Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er muslim af trosretning fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun på en ukendt dato i [foråret] 2005 blev opsøgt på sin bopæl af myndighederne, som efter en ransagning fandt nogle papirer vedrørende Oromo Oneg/ONG, som er en etiopisk modstandsgruppe, der søger at fremme etniske oromoers sag. Ansøgerens far blev fængslet i ni dage og ansøgeren i 25 dage, hvor ansøgeren blev udsat for overgreb i form af, at ansøgeren skulle bære håndjern, hvorved ansøgeren fik en infektion i håndleddene. I [sommeren] 2006 kom myndighederne i retur til ansøgerens bopæl og fængslede ansøgeren i en måned og 25 dage i et andet nærliggende fængsel, hvor ansøgeren blev udsat for overgreb i form af berøringer og slags. I 2006 forsvandt ansøgerens bror, [A.A.], fordi hans arbejdsgiver mistænkte ham for at være medlem af Oromo Oneg/ONG. Hans lig blev fundet i en skov omkring en uge senere. Ansøgerens far døde ved synet af sin afdøde søn. Der blev betalt kaution for ansøgerens løsladelse, hvorpå ansøgeren skjulte sig for myndighederne hos sin mormor omkring 25 km fra ansøgerens bopæl i Addis Ababa, hvorefter ansøgeren udrejste legalt af Etiopien til Damaskus i Syrien [vinteren] 2007. For omkring tre måneder siden ringede ansøgeren hjem til familien og fik oplyst af sin mor, at ansøgerens sindssyge bror på et ukendt tidspunkt blev fængslet af de etiopiske myndigheder mistænkt for at være kurer for Oromo Oneg/ONG. Han blev senere løsladt ved, at ansøgerens søster fremviste lægelig dokumentation for, at han er sindssyg. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har fået udleveret et asylskema på engelsk. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at det forhold at ansøgeren ikke har udfyldt skemaet kan tillægges nogen betydning. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at særligt det forhold at samtalen med Styrelsen [foråret] 2015 har varet til 15:15 men alligevel kun fylder cirka 5 sider i referatet, sammenholdt med oplysningerne med problemer med tolkningen gør, at dette referat må læses med et vist forbehold. Et flertal af nævnet lægger imidlertid vægt på, at det i referatet er oplyst at ansøgeren er etnisk gurage, at det ikke er nævnt at hun er oromo ligesom der ikke er nævnt noget om det nu påberåbte asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at der mellem samtalen af [foråret] 2016 og forklaringen under nævnsmøde er væsentlige divergenser vedrørende det centrale asylmotiv. Ansøgeren har således under samtalen af [foråret] 2016 alene forklaret om to tilbageholdelser og om to forskellige fængsler, og har på forespørgsel bekræftet dette to gange. Hun har under mødet for nævnet forklaret om tre tilbageholdelser og har forklaret om en anden form for tortur end under samtalen [foråret] 2016. Hun har endvidere forklaret divergerende på flere andre punkter herunder hvor brorens lig blev fundet, hvornår farens hus/butik blev eksproprieret, hvornår hun udrejste og hvor længe hun opholdt sig i henholdsvis Syrien, Tyrkiet og Grækenland. Et flertal af nævnet finder, at disse divergenser er så væsentlige at ansøgeren forklaring må tilsidesættes som konstrueret til lejligheden. Flertallet finder af samme grund ikke at sagen skal udsættes med henblik på en torturundersøgelse. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort en velbegrundet frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i konkret individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. Udlændingeloven § 7 stk. 1 eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Udlændingeloven § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/54/KAA
