadeen, subklanen […] og familieklanen […] Ansøgeren er derudover muslim af trosretning fra […], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi myndighederne mistænker hendes familie for at støtte ONLF. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far blev anholdt af de etiopiske myndigheder i [sommeren] 2015. Ansøgerens families bopæl blev opsøgt af fire til fem politibetjente, der gav familien lussinger, slag og spark, hvorefter de ransagde huset. Betjentene sagde ikke noget undervejs. Herefter slog og sparkede betjentene ansøgers far, lagde ham i håndjern og tog ham med, da de forlod bopælen. Omkring en måned efter farens anholdelse fandt familien hans lig uden for deres hus. Omkring en måned efter anholdelsen af ansøgerens far blev ansøgers bror, [A], også anholdt af politiet. Der kom tre politibetjente midt om natten. Betjentene slog og sparkede endnu engang ansøgeren og hendes familie. I forbindelse med anholdelsen sagde en af betjentene til familien, at ansøgerens far var medlem af ONLF. Betjenten sagde det henkastet, da han var på vej ud af døren. Ansøgeren har ikke sidenhen hørt noget fra sin bror. Omkring en måned senere blev ansøgeren selv anholdt af de etiopiske myndigheder. Der kom tre politibetjente. Ansøgeren blev anbragt i et hul uden lys i ca. syv dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for både fysiske og seksuelle overgreb. Under en voldtægt besvimede ansøgeren, og hun blev kørt på et hospital, hvor hun opholdt sig i ca. syv dage, inden det lykkedes hende at flygte. Der sad en politibetjent på ansøgerens værelse, der holdt øje med hende. En af dagene spurgte ansøgeren betjenten, om hun måtte se sin familie. Betjenten gav ansøgeren lov til at se sin familie, men trak efterfølgende dette tilbage. På dette tidspunkt var betjenten ikke på ansøgerens værelse. Uden betjenten opdagede det, tog ansøgeren en anden udgang og flygtede. Ansøgeren kontaktede sin veninde, [N], der kontaktede ansøgerens mor. Ansøgerens mor hjalp ansøgeren med at få kontakt til en mand, der hjalp hende videre til Addis Ababa. Ansøgeren udrejste af Etiopien omkring [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har på flere væsentlige punkter i hendes asylmotiv forklaret divergerende. Hun har forklaret, at hendes far ikke var medlem af ONLF, selvom hun i skemaet har angivet dette. Under asylsamtalen [i foråret] 2017 oplyst, at hendes far ved anholdelsen blev pålagt håndjern, mens hun under mødet for nævnet har forklaret, at hun ikke så, at hendes far blev pålagt håndjern. Ansøgeren har i asylskemaet angivet, at der gik syv måneder fra de fandt farens lig, til brorens blev anholdt. Hun har under de efterfølgende samtaler angivet dette tidsrum til knapt en måned. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at broren blev anholdt midt om natten, mens hun til mødet for nævnet har forklaret, at det var ved solnedgang. Hun har vedrørende sin egen anholdelse forklaret til asylsamtalen, at det skete tidligt om morgenen kort før solopgang, mens hun for nævnet har oplyst, at det var mørk aften. Ansøgeren har angivet tidrummet for, hvor længe hun var tilbageholdt fra syv dage til lidt under et år. Omkring flugten fra hospitalet har ansøgeren i asylskemaet oplyst, at hun skulle besøge noget familie, mens hun til OM-samtalen har forklaret, at hun ville besøge et familiemedlem, der også var indlagt på hospitalet. Hun har i OM-samtalen forklaret, at hun stak af fra hospitalet ved at gå ud af bagdøren og kravle over noget pigtråd. I asylsamtalen har hun forklaret, at hun tog en anden udgang igennem en anden opgang. Under mødet for nævnet har hun forklaret, at hun kravlede ud af vinduet. Hun har ligeledes forklaret forskellig om, hvordan hun passerede muren om hospitalet, idet hun indledningsvist for nævnet har forklaret, at hun gik ud af døren, hvilket hun senere rettede til, at hun kravlede over døren. Hun har i samtalerne med styrelsen forklaret, at hun kravlede over muren, og har den ene gang nævnt, at hun tillige skulle forcere noget pigtråd. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor hun mødte agenten, idet hun til OM-samtalen og for nævnet har forklaret, at hun mødte ham i Jijiga, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun mødte ham i Addis Abbada. Endelig har hun i asylskemaet angivet sin udrejsedato til [sommeren] 2015, mens hun i senere samtaler har oplyst [efteråret] 2015. På baggrund af ovenstående væsentlige divergenser og da forklaringen ikke forekommer selvoplevet tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2017/12
