Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen af trosretning og har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at hun er født i [by] i Eritrea. Da hun var fem år, flyttede hun med sin mor til Etiopien, idet hendes far var blevet slået ihjel under krigen mellem Eritrea og Etiopien. Faren var eritreisk statsborger og moren er etiopisk statsborger. Moren har giftet sig med en ny mand, der er far til hendes to halvsøstre og to halvbrødre. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er eritreisk statsborger og ikke kan opnå etiopisk statsborgerskab, da hun ikke har nogen etiopiske eller eritreiske papirer. Hun kan ikke vende tilbage til Eritrea, idet hun frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, fordi hendes far er død, og idet hun ikke har noget eritreisk id-kort. Ansøgeren frygter endvidere at blive sendt til Sawa for at modtage militærtræning. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Etiopien, idet hun frygter sin mor og en mand ved navn [A], der begge vil have, at ansøgeren gifter sig med [A], der er muslim og væsentligt ældre end ansøgeren. Ansøgeren har ydermere henvist til, at hun bliver diskrimineret i Etiopien, idet hendes far var eritreisk statsborger. Endvidere har ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen henvist til, at hun frygter at blive anholdt af den etiopiske regering, der på grund af hendes udrejse af Etiopien vil tro, at hun er tilhænger af den eritreiske regering. Hun frygter endvidere, at hun vil blive forfulgt af den etiopiske regering, fordi hun nu er blevet voksen og vil sige sin mening. Endelig frygter hun, at hun vil blive tvunget til at leve i isolation som følge af, at hun har født et barn uden for ægteskabet. På et tidspunkt i 2013 sagde ansøgerens mor til hende, at hun skulle giftes med en mand ved navn [A], som var en muslimsk rigmand på 50-60 år. [A] besøgte ansøgerens bopæl omkring fire gange. Ansøgeren hilste på ham hver gang, men talte i øvrigt ikke med ham. Hun forlod hjemmet under hans besøg og opholdt sig hos naboen. På et tidspunkt sagde moren, at hun skulle giftes med [A] om to uger. Efter en uge udrejste hun med hjælp fra sin veninde [B] til Sudan, hvor hun boede i omkring et år og otte til ni måneder, indtil hun fik at vide af en ven, at [A] var kommet til Sudan for at bringe hende med til Etiopien, hvorfor hun udrejste til Europa. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at ansøgeren er etiopisk statsborger. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige elementer i sine asylmotiver. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende om sine familiemæssige forhold, herunder navnlig om sine søskende og disses antal, køn og alder. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvem der er far til hendes søskende, idet hun i familieskemaet har anført dem med hendes fars navn, mens hun i oplysnings- og motivsamtalen samt i asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at det er hendes halvsøskende, og at deres far er hendes mors nye mand. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor ofte [A] er kommet på besøg i hendes hjem, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han i en periode på et år kom ca. en gang om ugen, mens hun i asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen, har forklaret, at han kun kom på besøg ca. fire gange. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor hun opholdt sig, når hun forlod hjemmet under hans besøg, idet hun under asylsamtalen har forklaret, at hun gemte sig bag et træ på gaden og i naboens have, mens hun under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hun opholdt sig inde i naboens hus. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor på kroppen moren slog hende som følge af hendes modstand mod giftemålet med [A]. Ansøgeren har således i både oplysnings- og motivsamtalen samt i asylsamtalen forklaret, at moren slog hende med en ledning på skuldrene, mens hun under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hun blev slået med ledningen på armene, benene og på ryggen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin udrejse fra Etiopien til Sudan, idet ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at hun udrejste sammen med sin veninde[B], mens hun under Flygtningenævnets behandling har forklaret, at der var en uge mellem deres udrejse til Sudan. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, at hun udrejste en uge efter at moren havde sagt, at hun skulle giftes med [A] om to uger. Yderligere har ansøgeren forklaret udbyggende om, at hun frygter forfølgelse fra de etiopiske myndigheder som følge af, at hun har en eritreisk far, og at hun har været borte fra Etiopien i en periode, samt at hun vil blive betragtet som eritreisk spion. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke at kunne lægge til grund, at det forhold, at ansøgeren har været borte fra Etiopien i en periode i sig selv indebærer, at hun risikerer forfølgelse af de etiopiske myndigheder som følge af sin eritreiske far. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at det forhold, at hun har født et barn uden for ægteskab, indebærer, at hun risikerer overgreb af asylbegrundende intensitet fra sin familie eller lokalbefolkningen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Etiopien er i individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/7/LIN
