Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk tigre og ortodoks kristen fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at være uden netværk. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af sin mosters ægtefælle, idet han tidligere har udsat hende for seksuelle overgreb og truet med at sende hende til Eritrea. Videre har ansøgeren oplyst, at hun ved en indrejse i Eritrea frygter at skulle aftjene militærtjeneste og blive dræbt i kamphandlinger imellem Eritrea og Etiopien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født i […], Eritrea, hvor hun har boet med sine forældre, til hun fyldte fem år. Efterfølgende flyttede hun med sin moster til […]-området udenfor Addis Ababa, hvor hun boede hos mosteren og dennes ægtefælle, der var etiopisk statsborger. Ansøgerens moster døde af kræft i 2002, hvorefter ansøgeren boede sammen med mosterens ægtefælle. Ansøgeren besluttede at forlade Etiopien, da mosterens ægtefælle udsatte hende for seksuelle overgreb i [begyndelsen af] 2006, hvorefter hun ved hjælp fra en nabo rejste til Beirut, hvor hun boede frem til 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, herunder forklaringen om, at hun er statsborger i Eritrea, til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og til en vis grad afglidende og usammenhængende og således konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på ansøgerens meget begrænsede viden om sin familie i Eritrea, herunder at hun ikke på nogen måde har søgt oplysninger om sine forældre, selv om hun vidste, hvor hun var født, og hvad hendes forældre hedder. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren har et meget ringe kendskab til tigresproget, selv om hendes moster lejlighedsvis talte sproget i Etiopien. Hertil kommer, at ansøgerens mosters reaktion på spørgsmål om ansøgerens forældre forekommer utroværdig, henset til at ansøgerens forældre angiveligt frivilligt overlod ansøgeren til hende, og at ansøgeren ikke er bekendt med konflikter mellem hendes forældre og moster. Endelig forekommer det ikke sandsynligt, at ansøgerens forældre, der efter det oplyste ikke havde andre børn på det tidspunkt, skulle have overladt ansøgeren til en syg kvinde og ladet ansøgeren rejse med hende til Etiopien. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om opholdet hos en familie i Libanon og flugten herfra forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren ikke kender efternavnet på familien eller alderen på sønnen i familien, når henses til, at hun angiveligt opholdt sig som tjenestepige i hjemmet i ca. 7 år. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt både fra Etiopien og fra Libanon forekommer utroværdig, ligesom hun har forklaret afglidende og upræcist herom. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om, at hun er statsborger i Eritrea må tilsidesættes, hvorfor hun asylretligt skal vurderes i forhold til Etiopien. Uanset om ansøgerens forklaring om, at hun har haft en konflikt med sin mosters mand, lægges til grund, herunder at han har forgrebet sig mod hende, kan dette ikke føre til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hun i så fald må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det forhold, at hun vil være uden netværk i Etiopien er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, idet der er tale om rent socioøkonomiske forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2016/60/AKM
